Tip - foderallergi

Kære alle,

Min kat Elvis har foderallergi (fik det mens han fik RC, hvilket mange katte åbenbart reagerer på). Nu har jeg skiftet til Iams (den hedder vist Multi Cat Household, jeg har tre katte), hvilket fungerer, men jeg kunne se, at han stadig reagerede på noget af det vådfoder, jeg gav ham.

Nu fodrer jeg udelukkende med det mærke, der hedder Smilla, som man kan købe hos Zooplus. Og nej, jeg er ikke ansat der eller får procenter eller noget :slight_smile: Men han reagerer slet ikke på nogen af de varianter af vådfoderet, jeg har givet ham, så derfor ville jeg give tippet videre - selv om jeg godt ved, at det er forskellige indholdsstoffer, de reagerer på.

Elvis har lidelsen Eosinofil Granulom, hvilket også kan skyldes foderallergi. Han fik bortopereret et knude foran øret inden han var 1 år gammel. Han kløede sig rigtigt meget og havde hårløse pletter og sår i hovedet og på ørerne. Efter at jeg har skiftet til Iams og Smilla, kombineret med lidt lakseolie, kløer han sig ikke mere end alle andre katte og al pelsen er groet ud igen.

Hilsen Mia

IAMS er svært godt foder på mange punkter - og rigtigt mange allergikatte går fuldstændigt i ro når man skifter til IAMS :slight_smile: Nem måde at slippe udenom binyrebarkhormon på :wink:
VH
Susanne

Ja, lige præcis, han er jo så ung, så jeg ville være virkeligt ked af at han skulle have binyrebarkhormon og dyrlægen ville også helst undgå det. Han sagde faktisk også, at det ikke hjalp særligt godt på den lidelse, når det var “knude-versionen” - der er åbenbart også en version, hvor de får sår på indersiden af læberne, og der virker binyrebarkhormon meget bedre.

Men kombinationen af de to fodertyper og lakseolie har ikke alene gjort ham kløefri, han har også fået den flotteste, blanke pels. Han er sort, så det er nemt at se. Han har også færre skæl. Jeg blev bare ret begejstret for det Smilla-mad, for det er både billigt og uden alle de dumme ting (sukker osv.) og alle tre katte kan lide alle de varianter, jeg har prøvet (især tunfisk) - og Elvis kan tåle det. Jeg har ellers også prøvet alt muligt dyrt “naturligt” til 25 kr. dåsen fra Maxizoo, men der fik han kløe af en del af det. Det er meget tydeligt at se, for når han har fået fra en dåse han ikke kan tåle til 2 måltider, begynder han at klø sig… Iams har jeg brugt før i en del år og det har altid fungeret.