Trav-seler: For eller imod?

Zappede lige forbi Animal Planet/Nat.Geographic og så noget om en ting, som var helt ukendt for mig:
Trav-seler!

Angiveligvis sætter man (i USA :? I hele verden :? ) et sæt seler på travhestes ben for at holde dem i gangarten under hele løbet - !

Er det bare mig, der har en ubehagelig fornemmelse ved dette :?

For det første: Al kommersen om “hestehviskere” har forhåbentlig udbredt det faktum, at en hests første refleks ved frygt (begrundet eller ej) er flugt! Af sted! Bl.a. fordi dens øjnes placering gør, at den kun kan se til siderne, ikke fremad.

Derfor synes jeg, at det er rent dyrplageri at fastspænde hesten i en bestemt gangart (ovenikøbet hovedsagelig af kommercielle årsager: Fortjenester ved spil på travløb).

IMHO, så er det en forholdsvis enkel sag at træne et dyr til en bestemt adfærd, hvis man sætter sig ind i dyre-artens adfærd og måde at opfatte omverdenen på.
Katte er f eks ret nærsynede, og bruger deres duft-organer til at sanse med, mere, end man skulle tro.
At der er vanskelige undtagelser må vist være selvklart :slight_smile:

For det andet: Hvis en hest er en god traver, så bliver den i den gangart (så vidt jeg er orienteret. Der kan snildt være kommet ny viden, som jeg ikke har). Det er IMHO helt sort at regulere gangarten via seler. Det bør jockeyen gøre fra sin sulky, via træning og sin gode kommunikation med hesten.

En hest, der har tendens til at slå over i galop, bør flyttes til galopløb, og ikke sættes i travseler, synes jeg.

Men til selernes fordel taler, at da en travhest styrtede, henover hegn og det hele, så gjorde selerne, at den ikke sparkede vildt omkring sig, og den fik ingen alvorlige skader, så vidt jeg hørte. Det var eksemplet i TV-programmet.

Så spørger jeg mig, om den arme hest ikke er så traumatiseret af sådan et styrt-med-seler, at - det er helt vildt synd for den! :frowning:

Hvad mener I?

Kender nogen her til udbredelsen af trav-seler?

Og hvad mener de heste-kyndige herinde ?

***Hvis en hest er en god traver, så bliver den i den gangart **

Det der er problemet med trav, det er når hesten presses for at de skal gå endnu hurtigere, for så vil hesten automatisk skifte gangart til galop.

Travsporten byder i forvejen unaturligt høje hastigheder for hesten når den skal trave.

Du ville aldrig nogensinde se en hest, der af sig selv valgte trav hvis den skulle løbe med samme fart som i travsport.

Derfor selen, for at forhindre at hesten kan slå i galop når den lige skal presse lidt mere end godt er.

Sport er godt, men ikke når udøvelsen af den er på bekostning af dyrs helbred og psyke, for så bliver sportsudøvelsen ikke mere en menneskelig præstation, men derimo overgreb på dyrene.

Heldigvis ser vi dem da aldrig herhjemme - jeg mener i hvertfald ikke at have observeret dem.

Forresten kunne vi gøre som I Norge herhjemme - forbyde pisk i både trav og galopløb.

Især i de sidste bliver pisken af og til brugt rigeligt flittigt - den burde danse på jockeyens r** bagefter!

:høhø::høhø::høhø::høhø::høhø:

Det handler om at hesten har en gangart der passer til en vis hastighed, økonomisering med energien. Skridt for lave hastigheder, trav for mellem og galop for høje (når vi snakker de heste der har de tre standard gangarter, der findes jo også pasgang og tølt).
En travhest bliver bedt om at yde høje hastigheder i en gangart der passer til mellem hastigheder, dens natur vil derfor være at slå over i galop.

