Hvis corona nævnes bare én gang til flår jeg håret af mig selv. For det har været skyld i at jeg ikke har været på sommerferietur på Sjælland med trioen alt for længe. Men i år lykkedes det ENDELIGT! 
Jeg må indrømme, at jeg virkelig har været ”Luise 4 år” i, ja… egentligt ugerne op til vi skulle afsted. 
Men endelig fredag d 6/8 ankom Anne over middag og jeg var bare SÅ klar med alt mit happengrej og de to små drenge, der allerede var i Kl. 11. (igen pga. det unævnelige)
Jeg kom om bord, og vi satte kursen mod Århus, hvor Kamilla skulle samles op. Vi har jo før udført ellers umulige tetris opgaver ifb med shows, men Anne har i mellemtiden fået ny, større og meget lækker øse, så no problemo… tre damer og 8 mis + det løse, piece of cake. Jo jo… det er dælme godt vi ikke har glemt vores tetris skills. 
Vi ankom lidt efter aftensmadstid til Tangloppens Campingplads, hvor vi havde lejet hytter. Det kan i øvrigt anbefales. De er fine, hverken luksuriøse eller prangende, men praktiske, rene og pæne, til yderst fornuftig pris. 
Vi fik læsset af, installeret misserne og fik spist aftensmad vi købte på pladsen ved en grill foodtruck. Bagefter fik vi provianteret til morgenmad mm. Vi købte også 6 pærer, der til stadighed er en gåde, hvor er blevet af. Men hvis Annes bil begynder at lugte, er de formentligt fundet.
Kamilla og jeg delte hytte, og vi gik relativt tidligt til ro. Ja ro… det er måske en kende overdrevet, men vi gik i hvert fald på hvert vores sovekammer. Jeg havde et køjerum, hvor jeg havde redt op i nederste og drengene havde fået øverste til deres tæppe og taske. I modsætning til køreturen, hvor de faktisk ikke havde sagt et kvidder, havde de nu begge genvundet stemmes kraft. Flappe gik og fortale et eller andet vigtigt, mens Solo havde fundet toppen af et klædeskab, hvor han synes det var fest at sidde og vræle op. 
Ok… vi fik en lille snak om, at det altså snart var nat og de godt måtte klappe i nu. Lyset blev slukket og jeg forsøgte at få noget søvn. Kl. 5.22 fik jeg første besked fra Anne: ”Hvornår er kaffen klar?” Da havde jeg været vågen lidt tid. Alle vores misser havde sparet deres stemmer til natten. 
Alle lige klatøjede spiste vi morgenmad på hyttens terrasse, med den fineste udsigt til en sø med masser af fugle og fisk.
Nå men afsted det gik til Ølstykke hallen. Det var så syret endelig at befinde sig i kø til indtjek igen, men længe ventet og meget savnet.
Jeg tror 99% af deltagerne havde det på denne måde, for snakken gik, om hvor skønt det var endelig at måtte komme afsted igen. 
Vores 8 mis bestod af Annes Yasha, Bela og Bree. Kamillas Blua, Guliver og Cruella, og mine to drenge Solo og Flappe. Jeg var super spændt på, hvordan de to må ville tackle det menageri et show jo egentligt er. Jeg havde spået at Flappe ville være helt cool og Solo måske ikke sådan synes det var verdens bedste ide. Men selvom Solo var noget genert i sturdien, så var de begge to total cool på dommerens bord. Lørdag var Flappe hos Caroline Stoa. Hun var virkelig glad for ham, og han fik ros og hjerter og kys og at vide han burde deltage i Baltic Winner show. Han var alene i Kl. 11 så en NOM blev det også til. 
Solo skulle til Francesco Cinque. En dommer jeg aldrig har mødt før, men er heeeeel tilfreds med. Han var vild med Solo og han fik lige så mange rosende ord som sin bror. Jeg fik i øvrigt stor ros for min grooming, men mere om det senere. Solo var også alene, så også NOM til ham.
Så langt så godt. Mine drenge havde taget det flot til nu, jeg havde jo regnet ud at de skulle på scenen. Igen var jeg noget spændt på, hvordan de ville tackle det. Det blev i hvert fald ikke det udfald jeg havde forventet. 
Da de blev kaldt til dommerringen var det Flappe, der var tusindbenet og Solo der bare hang og råbte at det var en underlig forestilling. Men nu skulle det så til at blive rigtig spændende. En ABY n var også nomineret, og det er en slet skjult hemmelighed, at os i gammel KAT IV har fået gevaldige høvl af mange ABY n efter omrokeringen, og vi ikke synes, de er de fedeste modstander at have. 
Men… mine drenge… 1 stemme til Solo og TO til Flappe! 
Jeg var helt bims indeni, for min bette hjemmelavede flapørede skævben var BIS og dermed videre i konkurrencen om Best of Best. Jeg kunne slet ikke samle mig, det var værre end en eksamen. Da dommeren havde voteret, fik en flot perser 4. plads… WHAT! Flappe var med endnu… Han blev BOB 3 og ja så kulminerede alt det hele altså og mine øjne rendte i den grad over. Det var/er simpelthen så vild en følelse, jeg er både stolt og mega glad! 
Jeg må desværre indrømme, at jeg ikke formåede at være mentalt til stede resten af sceneshowet. Jeg ved vi havde en del nomineret, men jeg husker ikke resultaterne. 
Vi vendte hjem til hytterne med trætte misser og kørte ud i Ishøj Bycenter for at få, den bedste Shawarma jeg nogensinde har smagt. Vi var både sultne og trætte og jeg er sikker på jyder kan få et ry som lette retarderede derovre. Vi skreg af grin fra vi kom til vi gik. Men det havde muligvis lidt at gøre med min tunika til forveksling lignede de gevanter mange af herrerne af anden etnisk herkomst havde på. Jeg blendede in, som man siger. 
Hjem og til køjs. Mine drenge, der var noget trætte efter dagens begivenheder, havde på mystisk vis sparet noget krudt op, for de havde i den grad en fest natten til søndag. Jeg var vågen et par gange, for de havde fundet ud af at åbne skabet og havde fået flået de dyner og puder ud, vi ikke havde i brug. Jamen for filan! Søndag kl. 5.02 skrev jeg til Anne at jeg tændte for kaffen. 
Endnu mere klatøjede fik vi indtaget morgenmaden, pakket bilen og fik afleveret hytterne i sådan en stand, vi kan være bekendt at komme igen. 
Vi drog afsted til en ny dag med rigtig mange siatalere tilmeldt. Hele 20 stk. det er længe siden vi har prøvet det, men helt igennem fedt! 
Mine drenge var i samme situation som lørdagen og der var ikke kommet flere ungdyr til om søndagen. Panelet var med andre ord det samme, men andre dommere. Det er det spændende ved udstilling. Selvom panelet er ens, så er der nye øjne på misserne og dermed også mulighed for helt andet resultat. 
Solo skulle møde Caroline Stoa og Flappe skulle til Eric Reijers. Jeg kunne godt mærke de var ved at være lige så bombarderede som mig, og for at få så god en oplevelse med hjem, fik de lov bare at være i deres sturdi, som jeg lagde et tæppe over i den ene side. Solo er jeg sikker på var glad for privatliv da han skulle på bakken.
Solo var lidt mere ”hold nu op igen med det rageri” da han kom til Caroline, men masser af ros til ham over størrelse og proportioner og igen en NOM. Flappe var meget træt og i den grad en sprællemand, men synes Eric var helt ok, hvilket jeg kun kunne give ham ret i, da han udtalte ”det er den bedste KAT IV, jeg har haft på bordet i dag”. Det var godt der var højt til loftet, for mine drenge blev ved med at overraske mig. Flappe blev ligeledes NOM og dermed skulle vi møde abyen igen på scenen.
Kamilla har allerede skrevet om Blua, Annes tre havde også fået NOM med sig, så der var virkelig meget at heppe på.
Da det blev drengenes tur, måtte der en rutineret steward til at bære Solo. En helt grøn kendte ikke til siatalere og deres brugen mund, blev noget nervøs. Solo råbte og vrælede at han ville i seng! Men ikke desto mindre var han helt ok i de rutinerede hænder, og klarede det så fint. 
Men så skete det utænkelige… Bette Flappe fik alle 3 stemmer, dermed BIS og videre til BOB IGEN! 
Det var så vildt! Jeg var dog forberedt på det kunne være, men alligevel… alle stemmer. Ihhh som jeg var snurre snup! Samme perser som lørdag, blev BOB 4 og sørme om Flappe ikke rendte med 3éren igen. Jeg kunne styre mine følelser lidt bedre og havde nok i at holde styr på Flappe, der bare ikke gad det cirkus længere. Nu var han træt og det var bare helt ok. 
Vores sommerferie havde virkelig givet os oplevelser ud over det sædvanlige. Vi havde denne gang heller ikke kalkuleret med plads til gevinster, så bilen var igen pakket helt åndssvagt og jeg havde igen ikke behov for sikkerhedssele. 
Trafikken var med os, og det gik let og uden for meget kø hjem. Da vi ramte Bælum var klokken blevet 20.30 og vi fik turens sidste grineflip. Jeg kunne ikke huske og Anne kan ikke se. Lang historie, der formentlig mister pondus ved at være udhvilet. 
Lars kom og tog imod drengene og mindede mig endnu engang om, at Flappe er hans kat. (det pointerede han om lørdagen, da jeg skrev om Flappes merit) 
Jeg læssede af og gik næsten lige så hurtigt til ro som de små. Frank og Sugieh kom og hilste på og så var alt ved normalen, njaaaa der var lige et rally inden sengetid, det havde de jo ikke fået afholdt i to dage. 
Det blev et langt skriv, men det har simpelthen været en fantastisk tur. Det er så hyggeligt at møde mennesker vi ikke ser så tit og ikke mindst killingekøbere der kigger forbi Det er det altid skønt når Trioen tager afsted, men den her gang var der flødeskum på toppen af oplevelsen.
Her er en meget glad kattedame 
