Urenlighed

[Temple_Bar]

Urenlighed er faktisk en af de hyppigste årsager til aflivning af katte, bl.a. fordi det er en af de sværeste ting at komme til livs.

Candy er snart tre år gammel (født i august) og lige fra starten havde hun udfordringer med kattebakken. På et tidspunkt, da hun var 5-6 uger gammel, satte jeg et stort bur op på min seng med ialt tre kattebakker. Hun opdagede, at der var en lillebitte plads forenden af rækken, hvor der ikke var nogen bakke - så dér valgte hun at tisse.

De relativt sjældne gange, hun faktisk brugte en normal kattebakke til at tisse, kunne jeg bagefter se (og også grine lidt af) en opvisning af “så tager vi højre pote frem og så ryster vi den lidt” - efterfulgt af “så tager vi venstre pote frem og så ryster vi den lidt” Hun skrabede simpelthen ud i luften hellere end at røre gruset mere end højest nødvendigt.

Det har de seneste år betydet tissen i sengen, på tæppet i sofaen, nogle gange (ikke så tit) på tøj, på hynderne til min loungesofa og i forskellige kattesenge. Det var især svært i den periode, hun blev udstillet, for én ting er, hvad man lever med derhjemme, men en gennemtisset hotelseng kan godt blive dyr. Det blev i de fleste tilfælde klaret med et overtræk af afdækningsplastik, for det “værste” tidspunkt viste sig at være hendes morgentissetår.

Livet blev ikke nemmere af, at hendes mormor af en eller anden årsag så sig ond på hende og gjorde hende ekstra utryg ved kattebakker

For et års tid siden fik jeg den idé, at det jo kunne være underlaget, der var problemet og købte en pose sand. Helt almindelig sandkassesand. Af uransagelige årsager fik den lov at blive stående i bryggerset uåbnet.

I mellemtiden havde jeg forsøgt med avispapir og/eller tisseunderlag i en åben kattebakke. Den blev brugt jævnligt, men betød dog, at hun endte med at sidde i sit eget tis, før hun var færdig og det passede hende bestemt ikke.

Efter at der har været nogle ret voldsomme episoder mellem hende og mormor, der nok i høj grad har været en konsekvens af den meget store vandcyste, mormor havde på livmoderen, blev tingene ikke ligefrem bedre, men jeg opdagede, at hun brugte tomme plantekasser på terrassen til at tisse i, så jeg tilføjede noget plantejord til hendes tis-tis-bakke og det var populært.

Til gengæld lugtede det ret stramt, så da jeg opdagede posen med sandkassesand fik det en chance til - og siden da har der ikke været ét eneste uheld!! Sandet klumper ikke, så man fjerner noget mere hver gang end man gør ved grus, men jeg har lige idag købt 20 liter for 24,75 i Harald Nyborg, så udgiften er til at overse

Og Candy er glad - og mormor skælder ikke særligt meget ud - og i løbet af den næste uge får vi forhåbentlig killinger

Jeg håber, nogen kan bruge mine erfaringer til noget. Jeg er mere end én gang blevet opfordret til at aflive hende, alternativt lade hende blive staldkat, og ingen af de to løsninger behøver være nødvendige. Candys poter er bare for sarte til almindeligt kattegrus og det må jeg leve med.

[_DK_Sugieh]

Fedt du har fundet en holdbar løsning Det er altid godt med alternative ideer, hvis man kommer i en træls situation

[Jeanette]

Godt med en tråd, der giver ideer til løsning. og så dejligt at du har fundet en løsning
pt har vi dog ikke haft problemer, ud over et par tilfælde af blærebetændelse.

[Osquary]

Vi havde en udfordring med Aslan faktisk. Da vi fik ham havde vi en lukket bakke og på et tidspunkt skiftede vi til krystaller, fordi Bambo ikke rigtig forstod at man ikke skal gå direkte fra at have tæsket vandet i skålen (og senere vandfontænen) direkte op i bentonit grus.

Aslan kunne ikke lide den lukkede bakke, men satte sig bare helt forrest lige i åbningen. Men da vi skiftede til krystaller gik der lidt tid, så begyndte han at sætte sig i åbningen til kattebakken og skide udenfor.

Vi forstod godt en hentydning… Sådan da.
Vi fjernede døren til bakken, det hjalp lidt. Og vi kiggede lidt på de krystaller der og på hinanden og blev enige om, at dem gad vi sgu da heller ikke træde på, så vi skiftede til nogle lavet af majs, og senere til træpiller. Det gad hav heldigvis godt. Næste udfordring var så, at Aslan faktisk ikke brød sig om at tisse og skide i samme bakke. Og bestemt heller ikke var begejstret hvis der var besørget i bakken i forvejen. Det tog os lidt tid at finde ud af hvad det var. For han besørgede stadig i nærheden af bakken, og var der røget grus ud af bakken kunne han fint finde ud af at placere en pølle på den smule grus der var ved siden af. Han var ikke uartig (altså hvis man ser bort fra at han også ville tisse demonstrativt foran os hvis vi havde været væk for længe, fx på ferie). Bare ikke tilfreds med omstændighederne.

Til sidst købte vi to ens, åbne bakker og satte side om side i den ene ende af huset. Den gamle bakke stod så for sig selv i den anden ende, og Aslan havde derfor ikke flere ting at klage over, og brugte derefter bakkerne. Medmindre selvfølgelig vi ikke var hurtige nok til at fjerne gaver fra dem. Eller Bambo havde lavet lort i tissebakken (Han var nemlig ligeglad og gik bare i den bakke der lige var tættest på). Men Aslan lærte også at sige til når bakken var for beskidt til hans poter, og han havde haft glæde af en automatisk, men det nåede han desværre ikke at få. Jeg lærte meget om at læse kattesprog med Aslan. Han var faktisk ret tydelig når man lærte at læse ham.

[Dorthe_R]

Kolbjørn var periodevis urenlig i knap to år før han blev aflivet. Han fik jo også konstateret kronisk tarmbetændelse, og jeg er overbevist om at hans urenlighed (kun urin) skyldtes ubehag på grund af tarmproblemerne. Han tissede oven på en taburet der stod ved siden af en kattebakke på badeværelset, og da jeg fjernede den, begyndte han at tisse oven på den lukkede kattebakke. Et par gange sidste sommer tissede han også på kældertrappen, men heldigvis alle steder hvor det var nemt at gøre rent efter ham. Heldigvis blev episoderne mere sjældne efter at han kom på Prednisolon, men medicinen havde så bivirkninger

Det er en belastning af have en syg og urenlig kat, men noget der også var en belastning, var at mine dyrlæger gerne vil tolke problemer de ikke umiddelbart kan forklare, som udtryk for at katten er utilfreds med forhold i hjemmet - typisk at den synes der bor for mange andre katte i huset

Dyrlægen mente så også det var galt at jeg kun havde overdækkede kattebakker, selvom jeg fjerner flappen så bakkerne har en stor åbning. Hun mente også - som mange andre “eksperter” i katteadfærd - at det er meget vigtigt at have mindst én bakke mere end antallet af katte.

Så jeg købte en åben bakke, som Kolbjørn i hvert fald ikke var særligt interesseret i, og bevares, den blev da brugt, men ikke så meget som de lukkede bakker. Nu Kolbjørn ikke er her mere, har jeg i lang tid haft tre katte og fem bakker, hvor kattene især har brugt den ene. Så nu er den åbne bakke pakket væk i hvert fald midlertidigt, og ingen lader til at savne den.