En travhest kan ikke blive en galophest fordi den slår over i galop. Travheste er avlet på deres trav og vil slet ikke have samme galop som en galophest der er avlet for dette :slight_smile:

Mht. travseler - det er lige så slemt som de sko man kommer på gangartsheste som islænderen og Tennessee Walking Horse og lige så slemt som de glidetøjler, chambon’er og andet indspænding man putter på dressur heste. Det er for at tvinge hesten til at gøre noget der strider så meget mod det den naturligt ville gøre at man skal bruge tvangsmidler for at afholde/få hesten fra/til at gøre det

Er det i øvrigt ikke ved pasgang, man bruger de pågældende seler? Hvilket også ville stemme overens med, at de ikke bruges herhjemme, da vi kun har travløb, ingen pasløb.
Det giver ingen mening at sætte selerne på i trav, hvor forbenet i den pågældende side er længst fremme, imens bagbenet i samme side er længst tilbage = at selen ville generer hesten i at tage store skridt.
Så vi snakker altså formentlig om pacere, ikke om travere :slight_smile:
Jeg aner ikke, hvor naturligt pas ligger for pacere i forhold til trav hos travere, men selerne må naturligvis bruges som hjælp til at holde hesten i pasgang.
Og selvom jeg ikke umiddelbart synes, at travløb er et kønt syn (for unaturligt efter min smag), så vil jeg på den anden side ikke gøre mig til dommer overfor, hvor grænsen skal gå. Folk i kredsene plejer at give udtryk for, at hestene godt kan lide at komme på banen, og selvom hestene kan slå i galop ved at blive presset for meget, så er de jo trods alt avlet til at foretrække/have nemmest ved trav.

Pivnu - det har du nok en pointe i, kan ikke forestille mig hvordan man skulle kunne sætte sele på og holde hesten i trav når jeg sidder og ser gangarten for mig :slight_smile:

Edit: Hmm, ellers skulle de sætte på de diagonale benpar, så de danner er kryds under hesten, men er stadig lidt lost på hvordan det så kunne være

Lyder godt nok sært man må “snyde” hesten til at blive i gangart:thumbdown: Får helt ondt af hesten men aner ikke hvordan tøjlen ser ud og hvordan den virker:ups:

Hvad hed programmet vil da se om man kunne finde det å youtube :thumbup: Bliver helt nys nu :tak:

Det er pacers der har selerne på, de kaldes hobblers/hopplers (åbenbart kan selen hedde begge ting)
[ame]http://en.wikipedia.org/wiki/Harness_racing[/ame]

Jeg har arbejdet med travheste og redet dem hos Troels Andersen i Odense i en årrække. Han anvendte ikke de seler.

Jeg har aldrig hørt om den i DK før.

KH

Det er kun pasgængere der har de seler på,en pasgænger bevæger samme sides ben samtidig,dvs højre forben og højre bagben og derefter venstre sides for-og bagben.
En travhest bevæger benene diagonalt,dvs højre forben og venstre bagben samtidig og derefter venstre forben og højre bagben og pga dette bevægelsesmønster er det ikke muligt at sætte en pasgængersele på dem.
Pasgængerne får denne sele på for at holde dem i pasgang og undgå at de ruller over i galop.

Når en traver slår over i galop er det oftest fordi de kommer ud af fysisk balance ikke på grund af tempoet. Den sørger kusken for er inden for hestens formåen så den netop holdes i trav. Han/hun er jo ikke interesseret i at hesten kolloperer.

De seler som vi kan se i Amerika bruges ikke i Danmark idet vi jo ikke har løb hvor heste løber pasgang. Det må en traver ikke. Gør den det bliver den diskvalifiseret. Tror faktisk de seler er forbudt i Danmark.

Man kan mene meget om væddeløb men hestene kan li det. Jeg husker tydeligt for nogle år siden hvor en amatør var så uheldig at falde af sulkyen i begyndelsen af løbet. Hesten løb de 2 omgange som det var meningen at den skulle. Efter mål vente den om, helt som den plejede og skridtede forbi publikum og blev ledt tilbag i stalden uden større dramatik.

Det er ofte det største problem at de er for ivrige og bruger kræfter på at løb stærkere end nødvendigt eller stærkere end de må blot for at komme foran de andre heste. De heste der klarer sig bedst er dem der kan økonomisere med deres kræfter og følge kusens instrukser.

