To unge drenge enes ikke længere

Her hjemme har vi haft voldsomme problemer i snart en måned nu.
Vi fik vores to katte Egon og Olsen i oktober måned samme dag. De mødte hinanden og deres sammenføring gik rigtig godt. De gik sammen uden problemer indtil den 25 dec.
Olsen som er 8 mdr gik pluslig sidelæns og fløj i hoved på Egon som er 6 mdr.
Det var ikke længere lej. Jeg har flere gange tørret blod op. Og Egon tisser og skider i frygt udover sig selv.
Vi fik dem begge kastreret med håb om at dette ville virke da Olsen lugter ekstremt. Og var total hormon bombe.
Nu det 10 dage siden og i en måned nu har Egon boet på hemsen hvor Olsen ikke kan komme op. Jeg prøvede at bytte rundt men Olsen fandt ud af at komme ned der fra.
Lige så snart de begge er fri går der 10 sek. Så som et søgemesil går Olsen direkte efter Egon om han kan se ham eller ej.
Olsen har vi nu forsøgt at putte i sele men uden held Da han er udbryder konge nr 1. Vi har 2 feliway friend som er tændt 24/7. Og har forsøgt at give dem hamp dråber til at berolige dem. De har nu fået dette i en uge og intet er ændret.
Kan se flere anbefaler net. Men denne mulighed har vi ikke da vi ikke har døre eller døråbninger i vores hus. Så nogle gode foreslag for jeg vil ikke gå af med nogle af dem.

1 Synes om

Har du nogen anelse om, hvad der har fået dem til at reagere sådan på hinanden? Som regel sker den slags jo ikke bare sådan helt ud af den blå luft. Fx kan nogle indekatte blive så stressede, hvis der er fremmede katte udenfor, at de farer på hinanden, fordi de ikke kan komme efter dem udenfor.

Det er godt, du har fået kattene neutraliseret. Der kan dog godt gå lidt tid, før de er helt fri af hormonernes vold, og det er sikkert ikke så længe siden, det blev gjort, hvis de blev uvenner 25. december? Så du kan måske godt afvente og se tiden lidt mere an.

Dog kan det være rigtig svært at sammenføre katte igen, hvis de først er blevet uvenner. Selvfølgelig vil du ikke af med nogen af dem. Det er jo ikke derfor, man får dem! Men i sidste ende må kattenes tarv komme i første række, og hvis situationen ikke kan løses, er den jo uholdbar - både for dem og for jer - på længere sigt.

1 Synes om

Jeg har gennemgået alt. Vi bor på første og 2. Sal så der kan ikke rigtig komme andre katte her op. Ikke med mindre de kan flyve.
Og vores naboer har ikke husdyr.
Til at starte med troede vi det var pga. Affyring af fyrværkeri. De ændringer der er sket i hjemmet er kun sket i start december. Og der var ingenting. Dyrlægen pointerede godt at den ældste var meget hormonel. Hun havde ikke set en han kat være så fikserede på andre lugte eller lyde som han er. Når han føler sig utryk så sprayer han sig selv med sit urin så han lugter godt og grundigt af sit eget tis. Det er nu 10 dage siden de blev kastreret.

Det lyder som noget der er startet pga hormoner … to fertile drenge på et “lille” område. Det passer blændende med alderen ift kønsmodning. Og fertile hankatte slås for alvor …

Hvordan man løser det, når bare først den ene har set sig rigtig gal på den anden, det ved jeg ærligt ikke.

Men 10 dage er dog slet slet ikke tid nok til at hormonerne er klinget af. Det tager altså nogen ugeR. jeg husker ikke hvor længe, men inden hormonerne er helt ude af kroppen, der går noget tid. Og først noget tid efter kan en egentligt sammenføring igen ske. :confused:
Den overfaldne skal også have tid til mentalt at komme sig, så de når at “glemme” slagsmålene/overfaldene. Det tager nok desværre lidt mer end 10 dage. Tror du skal væbne dig med grundig tålmodighed, ro og så en langsom sammenføring.
Tror ikke du opnår det, uden at der laves en løsning, så de kan se og høre uden at røre hinanden sikkert. :thinking:

2 Synes om

Enig med PiaB

Sidst vi havde en dreng der var meget hormonel gik der 3 mdr før vi kunne se/mærke en forandring, så giv tid

1 Synes om

Det der ville aldrig blive accepteret her - ikke engang et par dage hvor den ene bor på hemsen eller får sele på. Aldrig nogensinde ville jeg lade en kat udsætte for fysiske overgreb af den slags, der tydeligt ødelægger dens psyke også. Aldrig ville jeg acceptere at vente i flere uger for at se om den ene køler af alt mens den anden nedbrydes… Nogen ville omgående begynde at se sig om efter et andet sted at bo - kattens tarv ville stå over mit ønske om at de skal bo sammen.
VH
Susanne

5 Synes om

Jeg havde samme tanke, men turde ikke skrive det. var det her blev den en omplaceret med det samme.

1 Synes om

Så slemt som du skriver at det er tror jeg ikke på en sammenføring. Det er ikke bare et par teenagere der har set sig sure på hinanden, men den yngste er på det nærmeste brudt sammen af frygt. Jeg tvivler strækt på han nogensinde vil få tillid til den ældste igen og hans frygt vil blot provokere yderligere angreb fra den ældste.

1 Synes om

Jeg skriver ikke dette for at dunke dig i hovedet, sket er sket, men jeg skriver det for at andre der læser din beretning ikke kommer ud for det samme.

Få nu de katte der ikke skal bruges i avl neutraliseret!

Især hankatte er ikke til at spøge med som fertile og så absolut ikke nogen man har gående sammen med en anden fertil hankat i en lejlighed.

Jeg ville, som Susanne, få den ene omplaceret omgående! Indtil omplacering 100% adskilte.

Jeg accepterer at mine katte sætter grænser for/til hinanden med slås til blods og eller slås til fækalier er 100% nogo her i huset.

2 Synes om

Jeg er altid nysgerrig, når jeg læser sådan et indlæg - hvad er der sket efterfølgende ?

1 Synes om