Hvordan får vi vores zeus på snart 14 uger til at stoppe med at hoppe op på bordet når vi spiser? Han ikke bare hopper og vil have maden, nej han klatre også på os, hvis vi har noget i hånden. Vi siger nej bestemt og sætter ham ned og det kan vi gøre 50 gange, og han bliver ved? Vores anden kat fandt ud af efter tre dage at han måtte vente til vi var færdige og så blev tallerken sat ned til ham. Men fordi zeus bliver ved med at tigge, er han også begyndt at hoppe op, dog kun en gang, for han ved han ikke må. Hvad gør vi? :s
Sørger for, at han ikke er sulten, når I skal spise? Hvis I fodrer ham, inden I selv spiser, så er det ikke sikkert, det, I har, er så interessant. Man må jo se lidt bort fra, at den anden kat godt har kunnet lære det og så gøre det, som virker i dette tilfælde.
I giver ham noget først…og så ser I om der er noget tilbage til jer 
Han bliver fodret flere gange over dagen, det gør de begge, og de får altid mad når jeg går i gang med aftensmaden og ca halvanden time efter aftensmaden igen. Så han skulle ikke så gerne være sulten? 
Hahaha, ja det kunne være kønt 
jeg vil skyde på der er nul og niks tilbage til os 
Men jeg efterlyser nogle gode råd, for det er ikke lige altid så hyggeligt at sidde og spise halv kold mad, fordi han skal sættes ned hver gang skal vi fortsætte på samme måde og så bare væbne os med endnu mere tålmodighed og tro på han nok skal lære der?
Ja, med alle de uvorne tiggere og tyveknægte jeg har, har jeg ikke så mange andre råd end at sætte ham ned hver gang han hopper op.
Giv ham noget vådfoder når I skal spise og lad ham have tørfoder stående fremme hele tiden
Her i huset kunne vi meget let have mindst 5 der hang på gaflen når vi skulle spise…men det har vi ikke, for jeg laver altid en tallerken med mad til kattene INDEN vi går til bords. Får vi kylling, eller andet kød, tager det jo ikke mange minutter lige at skære lidt ud i kattebidder. Så får alle madro.
Sætter ham ned 100 gange i stedet for 50
Det kan være rigtigt svært og lære dem, nogen fatter det lige med det samme, andre skal bruge noget længere tid. Der er ikke så meget andet og gøre, end og fodre dem inden i spiser, det kan så også resultere i at du ikke får fred til at lave mad, da han så vil hænge i bukserne på dig.
Men jeg ville nok undlade og give dem jeres tallerkener efter i har spist, for det lære ham ikke at det er jeres mad og ikke hans. I har jo vist ham nu at bliver han bare ved så får han til sidst. Han forstår ikke at i har spist først, han forstår at det hjalp til sidst, så derfor fortsætter han med at kravle op.
Så bliv ved med at sætte ham ned og giv dem så deres eget mad til deres madtider.
Og så er det om og finde den gode tålmodighed frem
Det vi har gjort herhjemme er:
- De har tørfoder HELE dagen, ikke de der portionsanretninger, der er foder Ad Libitum.
- Giv dem noget vådfoder når i selv skal spise, så er det med garanti mere spændende. (faktisk har vores katte altid adgang til både vådt og tørt, men i indlæringsfacen havde de vådt 2 gange om dagen)
- Lad være med at give dem noget af jeres mad, og hold alt det med “godbidder” væk fra de situationer hvor i spiser noget.
Kan det tænkes at han er blevet forkælet en gang eller to mens i spiste? For så er det derfor han tigger ^^
Som jeg er blevet rådet til af flere herinde, så er det en god ide at de har adgang til mad hele tiden, så de ikke skynder sig at sluge hvad der kommer i skålen. Det jeg fik at vide var at katten hvis den har mad hele tiden selv kan finde ud af hvor meget den skal have at spise, det hjælper dig senere, så du ikke ender med en overvægtig kat. Hvis den får portions anrettet sin mad efter hvad posen med mad siger, jamen så spiser den jo hvad der bliver serveret, for hvem ved hvornår man får mad igen? Tror ikke du kan lære en kat at den nok skal få mad, på samme måde som man gør med børn.
Tror heller ikke der er mange af os der lever efter en kalorie kalender, jeg gør ihvertfald ikke, er jeg sulten spiser jeg, nogle dage spiser man meget andre dage ikke .
Jeg har valgt at jeg “fodrer” Manden først (Gi’r ham hans tallerken med mad) og så får ungerne og til sidst mig selv. Det har den store fordel at kattene HAR tigget færdig når det er min tur til at spise, de har simpelthen tigget alt kød og guf fra de andre
Det er jo os selv der har forvænt dem ved at give dem noget… og det koster så bagefter. Selvom… Ozzy behøvede vi sandelig ikke at LÆRE at tigge… han sad omtrent i tallerknerne fra den første dag.
Men det er ikke alle der tigger. Lige nu er det Ozzy og til en vis grad Phumba. Delle viser INGEN interesse for meneskemad og Stevie har vist ikke opdaget det endnu… Delle må være godt opdraget der hvor vi fik hende fra
Her har kattene aldrig fået noge mad af mig ved bordene, og de tigger aldrig
Jeg vil også bare blive ved med at tage katten ned, som én skriver - nogen er bare længere tid om at lære det end andre…
[QUOTE=Coon Danica;675251]Ja, med alle de uvorne tiggere og tyveknægte jeg har, har jeg ikke så mange andre råd end at sætte ham ned hver gang han hopper op.
Giv ham noget vådfoder når I skal spise og lad ham have tørfoder stående fremme hele tiden :)[/QUOTE]
Dén strategi bruger vi hjemme hos os! Det er kun vores abyssinier, der tigger dog. Specielt, hvis er er kylling eller fisk på menuen tror han, at han også skal sidde med til bords (ved at sidde pænt på stolen). Vi kan bruge noget tid med at skubbe ham væk hver gang vi skal spise.
Tak for svarene Jeg bliver ved med at skubbe ham væk.
Og i går fik jeg sagt nej og skubbet ham væk to gange, og så gik han. Dette gjorde han godt nok over 5 gange, men det lykkedes!!
Gentagelser - gentagelser og gentagelser.
Mine får aldrig mad, hvor vi spiser.
Er der rester, bliver de serveret samme sted, som de får al deres anden foder.
Og vi har ingen tiggere overhovedet!
Til gengæld har vi Fie, der stjæler så snart hun kan komme til det - hun flyver bare hen over bordet og tager det hun kan nå
Jeg vil også sige, at det nok bare handler om at være konsekvent (og tålmodig). Sige “Nej!” og løfte ham ned hver gang han hopper op. Lade være at fodre fra bordet - og undgå at katten har succes med at finde noget spiseligt på bordene (ikke efterlade mad uden opsyn)
Nåja, og så sørge for, han ikke er dødsens sulten, mens I sidder der ved bordet med daaarjligt duftende mad 
Min har også altid tørfoder fremme…og får så vådfoder morgen+aften.