To hellige birmaer søger nyt hjem - og nye tjenende ånder

Sælges: To Hellige Birmaer

Race: Hellig Birma
Køn: Han
Farve: Brun og gråmasket
Alder: Hhv. ca 8, og 5 år, 6 måneder
Stambøger: Ja
Bemærk at prisen er symbolsk og kun tjener det formål at frasortere useriøse henvendelser.
Klub: Dansk Racekatte Klub
Antal: 2
Pris: 500 kroner

Vi har to tempelkatte: Findus, på 8 år, og Anton, på 5 år. Vi kan af praktiske årsager ( læs: ingen husdyr tilladt i ny lejlighed ) ikke beholde dem ret meget længere, og vil ikke aflive dem. De har masser af liv i sig endnu. De er begge stuerene, kastrerede, vaccinerede, chippede, og sociale - og de er hunde-tolerante op til et vist punkt. De har ingen problemer med børn medmindre børnene går over deres grænser.

Vi søger et stabilt hjem til dem. Idéelt et midaldrende eller ældre par med egen have, måske nogen hvis børn lige er flyttet hjemmefra. Yngre mennesker kan også tage dem, men det er absolut nødvendigt at vi bliver enige om at kattene er levende væsener, der ikke lige pludselig bliver ‘tilovers’, fordi man skal på ferie i Tyrkiet.

De kan ikke videreformidles hver for sig. De har gået sammen i 5 år.

Bemærk at prisen er symbolsk og kun tjener det formål at frasortere useriøse henvendelser.

Hvor: Allerød
Kontakt på: 42782060

Vi har en annonce på et andet katteforum, men ved ikke om der må linkes til den her - er det tilladt?

Billeder følger…

Link er helt tilladt

Billeder her:

http://www.kattepote.dk/katte-annoncer/9665-Sælges-Hellig-Birma

Håber der er nogen her der kan aftage dem :slight_smile:

Den ene er vel blåmasket og ikke gråmasket? :slight_smile:

Ja, det er en videnskab. Du har formentligt ret - har ikke så meget styr på det. Er meget interesseret i at finde nye ejere til de to små fyre, og med den rette kan vi diskret overse det meste af de 500 kroner. Jeg vil ikke aflive dem, men internaterne er for tiden mest fokuserede på hjemløse katte. Jeg vil bede alle der læser annoncen om at dele den via Facebook. Det haster.

Tips til hvor jeg ellers kan videreformidle dem vil blive modtaget med stor taknemmelighed.

Har du haft kontakt til opdrættet, hvor de er fra? Måske de kan hjælpe…

Kontakt opdrætteren - nogle af dem hjælper gerne.
VH
Susanne

[QUOTE=Susanne W;1254843]Kontakt opdrætteren - nogle af dem hjælper gerne.
VH
Susanne[/QUOTE]

Det er gjort. Desværre kan Findus’ opdrætter ikke hjælpe (hun har åbenbart droppet avl og interesse for racen), og Antons opdrætter fik en hjernesvulst, og kunne ikke påtage sig at videreformidle ham. Den sidste er ikke længere at finde på 118.dk og krak.dk, og nummeret er nedtaget, så jeg tror ikke hun klarede den. Jeg prøver at sætte dem op på DBA lidt senere idag, forhåbentligt kan vi finde nogle gode steder til dem der.

Er de sat til salg på FB?? der er flere gruppe derinde hvor det er muligt at sætte katte til salg

Jeg mener også at Birma.dk har noget der hedder “birma i knibe”, men jeg ved ikke om man skal være medlem af klubben for at få lov til at sælge dem der? Men det var måske også en mulighed… ?