Udskifting af sisal på kradsetræ

Jeg (eller måske rettere sagt; kattene) har Natural Paradise Jasmine XXL Kradsestamme - som jeg vil tro må være 8 års tid gammelt efterhånden.

Så sisalen hænger meget! Men jeg besluttet at det skal overleve den forestående flytning, og så må jeg udskifte sisalen.

Er her nogen der har erfaringer med sådan noget? Hvad er bedst, nemmest, mest økonomisk?
Jeg kan se man kan få mange forskellige slags - er der egentlig forskel? Og hvordan påhæftes det?

Alle erfaringer tages i mod med kyshånd! :tak:

2 Synes om

Har ikke erfaring med det, men ville tro at det nemmeste og billigste vil være sisaltov - og formentlig også det pæneste, man slipper i hvert fald for de samlinger, der kommer hvis der bruges sisaltæppe?

4 Synes om

Ja, jeg tænker måske også at jeg foretrækker tov/reb fremfor tæppe, blandt andet af på grund af det med samlingen.

4 Synes om

Vil ogsåå anbefale et godt tov. Vi har prøvet tæppe og det holder ikke ret lang tid

4 Synes om

Jeg har aldrig prøvet at gøre det, men mit bedste bud er noget særdeles kraftig lim og så en hæftepistol. Det mener jeg, jeg har set videoer af, at andre har gjort :slight_smile:

3 Synes om

Jeg har et andet kradsetræ også fra natural paradise. Da det var færdigt første gang købte jeg sisalreb og satte på. Jeg synes det var en lorteopgave for at sige det mildt. Vi rullede det på og hæftede med en klampemaskine som skød klamper ind for at holde.

Da det ikke kunne mere, prøvede jeg gulvtæppe. Jeg fandt en rest gulvtæppe i en butik der sælger gulvtæpper og alm tæpper/løbere til gulv - gav 100 kr. Skar stykker ud som passede til stammen og klampede på med samme maskine som før.

Det blev sat på maj 2023, og det er færdigt nu det sted hvor de kradser mest, der er kradset hul, så det skal noget nyt gulvtæppe på når jeg får overskud. Jeg foretrækker løsningen med gulvtæpoet 100 %

Det her er stedet de kradser mest:

Sådan her ser det ud idag 2,5 år senere

Samme stamme som før, men på den anden side, hvor de ikke kradser helt så meget

/

10 Synes om

Jeg havde forestillet mig, at det skulle limes fast - smurt tæppelim på stamme et stykke ad gangen, inden rebet blev rullet på, evt. suppleret med hæfteklammer på strategiske steder…?
Og så skal rebet nok også have en vis tykkelse og struktur, det kan godt være billedet der snyder, men jeg synes det viste ser ret tyndt ud? :thinking:

4 Synes om

Tak! Skønt med erfaringer - og det lyder jo til at tale stort til fordel for tæppet.

3 Synes om

Der hvor jeg købte sisallen kunne man få 3 forsk tykkelse, dette var den midterste. Kan ikke huske tykkelse. Kan ikke huske hvor lang tid det holdte.

Men det jeg synes var en absolut pain in the … det var pårulningen. Jeg var ved at blive fuldstændig sindsyg af at skulle styre den rulle reb, det var 1000x nemmere (for mig) at styre den rest gulvtæppe, og meget nemmere at få på end rebet. Når det skal skiftes lige om lidt så bliver det noget gulvtæppe igen, væsentlig nemmere at styre/håndtere i mine øjne.

2 Synes om

Mit første kradsetræ var et 15-20 cm bredt bræt med noget kokostæppe på, og det holdt i en del år ( jeg flyttede og havde købt et nyt).

Jeg kan sagtens forestille mig at sidde med kæmpe langt ren der snor sig kan være noget l***, så jeg ville nok også gå efter tæppe af en slags

4 Synes om

Nu så jeg specs’ene på det aktuelle træ - en hurtig udregning siger op mod 200 m. 1 cm tykt reb, så jeg begynder at se din pointe… :smirk:

7 Synes om

Men man kan jo købe sisaltæppe… det havde jeg i mit lille hus. Kattene elskede det og det er ret slidstærkt :blush:

7 Synes om

Da vi købte og flyttede ind i vores rækkehus var der nydeligt blåt sisal gulvtæppe i hele stue etagen, ca 60 m2. Kan i gætte hvem der havde en fest ?

Da vil pillede det af, gjorde vi det forsigtigt og det blev brugt på mange kradsetræer og andre steder derefter. Vi gav rigtig meget væk.

7 Synes om

Lavede dette hjemmelavede kradsetræ med hylder huler osv. brugte naturligt hampereb fra spejdersport, rebet blev fastgjort ved at bore et hul, trække rebet igennem og banke en rund trækile i.


18 Synes om

Er du gal, en flot løsning! Og kat. :heart_eyes:

7 Synes om

Helt enig - super flot løsning og kat, men du glemte lige: Fedt loft! :thumbup:

7 Synes om

Hold da op, ja! Det bemærkede jeg slet ikke, var optaget af kradsetræ og kat, og så det bare som træ. :stuck_out_tongue_closed_eyes:

6 Synes om

Tak for det /:slight_smile: Lige et tip til indkøb og montering, Rebet er købt ved Spejder Sport men kan købes mange steder, jeg valgte dette reb fordi det er naturligt uden kemikalier, ved montage lagde jeg rebet i en spand vand i en times tid, tog det op og lod det dryppe af, viklede det om træet og “låste” det med trækilen, Når det tørre igen så trækker det sig sammen og strammer til, = ingen kemikalier, lim, søm osv, som kan skade små misse poter.

12 Synes om