Telefoni - 3!

GAh jeg er SÅÅÅÅ gal lige nu!!!
For 1 måned siden skiftede jeg modvilligt til 3, fordi de har bedre dækning herude. Det var en rigtig sød fyr som hjalp os, og han forklarede tingene vældigt.
Jeg spørger ham om nummerflytning - da jeg ikke gider betale 400kr i mindsteforbrug på et nummer jeg ikke har tænkt mig at bruge. Han siger at jeg i den måned kun betaler for forbruget.
Nu har jeg så fået en regning på 400kr - jeg har brugt 9.20 kr!! Så ringer jeg til FJOLSET - det må jeg godt kalde ham! Også siger han kraftedme at det må være mig der har haft svært ved at fatte noget :uha: Jeg siger så til ham, at det kan da ikke udelukkes at jeg har misforstået noget, men om han ikke på en eller anden måde kan hjælpe mig - da jeg synes det er lidt øv at sidde to dage efter og betale over 300 kr for nul og en skid.
Så siger idioten. “Jeg kan da hjælpe dig med at lave en opsigelse hvis du er utilfreds” :mad:
Jeg er SÅ gal så jeg tuder. De 400 kr gør ingenting. Men jeg synes det er så tarvelig en behandling!! Jeg har ALDRIG før fået så dårlig en behandling… Det er min første erfaring med 3, som jeg i forvejen var skeptiske over. Jeg er SÅ skuffet.
Han var så provokerende og så ligeglad. Lige nu har jeg lyst til bare at opsige mig derinde - man må kunne købe sig fri. Betale alle pengene på forhånd, også få mit nummer flyttet et andet sted hen. Ellers overvejer jeg faktisk at skifte nummer, da jeg ikke overhovedet har lyst til at have noget med dem at gøre.

NØJ hvor er det dårlig stil. Og vi har flyttet ALT over til dem. Det skal bare et andet sted hen igen. Fy for satan et dårligt selvskab - muligvis bare en dårlig medarbejde, men det er bare nok for mig. :frowning:

Havde lige brug for at få lidt luft…

Det er nemt at være bagklog, men man skal ALTID få sådan noget på skrift. Lige meget hvor flink og rar han virker…

Men jo, hvis han har udtalt som du siger efterfølgende så er det da rimelig provokerende.

Ja… det er synd!
Jeg har det nøjagtig ligesådan med TDC… som vi ikke helt kan slippe for fordi vi har net-tv… og fordi Jan er traditionalist og stokkonservativ :argh:

Til gengæld er jeg meget tilfreds med butikkens telefon og internetudbyder… nemlig 3 :rock:

Ja, jeg er bare ikke specielt klog på sådan noget med telefon - der er en grund til jeg altid har den samme telefon i 2-3-4 år, simpelthen fordi jeg ikke kan finde ud af de regler og sådan noget.

Da jeg havde skrevet herinde, havde min hidsighed lagt sig lidt, og jeg ringede til kundeservice. Det var dem der havde givet mig nummeret på fjolset i butikken, og sagt at jeg skulle prøve at løse problemet med ham.
jeg ringede faktisk til kundeservice for at høre om ikke jeg kunne betale de par tusind, og komme ud af selskabet igen.

“Sjovt nok” kom jeg til at tale med den samme pige igen. Jeg forklarede at jeg havde talt med ham og hun blev meget overrasket og var virkelig sød. så det var dejligt at møde en der rent faktisk vidste hvad kundeservice var. Hun sagde at da det var en misforståelse så var det svært at gøre noget, men forklarede mig så at det ikke var helt som jeg havde misforstået det - jeg troede det var minimums forbruget en hel måned jeg så bare havde “mistet” - det er faktisk kun for en halv. Det var rart - hun blev igen overrasket over at Brian i butikken ikke havde forklaret mig det.
Hun undskyldte SÅ mange gange for hans opførsel, og lovede at ringe til hans chef efterfølgende. (HA til ham)
Da jeg afsluttede samtalen med Brian fra 3-butikken havde han sagt at jeg jo bare kunne ringe til kundeservice, de kunne intet gøre.
Men denne søde pige gav mig 240 min gratis tale (Tåbeligt, da jeg jo har minimumsforbrug og aldrig kan nå at tale så meget - men sødt!), og ville kontakte Brians chef med henblik på en form for kompensation - men hun troede nu ikke jeg fik nogen. Det gør heller ikke noget… Det er ikke så meget pengene, det er mere den bitre følelse over at jeg bare ALDRIG skulle have valgt det selskab.
Jeg forstår ikke hvordan man kan arbejde i butik og være som ham…

Jeg har også arbejdet i butik, og nogle kunder er tåbelige - og dumme. Og sådan har han sikkert opfattet mig. Men så må man jo være sød og forklare dem at man desværre ikke kan gøre noget, og at det er en beklagelig fejl.
Hvis man er i et service fag kan man da på ingen måde tillade sig at sige til en kunde at man er sikre på det er dem der har taget fejl. Jeg ved da godt det nok er mig der har misforstået ham. Men derfor er det da rart at han lader den lille mulighed stå åben at han rent faktisk godt kan have lavet en fejl.

Men nu har jeg da fået en lille positiv oplevelse - hun var meget sød og lyttende pigen, og synes også det var sødt at hun gav mig den ekstra taletid. Det forstår jeg ikke hvorfor ham Brian ikke gjorde…

Jeg sidder stadigvæk og er helt målløs over hans opførsel. Inden man ringer får man at vide at ens samtale måske bliver optaget, til brug i uddannelse af personalet. Nøj, jeg håber de har optaget det!! For den samtale er i hvert fald et godt eksempel på hvordan man IKKE skal håndtere kunder…

Jeg savner… et hvilket som helst andet selskab. Ironisk nok, har jeg på de ti år jeg har haft mobil haft telenor, telia, debitel og 3 (For anden gang nu). Sidste gang skiftede jeg fra 3 pga dårlig service og trælse oplevelser.
Ingen andre selskaber har jeg haft problemer med.

