Tid til sundhedstjek

I dag var det blevet tid til Gizmos årlige sundhedstjek, og som en lille bonus kom Niggi med for at få samme omgang og spare lidt på konsultationsgebyret -høhø

Først kom Gizmo på bordet og jeg kunne til min store irritation få at vide at han har taget de 400 gram han havde tabt på igen, så nu vejer Fedeberg atter 9,9 kilo. Vi skal vist lige have os en lille snak om slankekur ham og mig.

Han charmede totalt dyrlægen som han plejer at charme alle ved at spinde uafbrudt fra han kom op på bordet, til han stod i sin taske og til vi forlod dyrehospitalet. Hun syntes dog ikke han skulle have lov at bide hendes stetoskop over selvom han var den mest charmerende kat hun længe havde mødt -forelsket

Nåh men…han er jo være en stor dreng på 9 år, så selvfølgelig er der dukket et par dårligdomme op. Hans tandsten var ikke så slemme at de krævede tandrensning endnu, men jeg kunne jo begynde at overveje hvornår det skulle være. Desuden har han en lille hævelse i armhulen på venstre forben der er på størrelse med hullet i en femmer. Jeg fortalte at jeg opdagede den for 3 måneder siden og at den ikke var blevet større, så vi blev enige om at jeg skulle tjekke den hver 3. uge cirka og hvis den voksede kunne vi tale om at fjerne den. Alternativt kunne den blive fjernet når han engang skal have renset tænder, for hun mente ikke det var andet end en lille fedt- eller talgknop.

Han var som sædvanlig fyldt med skæl på det nederste af ryggen og havde også lidt knopper, så vi blev enige om, at jeg godt kunne gå igang med at bruge nogle af de pelsplejeprodukter til tør hud jeg har købt til ham. Det ville faktisk være en god ide at bade ham ofte, fordi han ikke selv kan nå området og det irritererer ham så meget at han hypersoignerer det nederste af sin mave der har en fin sommerkarseklipning -rulleøjne

Og så fandt han sig i at blive stukket hele to gange, for der var ingen hul i nålen på den første vaccine hun fandt frem. Gizmo brummede bare hele vejen igennem, lagde sig ned og ville nusse med hende.

Så var det Niggis tur på bordet. 3,7 kilo sagde vægten, og hun skal gerne op på mindst 4. Som dyrlægen sagde var hun en meget slank kat, grænsende til det underernærede, men vi blev enige om at det skyldtes en kombination af hendes helbredshistorie og hendes aktivitetsniveau. Da jeg fortalte at hun havde haft to løbetider med en uges mellemrum kunne hun også godt se at det nok havde noget med det at gøre.

Vi fik en rigtig god snak om hendes helbred imens hun blev undersøgt. Især var dyrlægen imponeret over hendes bryst da jeg fortalte at hun var født meget hulbrystet. Men der var - selvfølgelig fristes man til at sige - stadig en meget kraftig mislyd på hjertet, og det banker også nærmest som en maskine i brystet på hende.

Men derudover var der intet at udsætte på min dejlige tøs - udover at hun var umulig at holde på bordet, så indtil videre er jeg gået bort fra mine små skumle planer om at udstille hende. Så bliver det i hvert fald udenfor bedømmelse og bare som selskab i buret, for jeg skal altså ikke hallen rundt tyve gange efter et lille blå kuglelyn.

Så det var altså resultatet af formiddagens dyrlægebesøg. Intet livstruende pt. men flere ting der skal holdes øje med.

Lige nu er der forbløffende ro herhjemme. Alle fire mitter tager sig en skraber på deres favoritpladser, så jeg føler mig helt katteløs -what

Pelsplejeprodukter, ja, måske, men jeg tror nu mere på den tørre hud kommer indefra.
Hvis der er for lidt fedt i foderet bliver huden tør -. man kan evt. tilsætte lidt olie - tidselolie har jeg gode erfaringer med. Virker indenfor en måned. Ca. 1/4 tsk. dag. Når flasken er åben skal den på køl. Fås i de fleste dagligvareforretninger.

Det har jeg også en klar overbevisning om. Og i kraft af at der mest spises slankefoder på grund af Gizmos overvægt, er det naturligvis ikke fedt de får mest af. Jeg er i gang med at prøve flere forskellige olie-tilskud til katte og vil lige skrive tidselolien bag øret - jeg er nemlig endnu ikke stødt på den optimale som alle kattene gider og ikke vrænger på næsen af -thumbs

Kan så lige tilføje noget der ikke lige kom med i første indlæg, men også har relevans til hans tørre hud.

Gizmo er loppeallergiker og slår ud efter et enkelt loppebid. Sidste gang det gik galt var i december 2007, hvor han havde sin værste reaktion nogensinde. Fra haleroden og op til midten af ryggen var han fyldt med knopper, der var så mange at de nærmest sad ovenpå hinanden. Dem fik han selvfølgelig kradset hul på og på huden også, så han blev klippet ned i området og den tynde, skældede og nogle steder blødende hud blev behandlet med Aloe Vera spray til dyr og en kløestillende creme jeg ikke kan huske navnet på. Det var på det tidspunkt han begyndte at hypersoignere maven fordi han ikke kunne nå om hvor det rigtigt kløede, og den dårlige vane hænger så ved.

Men jeg er generelt meget opmærksom på hans hud og pels, netop på grund af loppeallergien og fordi han som sagt ikke selv kan nå om og soignere sig nederst på ryggen -blåblå