Udstilling i Brædstrup d. 21.-22. januar 2023

Lad os da lige få startet en Brædstrup tråd :smiley:
https://www.jyrak.dk/index.php?SectionID=924&WebsiteID=1&LanguageID=1

Selv har jeg tilmeldt begge drenge her, Ralf og Laphroaig i hver sin klasse, og Ralf er nu blevet gammel nok til at også at komme med i veteran :slight_smile:
… og som sædvanligt går jeg steward begge dage også … det bliver en god og dejlig travl weekend :smiley:

5 Synes om

Flappe og jeg kommer muligvis søndag :slight_smile:

1 Synes om

Vi har denne gang kun 1 vi kan tage med, det er Hugo Boss som starter i kl 9
Da vi sprang middelfart udstillingen over er Skipper og Plet låst, da de har 3 danske certer i kl 7.
Odas pelskvalitet er ikke til udstilling.
Benn har slet ikke typen og størrelsen, han er pt IC. og tvivler på han kommer videre.
Mik kan slet ikke lide det og med hans helbred vil det også være synd at slæbe ham med. Og Agatha er kørt træt desværre, så hun er begyndt at vrisse lidt af dommerne, mega træls, da hun kan kan komme med som veteran :frowning:
Så har vi godt nok 2 af årets killinger gående endnu, men den ene har ikke typen og den anden skal på slankekur inden show kommer på tale. og vi gidder ikke udstille huskat

2 Synes om

Jeg har det modsatte problem af Jeanette, og som ren luksus har jeg for mange katte at vælge mellem :hoho:
Jeg TROR dog at jeg pt nøjes med Eran begge dage, og så vil jeg prøve med Ronja som kastrat, skal bare lige finde ud af om det skal være 1 eller 2 dage. Jeg har nogle killingekøbere, der kommer med lørdag, så nøjes med at gå steward søndag :smil:

3 Synes om

Hvordan gik det med jeres katte på den netop afsluttet udstilling i Brædstrup ?

Vi havde to katte med
Vores unge hankat Hugo Boss blev BIS hankat begge dag, men tabte til hunkatten og endte med BOX
Agatha var med som kastrat hun og også i Veteranklassen.
Lørdag blev hun BIS hunkastrat, men tabte til hankatten og endte med BOX samt hun blev når 1 af 9 veteraner i kat 3.
Søndag tabte hun NOM

Agatha

Hugo

12 Synes om

Jeg har ikke en dyt forstand på de forskellige titler - men det gik da vist meget godt?
Begge katte er hverfald meget smukke :sparkling_heart: :sparkling_heart:

4 Synes om

Stort tillykke :flag: med resultatet, billede nummer 2 :love: der snoet hun virkelig halen om mig

Med venlig hilsen

1 Synes om

Mest bemærkelsesværdige resultat her er at min unge hunkat blev Best In Show 7-10 måneder, og derfor gik videre og blev Best of Best 4 om lørdagen. Fik også et par BIV og NOM udover det, og alt i alt bare en skøn weekend i rigtig dejligt selskab, og med et flot Breed BIS for briterne stablet på benene af BB-klubben :smil:

Dorotea, på scenen lørdag

Min hankastrat var også på scenen begge dage. Fik vist en stemme om lørdag, bare ikke nok :hoho:

10 Synes om

@lillemor - Disse billeder er fra forskellige udstillinger og ikke Brædstrup. Fandt dem frem fra gemmerne så du kan se hvordan det typisk ser ud til en FIFe udstilling. Har også lagt dem i din tråd om udstilling af huskatte, så du kan evt. bare kommentere i den i stedet. Kom til at tænke på at vi nok ellers hijacker denne tråd :smil:

"Grundbedømmelse" i kattens egen klasse
Disse 5 billeder viser alle forskellige katte (af racen europé) til bedømmelse i hver deres klasse. Dommeren kigger her grundigt på katten, giver en mundtlig udtalelse og skriver en skriftlig bedømmelse. Katten dømmes kun på denne grundige måde af 1 dommer per udstilling, men det tager også omkring 5 min per kat, nogle gange mere, og man får rigtig meget mere at vide end hos TICA ved denne bedømmelse.

BIV (Bedste i Variant)
Dommeren vurderer her hvilken af disse 3 européer (en race), der alle har samme farve, der er bedst i farven og kan vinde BIV (det er lidt en “side konkurrence”, der kræver 3 af samme farve i samme race for at kunne afholdes, kastrater over 10 måneder er altid for sig ift at skulle opnå de 3 i samme farve/race). Dommeren giver her highlights for hvad der er disse kattes styrker, og hvad der kunne ønskes bedre. Den er af særlig interesse for opdrættere, da man der sammenlignes med katte indenfor egen race.

BIV i en anden farve

Dommeren har tit kattene i hænderne igen, for at være sikker på at han vælger den bedste til BIV’et

NOM = Nominering som dommerens bedste killing eller voksne fertile han etc.
Her vurderer dommeren hvilken af disse 4 hunkastrater, der er den bedste og skal blive NOM. Det er på tværs af racer, og på billedet er der både europé og brite (og der kunne sagtens også have været f.eks. bengal, burmeser, kurilean bobtail, ocikatte etc.). Dommeren kan sagtens have dømt 6-7 hunkastrater, og allerede inden dette punkt have sorteret nogle katte fra, især hvis de har konkurreret i samme klasse eller til et BIV mod hinanden. Dommeren vil her typisk give highlights for hvad der er de enkelte kattes styrke, og hvad dommeren kunne ønske sig anderledes/bedre.

NOM mellem voksne hunkastrater

NOM mellem 5 killinger, på det tidspunkt var der allerede pillet mindst 2 killinger fra, da de havde konkurreret mod nogle af killingerne på billedet i grundbedømmelsen eller til BIV :smil:

NOM mellem 3 ungdyr

Sceneshow/BIS
Best in Show på scenen, hvor alle de nominerede katte fra de dommere, der har dømt den pågældende kategori mødes. Hos racekattene nomineres der indenfor hhv. killing (4-7 mdr), ungdyr (7-10 mr) og voksen fertil han, voksen fertil hun, voksen kastrat han og voksen kastrat hun (voksen = fra de fylder 10 mdr og frem).

Der er typisk 3-5 dommere som har dømt den samme kategori og nomineret deres bedste. På billedet her er det deres bedste ungdyr. På scenen kigger alle dommerne (ret hurtigt) lige på alle ungdyrene, og stemmer så på den de synes er bedst. Her ses f.eks. 2 dommere, der kigger på hvert sit ungdyr, og bagefter bytter de så. På den måde bliver det meningen af flere forskellige dommere, der afgør hvem der vinder BIS :smil:

Hos huskatte er det, det samme med grundbedømmelse og NOM, bortset fra at der ikke kan laves BIV, og der maksimalt er 2 huskatte på scenen. Jeg har været på udstilling i Sverige hvor vi var 8 fertile kategori 3 hanner på scenen mod hinanden :hoho:
Billederne fra grundbedømmelsen kommer fra alle 3 klubber i øvrigt, bordene afslører hvilken klub det er, for de indviede :tihi:

4 Synes om

Stort tillykke med resultatet :flag: , sikke dejlige billeder :smil:

Med venlig hilsen

1 Synes om