Uh uh bare navnet 3 giver mig røde knopper.

Dem har jeg kun haft bøvl med.

Regninger der ikke kom telefon der blev lukket og kæmpe gebyrer for at få den åbnet igen.

Kæmpede med dem og deres advokat i knap 1 år og fik langt om længe et opkald fra en fornuftig (højt på strå i selskabet) fyr der undskyldte for alt deres fjummerier og sagde at jeg naturligvis ikke skulle betale for noget overhovedet. Hvilket jeg heller ikke havde tænkt mig. Magen til klaphatte der er ansat i det selskab, skal man godt nok lede længe efter.

Stod faktisk engang og talte med en veninde om det bøvl jeg havde med dem uden at jeg nævnte selskabets navn og en fremmede dame sagde: “Undskyld jeg kom altså til at lytte. Det er vel ikke tilfældigvis 3 du taler om?” Hun lå ligeledes i “krig” med 3 og havde mapper fyldt med korrspondance med folk der ikke havde kompetence til at gøre en dyt.

Jeg har godt nok revet hovedet af mange uheldige telefonpassere i det selskab. Fatter ikke at det er unge mennesker uden en dyt kompetence til at gøre noget, der sidder ved telefonerne. Sølle mennesker, men gal var jeg altså og det gik så ud over dem desværre.

Hold da magle, jeg håber godt nok ikke der er nogen brugere herinde der
arbejder hos 3, for jeg synes godt nok du skærer rigtig mange mennesker
over en grim kam her. :S

Man kan finde folk der har haft problemer med TDC, Telenor og Tele 2 osv.
i den dur, men man kan også finde folk der aldrig har haft problemer med
dem. Vi har f.eks aldrig haft problemer med dem og Nicki har haft 3 siden
han var 8 og han bliver 14 i næste weekend.
Jeg har abonnement hos telenor og har haft det i godt og vel 8 år og har
heller aldrig haft problemer med dem, men du kan sikkert finde en masse
mennesker der har.

Min pointe er at fordi man har haft nogle dårlige oplevelser behøver
selskabet altså ikke bestå af udelukkende inkompetente mennesker.

[quote=DK Thomani;408086]Hold da magle, jeg håber godt nok ikke der er nogen brugere herinde der
arbejder hos 3, for jeg synes godt nok du skærer rigtig mange mennesker
over en grim kam her. :S

Man kan finde folk der har haft problemer med TDC, Telenor og Tele 2 osv.
i den dur, men man kan også finde folk der aldrig har haft problemer med
dem. Vi har f.eks aldrig haft problemer med dem og Nicki har haft 3 siden
han var 8 og han bliver 14 i næste weekend.
Jeg har abonnement hos telenor og har haft det i godt og vel 8 år og har
heller aldrig haft problemer med dem, men du kan sikkert finde en masse
mennesker der har.

Min pointe er at fordi man har haft nogle dårlige oplevelser behøver
selskabet altså ikke bestå af udelukkende inkompetente mennesker.[/quote]

Det har du så ret i at jeg gør, men jeg har desværre kun mødt et menneske hos 3 der havde kompetance til at gøre noget ved problemer og jeg har godt nok talt med mange forskellige i det år det stod på. Så den ene fyr er reglen fra undtagelsen og ikke omvendt jvf. mine oplevelser med 3.

Beklager hvis det støder dig eller evt. personer fra 3, men det er altså min opfattelse af- og med 3.

Læg lige mærke til at jeg ikke siger at disse mennesker er inkompetente, men at de ikke har kompetence til at gøre noget ved problemerne. Det er jo ikke det samme!

Nej, det har du ret i Thomani. Men det er jo desværre bare sådan at selv i så stort et selskab skal der kun en enkelt person til at ødelægge det for en kunde.
Tænk sig hvis jeg da jeg ringede anden gang havde fået fat i en ny tumpe… Heldigvis var det jo så en sød pige!

Jeg har lige snakket med en af mine venner, og han fortalte mig grunden til Brians holdning.
3 medarbejdere får penge når en kontrakt bliver skrevet under - hvor længe folk bliver ved 3 er ligegyldigt. Så Brian kunne jo være fuldstændig ligeglad med mig - jeg har ingen betydning for ham mere jo.
Der i mod er hende der sad i kundeservice’s job at sikre sig at der er tilfredse kunder…
Jeg tror Brian havde behandlet mig anderledes hvis jeg havde en betydning for ham - hvis fx jeg havde kunnet opsige mit abonnement og han mistede løn ved det.

Det jeg forventer, lige meget hvilken varer jeg køber, det er at få en ordentlig behandling. Køber jeg en forkert varer eller ødelægger jeg den og kommer tilbage med den, så vil jeg behandles ordentligt. også selvom det er mig der tager fejl eller de ikke kan hjælpe mig.

abbandon - lidt “sjovt” at høre din oplevelse med 3. jeg er en af dem der har holdt fast i 3 rigtig længe, og har faktisk kun haft positive oplevelser med dem. og har faktisk alt hos dem - fastnetnummer, mobilnummer og internet.
du skal bare ringe til kundeservice med det samme, jeg synes altid de er søde og venlige derinde, og så springe de der 18-årige fjolser i butikkerne over :høhø:

glemte helt at nævne den mest positive oplevelse med 3 - efter at have flyttet alt derover sparer jeg faktisk o. 500 kr om måneden :smiley: