Tenshi har de sidste tre dage gået og kastet op mange gange dagligt. Det er for det meste kun en lille sjat klart skummende slim, og det sker ca. 5-7 gange om dagen. Engang imellem - ca. 1 gang om dagen - kommer der så en ordentlig omgang op med mad og små hårboller i. Hun går meget og nærmest får sure opstød (det lyder i hvert fald sådan) og smasker.
Jeg tænkte at det formentlig var en særligt slem hårbolle, som ikke ville give sig, så jeg lagde ud med at give hende en masse kattemalt og kattegræs flere gange dagligt.
Der har ellers slet ikke været noget at mærke på hende - Hun leger, sover, spiser og går på bakke som hun plejer.
Dog bemærkede jeg i går aftes, at hun rystede lidt.
I dag havde jeg hende så med til dyrlæge for at få det undersøgt, og det viste sig at hun har 40 grader i feber.
Dyrlægen kunne ellers ikke finde noget forkert ved hende, så hun blev sat på antibiotika. Som foder må hun de næste dage kun få Royal Canin Gastro Intestinal, og kun tre gange om dagen, hvor jeg holder øje med at hun spiser det, og om hun holder det i sig. Derudover skal jeg give hende Zoolac.
Hvis det ikke er blevet bedre på mandag, skal hun til dyrlægen igen og muligvis have taget røntgen.
Michiko har de sidste dage (en lille uge måske? Det er svært at sige fordi det er kommet snigende) trukket vejret meget tungt, og hun lyder næsten lidt forkølet. Det er mest når hun sidder og slapper af, og hun stopper når man går hen og rører ved hende. Det er ret mærkeligt.
Igen er der ellers slet ikke noget at mærke på hende.
Hun var også med hos dyrlægen i dag, og hun havde 39 grader i feber. Dyrlægen kunne høre at hendes vejrtrækning lød lidt “rusten”, men ellers var der ikke noget forkert at bemærke ved hende.
Hun er også blevet sat på antibiotika.
Jeg købte et termometer med hjem fra dyrlægen, så jeg selv kan holde øje med om deres feber falder.
Og ellers skal jeg altså bare give dem antibiotika, og se om de får det bedre over weekenden.
Jeg har ikke før prøvet, at mine katte var syge, så jeg ved slet ikke hvordan jeg skal vurdere det hér, og jeg er helt vildt urolig.
Kan de have smittet hinanden med en virus, eller er det usandsynligt? (Jeg håber sådan, at det bare er en virus! )
Er det mon “bare” en hårbolle der laver ravage i Tenshis tilfælde? Synes I symptomerne tyder på en hårbolle? Kan det give feber?
Tyder symptomerne på andre ting?
Hvis I har et eller andet at sige - tanker om symptomerne eller råd - så er I meget velkomne, tak!