For første gang i Nordeuropa bliver der i forbindelse med Katteklubbens Halloween udstilling i oktober afholdt en fælles udstilling mellem TICA og FIFe
Så alle de udstillere, der har haft lyst til at prøve TICA, men synes det er for meget at køre afsted efter endnu en udstilling oven i de andre eller udstillere fra Jylland, der synes det er for meget at køre til Sjælland (hvor de fleste TICA udstillinger afholdes), har nu chancen for at prøve det under samme tag som Halloween-udstillingen
Det vil være muligt at tilmelde én eller begge udstillinger, enten begge dage eller én pr. dag. Tilmelding skal dog foregå til hver sin klub, således at TICA tilmeldingerne som vanligt skal ske via i-tica.com (eller ved at skrive til [email protected]) og tilmeldingerne til Katteklubbens udstilling skal foregå via deres hjemmeside.
Formatet fungerer allerede fint i mange andre lande, men det vil naturligvis kræve lidt tålmodighed af både dommere og udstillere, fordi en kat jo ikke kan være to steder på én gang Men det er sjovt og der vil bestemt ikke være nogen, der kommer til at kede sig, hvis de prøver begge dele
Der vil både være de “almindelige” ringe (10 i alt) og derudover vil der være 4 Congresses (gratis ekstraringe for katte, der ikke er Supreme) - “Slinkies” (i anledning af DSO’s 25 års jubilæum), “Forest Cats” (for Maine Coon, Norsk Skovkat, Kurilean Bobtail og Sibirer) og “Male” og “Female” og katten bliver som udgangspunkt automatisk tilmeldt den/de Congresses, den er kvalificeret til
Viking Cats har early bird tilbud (10%) indtil udgangen af juni, dvs. der skal både være tilmeldt OG betalt inden dette tidspunkt for at få rabatten.
Jeg skal lige tjekke kalenderen. Hvis ikke jeg allerede har fået sagt ja til noget jagt og jeg finder hundesitter, så skal jeg helt sikkert på tica udstilling igen
Du må endelig gerne hjælpe med at skubbe på andre DSO medlemmer også For at kunne afholde en Congress kræver reglerne nemlig, at der er minimum 20 katte i samme klasse (dvs. fertil, kastrat eller killing), så hvis Slinkies skal have lov til at være “ren” DSO fejring, skal der være minimum 20 (typisk fertile) katte, der kvalificerer sig som medlem af DSO.
Med eller uden pels, kort eller lang pels, med eller uden mønster er ligegyldigt - de skal bare alle være enten fertile, kastrater eller killinger
Vi må bare håbe, at der også er en del barnløse medlemmer af DSO Det er nemlig ikke racer, der ses særligt tit i TICA, så jeg kan ikke engang sige med sikkerhed, at der kommer nogen “udefra”
Præcis som Eva skriver er der ikke nogen krav om medlemskab for hverken kat eller ejer, medmindre man er interesseret i at registrere eventuelle opnåede titler. Og selv hvis man registrerer katten, behøver ejeren stadig ikke være medlem af hverken Viking Cats (reelt set et støttemedlemskab af den danske klub) eller hovedorganisationen (der hvor man får stamtavler og har indflydelse i forhold til f.eks. race og organisationens ledelse)
Man skal oprette en profil på i-tica.com og derefter oprette sine katte. Det kan virke lidt omstændeligt, men er efter min mening hurtigere og mere simpelt end Daraks tilmeldingsblanket var for i hvert fald nogle år siden Så er de klar til at tilmelde samtlige TICA udstillinger, der benytter dette tilmeldingssystem (dvs. stort set alle i Europa). Hvis man ikke har mod på at gøre det selv og måske ikke regner med at skulle deltage med den/de katte på andre TICA udstillinger end Kolding, kan man skrive til [email protected], så lægger hun oplysningerne ind - dog kun for én udstilling