Det er svært at starte dette emne, en masse tanker har jeg gjordt mig…som jeg mangler svar på. -rulleøjne
Man prøver at hjælpe en familie, mange er med i kampen om at hjælpe, og at der bliver gjort ,det der bør gøres. Men alligevel snakker folk grimt om hianden, bag hinanden…Og måske også foran…Man høre en masse, stiller spørgsmålstegn, er det mon rigtigt? Er folk onde, eller vil de bare høres… Eller tror man det hjælper at tale grimt om andre for at fremme sig selv?? Jeg sprang væk fra kattefolket, væk fra udstillingerne…sidste år. Lidt mod egen vilje…(personlige årsager) Men er nu så småt i hunde verden…og den er jo lang mere positiv… har du været der?
Jeg vil ikke gå ind i den konkret sag som jeg tror du hentyder til i dit indlæg men hellere svare mere generelt om folk i katteverden som jeg oplever dem. Jeg er jo ret ny som katteejer og kommer fra “hunde-verden”.
Jeg kommer fra brugshunde verden og nej der var der ikke de intriger osv som du omtaler findes i katteverden. Jeg har dog ladt mig fortælle at de findes i rigt mål i “selskabshunde-verden.” som jo nok er det område der mest minder om udstillinger for katte.
Hundeverden - jeg ref. kun til brugshundeejere nu - som jeg kender den, har ikke alt de fnidder fnadder som jeg har oplevet hører med til katteverden, men omvendt har jeg heller aldrig indenfor mit område af brugshunde set mennesker støtte op omkring hinanden eller dyrenes ve og vel som jeg har i katteverden.
Min teori er at som opdrætter er man nok mere ensom og overladt til sig selv i “hundeverden” end opdrættere er i katteverden. At de der kattegale mennesker så er lidt højrystede og hurtige på aftrækkeren er kun positivt i mine øjne, da det jo 9 ud af 10 gange er “i en god sags tjeneste”, hvor imod jeg oplever alt alt for mange løsgående missiler i hundeverden, fordi “enhver passer sit!”.
Personligt syntes jeg at det er betryggende at folk stiller mig spørgsmål vedr. rigtigheden af det jeg skriver ifbm. Wi-ki, da jeg dermed er nødt til at underbygge og bevise mine påstande og derved få folk mulighed for selv at tage stilling.
Uanset hvor vi befinder os, i samfundet generelt eller specifikt i hunde/katteverden, så vil der være folk som elsker at tale nedsættende om andre, som tager standpunkt i om de kan lide en eller ej, men sådan er den menneskelige natur og det må vi jo leve med og så kun se på hvordan vi selv agere overfor andre.
Skulle jeg vælge hvem jeg syntes der er mest engagerede på godt og ondt i deres dyr, ja så må det være katteejerne sådan set udefra og ind og totalt generaliserende.
ikke engang i selskabshunde verdenen som jeg oprindeligt kommer fra har vi intriger på linie med hvad jeg har væet vidne til i katteverdenen…
jeg har kun været igang i denne verden i ganske kort tid og allerede har jeg set mere end hvad jeg så på 10 år i hundeverdenen… - så jo - den her verden er markant anderledes.
betragtningen om hvem der er mest engagagerede i deres dyr - der står de fint lige hvis man spørger mig, men ifht hvor engagerede de er i hinanden - der har jeg aldrig set noget lignende…
dermed ikke sagt at der ikke også er vild sladder og hvisken i krogene hos hundefolk, men folk er ikke onde mod hinanden i samme stil i opdrætterkredse… det er som om det slet ikke ligger mentaliteten…
der er helt sikkert store gruppedannelser… men ikke klikedannelser på samme måde… normalt, så finder hundefolkene sammen om opdræts-typer og særskilte træk - bruger årtier på at fremavle præcis de træk de gerne vil have - har besluttet sig for hvilke specifikke ting de vil have ÅR i forvejen… og så går de i gang og finder ligesindede der mener det samme i standarderne…
nu har jeg læst og lyttet meget om/til katteopdræt - og der er slet ikke heller den samme struktur i opdræt… mange mange kattefolk (BESTEMT!!! ikke alle) er slet ikke strukturerede i deres avlsarbejde og hvor de egentlig gerne vil hen… og klikerne dannes ikke udelukkende efter interesse i kattene med i langt højere graf efter interesse i hinanden…
det har været en brat opvågnen for undertegnede
til gengæld har jeg fundet nogle kvinder/mænd i katteverdenen der ligner mig LANGT mere end jeg nogensinde fandt i hundeverdenen… så jo de må sgi være underlige … ej - jeg vil give Mai ret - tonen er mere barsk, stemmerne er højere, der bliver trykket på aftrækkeren meget hurtigere
til de af jer der har hørt om eller kender lidt til Enneagrammet… - jeg gætter på omkring 75-80% af alle herinde er 8’ere… det er MANGE … og har jeg ret i min antagelse… så forklarer det jo mentaliteten rigtig godt
Knuser og -pote sommer kram og mange hyggehilsner til alle mærkelige kattefolk
Må da også sige at jeg syntes at katteverdenen kan virke meget barsk på mig men når der er så mange høns i flokken er det jo nok forståeligt…
Når det er sagt syntes jeg faktisk at de fleste jeg møder, og tager alvorlig, er rigtig søde I er gode til at hjælpe og trøste og øse ud af jeres erfaring. Jeg syntes at man bakker op om hinanden samtidig med at man giver plads til forskelligheder…
Og de tråde hvor det bliver råbt højt…tja…det er jo nok fordi alle brænder for deres mening…
tror også problematikkerne bliver tydeligere af at vi har steder som dette hvor alle kan følge med i alt og komme med deres besyv… og nogen gange er det nok nemmere at komme med markante udtalelser når man ikke er face to face
selvom om nogle ( troldemor [smilie=hate-tunz.gif] )er værre i virkeligheden -forelsket
spøg til side
jeg tror der mangler lidt mandlig besindighed- vi kvinder er nu engang mega stride ved hinanden !
