Tisser blod - rigtig bekymret

Har lige konstateret en stor tissetår der var helt rød som blod i kattebakken og mens jeg rensede bakken kom vores hankat og tissede igen - og det lignede nærmest rent blod, så der er ingen tvivl om at det er ham.

Jeg har ringet til dyrlægen og fået en tid - kunne først komme til senere idag kl. 13:15…

Han er knap 2 år, fertil og sund og rask og upåvirket ellers. Vi har ventet i næsten et år på at få ham hjem og først fået ham i sidste uge, så han er jo ny i hjemmet. Han har været sammen med vores ene pige siden i går og været interesseret i hende - men jeg har ikke decideret set dem parre…

Er simpelthen så super ked af det og rigtig, rigtig bekymret og kan næsten ikke holde ventetiden ud til kl 13:15. Er der nogen der har erfaring med lignende hvor det viste sig ikke at være alvorligt? Og hvad endte behandlingen med at være?

Urinvejsinfektion :slight_smile:
Behandles let, og du kan gøre en stor forskel ved at fodre med vådt, da det handler om at få blæren skyllet godt igennem :slight_smile:

jeg har læst et sted at der kan være noget ‘grus/sten’ i urinrøret og det kan give blod i urinen. men er slet ikke sikker, tror vi skal have fat i en opdrætter eller i hvert fald en med mere erfaring! men :kryds: til dig og din hankat!

Han har formodentligt krystaller i urinen, hvilket kan give irritation og infektion - altså en urinvejsinfektioner (lower urinary tract disease på engelsk).
Min hankastrat herhjemme har haft det i slem grad, hvor der ingen symptomer har været før blæren var helt stoppet. Det kan gå rigtig hurtigt, så det er super at I har en tid hos dyrlægen idag. Vedkommende vil nok (bør i hvert fald) kigge på en urinprøve for at se om der ér krystaller, og udskrive antibiotika og special foder.
Udover dette foder så er vådkost (meget gerne med vand på) også en rigtig, rigtig god ting…

Altså, jeg er jo meget typen der enormt gerne vil forebygge fremfor at skulle til dyrlægen. Dels fordi min kat hader det og dels fordi han besemt ikke er vild med at køre i bil - staklen beklager sig fra motoren starter til motoren slukker. Så jeg gør det at jeg 1-2 gange om ugen tager lidt vådfoder og så kommer jeg masser af frisk vand oveni. Han spiser sjældent vådfoderet, men pointen er også at han får labbet en masse vand i sig udover det han drikker fra sine almindelige vandskåle.

Det kunne jo være du kunne prøve det med din kat?

Og udover det så rigtig meget held og lykke hos dyrlægen. Jeg :kryds: for jer!

[QUOTE=Eife;837055]Han har formodentligt krystaller i urinen, hvilket kan give irritation og infektion - altså en urinvejsinfektioner (lower urinary tract disease på engelsk).
[/QUOTE]

Ja, det var også min første tanke - men har aldrig haft en kat med det før, så min erfaring er ikke så stor på området og jeg synes at det var ekstremt blodigt i forhold til hvor meget blod jeg forestillede mig kunne komme på den måde…

Tak for jeres svar allesammen! Jeg håber på det bedste - nu nærmer dyrlægetiden sig heldigvis :slight_smile:

[QUOTE=DK Sugieh;837052]Urinvejsinfektion :slight_smile:
Behandles let, og du kan gøre en stor forskel ved at fodre med vådt, da det handler om at få blæren skyllet godt igennem :)[/QUOTE]

Enig :slight_smile: Der skal i første omgang nok noget antibiotika til - men vådfoder er god forebyggelse mod, at det sker en anden gang :slight_smile:

God bedring med ham.

Lige et tillægsspørgsmål - kan det have nogen relation til hvis de evt har parret sig - kan det have en udløsende faktor? Og hvad med hunkatten - kan hun få en underlivsinfektion af en parring, hvis hankatten har bakterier eller krystaller i urinrøret?

