Pelle på cirka 1 år og Lula på 13 uger har kendt hinanden i 1 uge nu.
Pelle er lidt jaloux - han mener jo bestemt det er ham der skal have alle køsserne og ham der skal snakkes med hele tiden.
Det hjælper heller ikke at Lula og Pelle har samme yndlingsplads i kradsetræet…
Men Lula er en lille bitte killing - og Pelle er faktisk en halvstor kat! Og han kan godt finde på at jagte hende, og tage fat i hende så hun piiiiiver helt vildt!!.. Hun jagter også ham engang i mellem - han piver dog aldrig
Men skal jeg blande mig? Pelle er også begyndt at være lidt efter Isabella…
Vil han bare sikre sig at hunkønsvæsnerne ikke tager over?
Det skal lige sige at Lula piver og skriger bare vi leger med hende - tror det er et tøsetrick :høhø:
Men skal vi blande os? Eller skal vi lade dem slås lidt? Lula har flere steder hvor Pelle er for stor til at smutte ind, så hun har steder hun kan være i fred…
Ja jeg ville - belært af mine erfaringer i min egen kattegruppe - gribe ind - men ikke på den måde, som mange andre vil. I stedet ville jeg forebygge ved at aktivere mentalt og lære den voldsomme kat at lege på en mere rolig måde - selvkontrol kaldes det med et fint ord - og katte kan sagtens lære det - især forebyggende.
Jeg ville i dag ønske jeg havde lært Tara det fra bette…
Når dette er sagt: Kønnene leger ofte forskelligt, da de roller de senere skal udfylde er forskellige. Drenge skal kunne slås og møffe og slås andre hankatte væk, mens hunkatte skal kunne jage og snige sig ind på noget og nedlægge det, så killinger kan få mad. Som hovedregel - derfor kan en han og en hun have svært ved at finde melodien, når de bor sammen og skal lege sammen - også selvom de ikke kønsmodnes - adfærden er en oldgammel genetisk arv i tamkatten (og Felis lybica) og fjernes derfor ikke ved neutralisering (ikke helt i hvert tilfælde)
Dette er årsagen til, at jeg har drengepiger og tøsedrenge hjemme ved mig:-) De er valgt bevist for at kunne leve sammen. Seje piger, der kan lege som drenge og sensitive drenge, der kan snige og jage som pigebørnene:-)
Bortset fra, at jeg så har været dårlig til at tage Taras lidt for drengede adfærd i opløbet, så har det fungeret godt.
Men det er jeg selv ude om - derfor foreslår jeg altid ejere af voldsomme katte at forebygge… Du kan sende mig en mail, hvis du vil vide, hvordan jeg vil foreslå, at du kan gøre det. [email protected]
(det koster naturligvis gratis:-))
Jeg ville ind imellem slet ikke gribe ind - det er en hårdfin balance, men som udgangspunkt ville jeg forebygge og se, om det ikke hjalp. Det har trods alt gjort en kæmpe forskel på min kat, der i 4 år har leget vild og uden grænser… Og hun er endda genetisk disponeret for at æde tøsedrenge :høhø:, så med en killing ville det garanteret være lettere.
PS Pelle lyder som min Tip - en evig drengerøv der altid lige skal se om den går hvis nu han presser citronen lidt… Frække teenager! De er et eller andet sted ret sjove ikk?
Selvom de også er skrækkelige. Fie er 1 år nu - hold op hun er strid! Total DRENGEpige. Jeg tror slet ikke hun kan få killinger så meget MAND er der i den kat. Frøken børste hedder hun pga halen for tiden:-)
Med alle de sammenføringer jeg har oplevet og praktiseret, så vil mit bedste råd være, at undlade at gribe ind …Medmindre det bliver voldsomt, hvilke jeg absolut ikke tror sker.
Klart Pelle fortæller at han altså er kongen i hjemmet …Det er meget naturligt, og det skal han ha’ lov til - Killingen er allerede bekendt med opdragelse fra ældre katte/kat ( en missemor jagter osse hendes killinger, og sætter dem på plads ). Jeg tror ikke en killing kan blive ‘opdraget’ bedre af mennesker end af andre katte.
Hvis det bliver lidt for meget eller lidt for voldsomt for dig, så ville jeg hellere tage killingen under armen, og gå ind i et andet rum en halv times tid - Lidt seperation plejer at dæmpe gemytterne.
Iøvrigt har jeg selv en tøzemis, som i den grad forsøger at snyde mig, ved at jamre højt og inderligt, osse selvom det er hende som har startet en katte-fight. Den hopper jeg ikke på mere, hun kan ikke pivse sig til medynk, og da slet ikke når hun selv er skurken
Ja man skal passe på man ikke giver kattene opmærksomhed på adfærden, for så får man mere af den:-)
Jeg vil godt lige præcisere, at jeg mener ikke, at ejeren skal træde i stedet for en kat/egen art i opdragelsen - det gør man heller ikke når man træner hunde i selvkontrol eller zoo dyr for den sags skyld - men simpelthen gå ind og indlære sunde legevaner fra starten i stedet for bare at lade stå til og se om det går. For det gør det ikke altid.
Der er ikke tradition ved katte for at gøre dette, men det betyder ikke, at man ikke kan.
Jeg vil vente til søndag - der er jeg hjemme igen. Michael griber ikke ind, så må vi se hvordan det er på søndag… Jeg er nok også bare lidt pylret engang i mellem…
tak for jeres svar…
Frække teenager! De er et eller andet sted ret sjove ikk?