Jeg synes, at de kattefolk jeg har mødt face to face har været dejlige mennesker. Jeg ved ikke, hvad der sker med nogle mennesker, når de sidder bag en skærm. I hvertfald er de kattemennesker jeg har kontakt med i pb og irl nogle skønne mennesker. Vi er måske ikke altid helt enige, men det behøver vi jo heller ikke at være.
For mit eget vedkommende, har jeg det sådan med de mennesker som “flyver helt ud i gallaxen” inden de skriver, at de må have en del problemer med sig selv, siden de ikke har jordforbindelse nok til lige at tælle til 10, inden de skriver.
Det har været hektiske tider på det sidste, men for mig har det egentlig haft en positiv effekt. Jeg har nemlig kunnet se, hvordan folk har reageret i pressede situationer. Og udfra det kan jeg vælge, hvem jeg nok i bund og grund kan stole på, hvis jeg skulle komme i en situation, hvor jeg får brug for personer at læne mig opad.
Nu kender jeg ikke til hundeverdenen, men jeg tror det er fordi katteverdenen overvejende er kvinder. Der er i hvert fald næsten udelukkende kvinder på kattefora. Og hvor der er kvinder samlet, så går der høns i den. Kvinder er nu engang mere engagerede, mere i højere gear, mere snakkende og har flere følelser at udtrykke (ved godt jeg generaliserer) -xxrotflmao -xxrotflmao -xxrotflmao
Nu er jeg så heldig at jeg åbenbart er enormt tykhovedet når jeg er afsted på udstillingerne. Jeg render for det meste rundt i lykkelig uvidenhed om diverse intriger omkring mig. Hvis der endelig er nogen der føler trang til at konfrontere mig med en intrige og fortælle om den og den, der gør det og det, må jeg indrømme at det for det meste fiser ind af det ene øre og ud af det andet lige så hurtigt.
Jeg snakker glad og gerne med gud og hvermand på en udstilling og kunne ikke bekymre mig mindre om, hvad andre eventuelt går og hvisker om mig (og der skal nok være nogen der hvisker…det er der jo altid ikke )
I min studiekreds hvor jeg er kredsleder synes jeg heller ikke der er fnidderfnadder - i hvert fald ikke for meget…muligvis fordi de fleste af os har kendt hinanden i mange år efterhånden.
Men…på de kattefora jeg frekventerer er sagen bestemt en anden. Her får man intrigerne smækket lige op i hovedet fra både den ene, den anden og den helt uvelkomne vinkel, temperamenterne koger og folks sprog kammer ofte over. Der kommer med jævne mellemrum sådan nogle “sager” op til overfladen alle de steder jeg skriver eller læser, det kan ikke undgås med så mange mennesker samlet om en fælles interesse.
Og sørgeligt nok er det katteforaerne der med jævne mellemrum får mig til at sidde og hulke frustreret foran skærmen og overveje at melde mig helt ud af katteverdenen, “for hvor er alle mennesker dog ubehagelige mod hinanden…” Sidste gang dette skete var her på Kattegale (og så siger jeg ikke mere, var tråden her startet på et andet tidspunkt, havde det nok været et af de andre fora.)
Heldigvis - og jeg siger heldigvis - er jeg aldrig nået så langt, for jeg vil for intet i verden undvære de bekendskaber jeg har i katteverdenen. Og jeg vil absolut ikke undvære at drage på udstilling med min fede huskat som alle elsker og tilsyneladende savner, når han ikke er med.
Det var mit pip - ahhh, det føltes egentlig meget rart at få sat ord på tankerne. Tak for muligheden -thumbs
… ej - jeg vil give Mai ret - tonen er mere barsk, stemmerne er højere, der bliver trykket på aftrækkeren meget hurtigere
men når der er så mange høns i flokken er det jo nok forståeligt…