Jeg vil også sige urinvejsinfektion og masser af vådkost for at få væske nok i ham.
Jeg :kryds::kryds::kryds::kryds::kryds::kryds: for det ikke er alvorligt.

[QUOTE=Katteelsker;837062]Ja, det var også min første tanke - men har aldrig haft en kat med det før, så min erfaring er ikke så stor på området og jeg synes at det var ekstremt blodigt i forhold til hvor meget blod jeg forestillede mig kunne komme på den måde…

Tak for jeres svar allesammen! Jeg håber på det bedste - nu nærmer dyrlægetiden sig heldigvis :-)[/QUOTE]

Der kan komme rigtig, rigtig meget blod… Anden gang min hankastrat havde det, der var der intet at se da min kæreste stod op og tog på arbejde, da jeg stod op to timer efter var hele køkkenet smurt ind i blodfyldt urin… (Det var i hvert fald rigtig, rigtig mange steder).
Jeg har været så “heldig” at have hele tre katte med urinvejsinfektion. To hunkastrater og én hankastrat. Hunnernes var ikke “noget særligt”, mens hankattens som nævnt var rigtig slemt (han var faktisk ved at dø af det første gang)

Krystaller vil jeg mene ikke har betydning, da hunkatten jo ikke kommer i kontakt med urinen. Mht bakterier, så ved jeg det ikke helt, det er nok noget du skal spørge dyrlægen om :slight_smile:

Stress kan være en udløsende faktor og det kan man jo godt sige det er at flytte til et nyt hjem, møde fremmede katte m.m.
Heldigvis kan det normalt nemt behandles når man bare er hurtig hos dyrlægen.

Kommer der måske update på, hvad der er efter bassen :slight_smile:

Så tør jeg efterhånden godt komme med en glad update :slight_smile:

Vi skyndte os til dyrlægen som konstaterede at blæren var tom og der ikke stod resturin, at der ikke var nogen sår eller skrammer på penis og at ingen organer var forstørrede og at han ikke havde feber.

Han fik en antibiotika kur, 2 gange dgl i 5 dage og smertestillende 1 gang dgl i samme periode og besked om at drikke en masse for at skylle blæren igennem, dvs spise en masse vådmad fortyndet op med vand.

  • Og så skulle jeg holde øje med om han søgte bakken ofte uden at kunne tisse eller om der var mange små urinklumper i bakken. Dagen efter skulle jeg ringe med en update for at vurdere om han skulle ind og lægges i narkose og få trukket en urinprøve ud med kateter eller der evt. var sten der skulle opereres ud.

Næste morgen var han i fin form og der var ingen blod at spore i urinen og nu er han færdig med kuren og alt har været fint hele vejen igennem, så nu begynder vi at tillade os selv at være lettede…

Dyrlægens diagnose endte på en irriteret blæreslimhinde, evt. et bristet blodkar, formentlig stressrelateret som følge af flytningen nogle dage før.

Så fra nu af holder vi skarpt øje med bakken og prøver at vænne ham til at drikke lidt mere i hverdagen…

Tak for alle jeres råd og hjælp!

Det lyder rigtig godt :slight_smile:

Skøn update :slight_smile:

Dejlig update. Hvis katten ikke drikker så meget af en alm. vandskål kan du prøve med en vandfontaine. Efter jeg købte sådan en er misserne blevet meget mere interesseret i at drikke vand.

Dejligt at høre at han slap så “billigt”, og godt du fik reageret så hurtigt, og han nu er ovenpå igen :ok:

Dejlig update :smiley:

Og je vil også melde mig i koret og foreslå en vandfontæne. Vores drikker MEGET mere efter de har fået “rindende vand”

Dejlig update :smiley: Godt han er på toppen igen og det ikke var “værrer”
Som andre siger er rindende vand godt :slight_smile:
Hos mig drikker de af en kande i køkkenvasken… der smager vandet tilsyneladende bedst :tihi: også selvom det ikke er rindende :smiley: