Jeg tror, at de store dyrehospitaler med vagtordning er langt dyrere end den “lille” dyrlæge med vagt.
Der findes i hvert fald flere billigere steder på Sjælland.
Kære Solveig…
Dejligt at det går godt nu.
Et kejersnit er meget dyrere her på Djævleøen…
Min veninde har lige betalt kr. 9.000,- i dagvagten…
Jeg er selv gift med en jyde…uha…uha…det er ikke godt. 
Uha uha - godt jeg ikke bor på Sjælland. Jeg sidder jo og bliver helt glad for min regning på små 7000,-
Jeg er selvfølgelig stadig ked af jeg ikke skulle have killinger i huset i denne omgang, men i det mindste kan Isis nu gå og hygge sig som kastrat. Og det har jeg det rigtig godt med 
Jeg overvejer at forsøge tage hende med på udstilling igen. Hun var ikke vild med det som fertil, men det er muligt hun bedre kan håndtere det som kastrat. Men nu vil jeg lige se hvordan hendes psyke bliver, når hun engang er kommet helt ovenpå denne her omgang. Så måske forsøger jeg med en enkelt udstilling engang til næste år.
[quote=Mona Jensen;350605]
Et kejersnit er meget dyrere her på Djævleøen…
Min veninde har lige betalt kr. 9.000,- i dagvagten…[/quote]
Det lyder så også ekstremt dyrt -what
Når du her fortæller om udgifterne ved opdræt så sætter det tingene lidt i perspektiv. Du havde regnet med 4 sunde killinger, alle solgt til 5000 kr. i stedet fik du ingen killinger en dyrlægeregning på 7000 kr og udgifter til en ny avlskat… Så istedet for et overskud på omkring 10.000 kr. fik du et voldsomt underskud. Og ikke nok med det, så er det ikke første gang du har måtte akut til dyrlæge…
Her forsikre det bare mig om at det er godt jeg venter med at starte opdræt op indtil jeg har en rimelig god slat penge, for ellers er det jo umuligt at komme ordentligt i gang…
Hvor er det en tragisk historie, men heldigvis lyder det til at der nu er bedring med det hele!
Yeps Laina - det er en voldsom dyr hobby at gå i gang med opdræt. Man skal bare ikke forvente andet end røde tal på bundlinjen. Alt andet er utopi. Og så er dette faktisk mit tredje kejsersnit på mindre end et år. Jeg havde en hunkat udstationeret i sommers, som også måtte have akut kejsersnit. Det var dog heldigvis indenfor alm. åbningstid, og jeg stod ikke alene med alle udgifterne, men alligevel… Bøvlet og bekymringerne er de samme, og for mig er bekymringerne faktisk det der trækker flest tænder ud.
Det er bekymringerne som kan gøre at jeg stopper med mit lille opdræt, mere end økonomien. Det kuld Isis fik den famøse nytårsnat, reddede sig jo lige en katteinfluenza dagen inden den første killing ellers skulle være flyttet ud i nyt hjem. Så ikke alene måtte den store tegnedreng også der op af lommen, men to af killingerne blev meget syge. Jeg måtte tvangsfodre dem i flere dage, og de måtte omkring dyrlægen og få lagt vædske under huden. Jeg var SÅ bange for de skulle dø mellem hænderne på mig, for der stod jo en meget bekymret køber i den anden ende, og ventede.
DET er altså det værste for mig. Det ansvar der ligger på mig, når killingerne er reserverede. Ansvaret for at få killingerne socialiseret ordentlig, at sørge for de ikke bliver udsat for unødig smitte, at sørge for de er sunde og raske, at sørge for de ikke kommer til skade osv osv…
MEN - når jeg så aflevere en sund og rask og glad killing til dens nye ejer, og jeg kan se det bare er det perfekte match, ja så får jeg min belønning. Det er alle bekymringerne og pengene værd. At se hvordan en killing spankulere ud af sin kasse og indtager sit nye hjem som om den altid har boet der, eller få en begejstret mail med billeder, om hvor skøn deres nye killing er, og hvor glade de er for den - ja så må jeg altså næsten fælde en tåre.
Jeg skal nok finde pengene til både regningen og min nye avlshun. Men måske bliver jeg nødt til at udskyde købet af min nye kat lidt. Tålmodighed er en dyd 