For et øjeblik sad kitty ude i gangen. Jeg vendte mig om og kiggede på hende, og som det mest naturlige som ordene:
Elsker du mor? Elsker du mor? Jaaaa du elsker mor… Elsker du mor? Mor elsker også misser
ud over mine læber…
Er der ikke andre der er som mig? Bare så jeg ikke føler mig skør…
[quote=PiaR;492317]
Men jeg kunne aldrig drømme om at omtale mig selv som deres mor. De er katte, jeg er menneske.
Sorry, men det er så frastødende for mig.[/quote]
Jeg synes det er hyggeligt nok… Har 1 kat og ingen børn
Jeg studere til pædagog, så jeg er meget anerkendende overfor mine dyr…hvilket er liiidt pinligt når man er ude at gå tur med sin hund og man tager sig selv i sige “jeg vil gerne have at du går pænt!”
Eller når katten bider og jeg siger “du bider! det vil jeg ikke have!”
Min kæreste mobber mig når jeg snakker med kattene :høhø: Men han gør det også selv, jeg tror bare ikke han lægger mærke til det, og nægter han pure når jeg er efter ham, den lille lort Man skal da snakke med sine dyr, selv min grønne leguan jeg havde snakkede jeg da også med De skal da kende ens stemme og det må da også berolige dem. Egerne bliver helt salig når man hvisker til hende af en eller anden mærkelig grund. Det er lidt sjovt