[quote=pivnu;289168]Er det i øvrigt ikke ved pasgang, man bruger de pågældende seler? Hvilket også ville stemme overens med, at de ikke bruges herhjemme, da vi kun har travløb, ingen pasløb.
Det giver ingen mening at sætte selerne på i trav, hvor forbenet i den pågældende side er længst fremme, imens bagbenet i samme side er længst tilbage = at selen ville generer hesten i at tage store skridt.
Så vi snakker altså formentlig om pacere, ikke om travere :slight_smile:
Jeg aner ikke, hvor naturligt pas ligger for pacere i forhold til trav hos travere, men selerne må naturligvis bruges som hjælp til at holde hesten i pasgang.
Og selvom jeg ikke umiddelbart synes, at travløb er et kønt syn (for unaturligt efter min smag), så vil jeg på den anden side ikke gøre mig til dommer overfor, hvor grænsen skal gå. Folk i kredsene plejer at give udtryk for, at hestene godt kan lide at komme på banen, og selvom hestene kan slå i galop ved at blive presset for meget, så er de jo trods alt avlet til at foretrække/have nemmest ved trav.[/quote]

Eva, du har helt ret - kl var halvsent, og jeg sad og var ved at falde i søvn (taktikken med at småkede sig i søvn ved at give hjernen lidt let føde). Nu forstår jeg, hvorfor det hele så så forkert ud - det var gangarten! Du glade verden…

Nok vidste jeg, at verden var ved at få øjnene op for de gamle hesteracers kvaliteter, såsom pasgangarter pga, at det er bekvemt for rytteren - men pas-travløb ligefrem??

[quote=Eva K;289182]Det er pacers der har selerne på, de kaldes hobblers/hopplers (åbenbart kan selen hedde begge ting)
http://en.wikipedia.org/wiki/Harness_racing[/quote]

Hopplers må være et varemærke så :? Hobblers er rimeligt at kalde selerne, jfr. det engelske verbum ‘to hobble’ - at hinke eller halte sig frem.
Omkring år 1900 var der en helt afskyelig damemode: De fodlange kjoler blev holdt sammen af et bånd i ankelhøjde, så man kun kunne tage små-små skridt, og modeskaberen sagde selv, at formålet med hans designs var at lægge så mange forhindringer som muligt i kvinders bevægelsesmuligheder… De kjoler hed også noget med ‘hobble’.

Undskyld, at jeg siger det igen, men folk er altså tossede!

Helt enig - når jeg red dem - de skal rides i trav og galop på banen med mellemrum - så foregik det altid den “rigtige” vej rundt. Hestene havde simpelthen lært at gå den vej rundt og efter 2 omgange vende retur til stalden:)

Hvilket var ret heldigt, for 3 mand holdt hesten, når jeg blev smidt op, og så startede den i fri trav ud over banen (de er varmet op fra jorden først i skridt), mens du sidder der og fanger bøjler og tøjler (som skal være løse) plus du står op som en jockey som det går så stærkt, at det er ubeskriveligt. Bagbenene kommer op forbi dine egne ben i bøjlerne og er det en rigtig god hest, hvilket mange af disse var, så går bagbenene helt op foran hestens skulder, her sætter den hver gang af i fornyet fart - det var som et flyve!

Deres galop var forresten elendig:-) Nok fordi de brugte det så lidt - de var meget langsomme i galop modsat galophestene, som nogle gange brækkede deres forben, så hårdt slog de dem i jorden undervejs. Dem red jeg ikke - det turde jeg simpelthen ikke.

Men traverne - wow nogle heste!

Det vilde var, når vi var flere og vi kom til at ligge bag nogle andre ned mod mål - i forvejen gav hestene den gas på den strækning, men lå der en foran så gav de den ULTRA-GAS! Jesus!

Så fik jeg både vand i øjnene og sad fast i manen med mine krampagtige fingrer bagefter når vi stod ved stalden:)

Min yndlingshest var Orla Kvik - sponsoreret af Kvik Køkkener:-) De havde de mest åndssvage navne!

Syntes lige I sku se hvordan en travhest for vogn ser ud. Satte et billede ind af den unge dame inden sulky og seletøj kom på. Hun hedder Paris Dalimo og er husets nyeste barn. Hun er 2 år indtil 1.januar så er hun efter reglerne 3 år.

Eller også er det bare endnu et tilfælde af at folk ikke kan stave, og ordet kommer til at bliv gængs i den forkerte form :tihi: