Jeg er gået over til at fodre Billy med vådfoder. Jeg bruger 2-300 gram om dagen, nogle gange får han lidt kød fra aftensmaden, og så supplerer han med tørkost for resten. Nugga er også ved at blive vænnet til det våde, men det er en længerevarende affære - hun spiser en halv teskefuld og KUN af bestemte varianter to gange om dagen.
Nå, men jeg vil høre, hvor I opbevarer jeres åbne dåser kattemad? I køleskab eller…? Kan kattemaver klare kold vådkost? Kan man ikke finde et låg til at sætte på de åbne dåser?
Og så vil jeg gerne høre, hvor meget I giver ad gangen. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg vælter hele dåsen ud på en tallerken, så skal Billy nok ondulere det. Men det sundeste er jo nok at fordele det på flere gange om dagen. På den anden side vil det letteste for mig jo være bare at servere det hele en gang om dagen…
Jeg er også i tvivl om den samlede mængde. Hvor meget vådfoder har sådan en kat brug for? Jeg vil gerne, at han får langt det meste af sit foder vådt, men at der stadig er “plads” til at tanke op med tørfoder.
100 g om dagen er godt til kastrerede hankatte. Jeg har sådan nogle låg, som jeg fik med et Whiskas-tilbud for nogle år siden, og jeg putter dåsen i køleskabet. Men her i huset holder dåsen også max een dag, pga det antal katte jeg har.
Tørfoder kan være godt eller dårlig afhængig af hvilken kvalitet du vælger at bruge penge på.
En anden god ting er www.rigtighundemad.dk - fodring med råt kød. Det bruger jeg i dag mere end noget andet foder. Men det kan være svært at lære en voksen kat at spise det.
[quote=Sheer;248176]
En anden god til er www.rigtighundemad.dk - fodring med råt kød. Det bruger jeg i dag mere end noget andet foder. Men det kan være svært at lære en voksen kat at spise det.[/quote]
Det er ikke ernæringsmæssigt korrekt at fodre en kat med rigtig hundemad - man skal have styr på hvad der skal tilsættes til kat!
Jeg vil gerne fodre med råt også, gør det også, når jeg alligevel laver mad, men rent organisatorisk ved jeg, at det bliver mest vådt. Derfor vil jeg gerne vide, hvor meget de har brug for af det ?
Har hørt, at der om meget kort tid, kommer råfoder beregnet til kat - lige om hjørnet er det
Personligt tror jeg på kombinationen af vådt, råt og tørt er det bedste - i hvert fald hos mig
Man kan godt få låg til 400 g dåserne - jeg har nogle stykker af dem. Bl.a. ved jeg de har dem hos min dyrlæge - ellers er det nogle jeg har fået gennem tiden rundt omkring.
Vivi, DET lyder godt med råfoder på vej. Jeg vil gerne fodre råt, men har endnu ikke fået tygget mig igennem de bøger om fodring, jeg har købt - og jeg tør ikke at eksperimentere med det, inden der er lidt viden på plads
Altså, hvor meget den skal have, kommer vel an på kattens størrelse, hvor meget den kan spise indenfor rimelig tid, kattens huld osv. osv. Nu er der een, der foreslår 100 g. Jamen, så prøv at give 100 g. vådt og giv adgang til f.eks. 50 g. tørt… spiser den op på nul komma fem, jamen, så prøver man at give noget mere, bliver den for tyk, skal den måske have mindre at spise eller mere vådt end tørt osv. Men hold lidt styr på, hvad du giver og mærk på katten eller vej den engang imellem. Så skal du nok hen af vejen finde et rimelig niveau og får hurtigt styr på, hvad det er i øjemål.
Jeg mener bare, at man skal jo starte et sted Og der er næppe nogen herinde, der kan give en færdig ‘opskrift’ til netop din kat.
Vedr. råfoder, så tilfører jeg jo kalk ved udfordring af rent kød, som jeg før har nævnt herinde. Således at kalk/fosfor-forholdet bliver udlignet. Nu har jeg så ikke hidtil haft givet ret meget råfoder overhoved, fordi at Amira ikke ville spise det, så derfor har jeg ikke haft tilføjet noget andet. Men nu er hun faktisk begyndt at spise rigtig råt hakket lammekød Så næste skridt er at få hende til at spise rå stykker lammekød.
Jeg har så set, at Zooplus DE nu sælger en vitamin/mineral-blanding, der er beregnet til råfodring af katte, og den har jeg selv tænkt mig at bestille hjem og læse lidt nærmere på: Felini Complete günstig kaufen | zooplus
Der findes også flere BARF-lignende produkter, der er målrettet mod katte. F.eks. pølser med farslignende indhold, der er tilsat nødvendige ting ( http://www.prof-pet.dk/SiderDK/PPkatte.htm ). Eller f.eks. Ziwipeak, der er 85% rent, lufttørret kød/indvolde, også tilpasset kattens behov (advarsel: det feder ved fri udfodring! :høhø:).
At købe rent, råt kød fra Rigtighundemad er da glimrende - såvel som kød fra køledisken i supermarkedet. Man skal bare selv sørge for at tilsætte de nødvendige tilskud (og nej, jeg tror stadig ikke på, at ‘vitaminpasta’ er tilstrækkeligt - der mangler især kalk).
[quote=taina;248207]Vivi, DET lyder godt med råfoder på vej. Jeg vil gerne fodre råt, men har endnu ikke fået tygget mig igennem de bøger om fodring, jeg har købt - og jeg tør ikke at eksperimentere med det, inden der er lidt viden på plads
Ja, jeg har låg til både 400 gram og 1-200 gram i to udgaver alt efter formen på dåsen. Så de er bestemt til at få. Da jeg sidst købte hos dyrlægen fik jeg to hill’s-låg med til deres dåser.
Ja, jeg opbevarer min åbne dåsemad i køleskab og tager det helst ud lidt før og lader det blive lidt lunket. Ud fra devisen at det så nok smager og dufter lidt bedre.
Der findes et kattemenuforslag på side 28 her. Der er også råd om overgangen og Kiwipeak.
Jeg håber supermeget der kommer en katteblanding, som du siger Vivi. Det ville gøre BARF-fodring lisså nemt som det nemmeste foder er nu (tørfoder, dåsemad osv.).
Hvis man nu vælger at fodre med råfoder er i så ikke bange for i ikke rammer de rigtig proteiner osv. ? Det kan jo skade kattende på længere sigt.
Ifølge en dyrlæge som gav fordrag for ikke så længe så har de opdrætter der har barf´et et stykke tid problemer med at der hunhunde ikke kan føde og laver pludselig meget små hvalpe.
Jo, jeg ville være bange for at hoppe på modebølgen med ‘de skal bare have noget råt kød og et ben at gnave i, og så er alt godt’, som man desværre ser lidt ofte -surrender
Især når nu BARF-forhandlerne ikke har så stor viden om katte, så er det altså ekstra vigtigt at være bevidst om standard-værdierne for kødprodukterne, at sætte sig ind i kattens næringsbehov - såvidt som videnskaben tillader (f.eks. at den ligesom alle andre væsener, altså SKAL have lidt mere kalk end fosfor, og at taurin er livsnødvendigt for den), således at et eller flere passende tilskud kan tilføjes.
Min anke imod det der vitaminpasta er, at der jo ikke er mineraler (kalk!) i. Dertil så er produktet formentlig lavet som et tilskud til katte, der lever af kattemad, for ellers ville det jo skævvride foderet for 95+% af de katte, der får det. Det kan altså ikke være specialtilpasset til at skulle opveje de skævheder, der helt naturligt er i BARF-foder.
Problemet er jo, at det altså er en lidt krævende proces, som mange ikke kan/gider. Og jeg ville derfor også gætte på, at de pågældende opdrættere, du nævner, ikke har sat sig ind i deres hundes ernæringsbehov - og måske slet ikke rådført sig med kompetente BARF-folk.
[quote=Bitsch;248640]Hvis man nu vælger at fodre med råfoder er i så ikke bange for i ikke rammer de rigtig proteiner osv. ? Det kan jo skade kattende på længere sigt.
[/quote]
JO!
Også derfor, at jeg ikke kommer til kun at BARF’e - i hvert fald ikke de første mange år.
Men jeg mener samtidig, at BARF er sund for kattene - så længe det sker som en del af en varieret kost
[quote=Vivi_Fletcher;248708]JO!
Også derfor, at jeg ikke kommer til kun at BARF’e - i hvert fald ikke de første mange år.
Men jeg mener samtidig, at BARF er sund for kattene - så længe det sker som en del af en varieret kost :-)[/quote]
Det var nu ikke at jeg mente det ikke er sund for misserne. Mente nu bare at hvis de skal have det på fuldtid er det svært at blande ordenligt så man rammer det rigtige. Og i sidste ende er det sku hen i vejret at man gerne vil gøre noget ekstra for sine katte, hvis det ende med de faktisk tager skade:doh:
Jeg er selv intresseret i BARF´E både til hund & kat men synes bare ikke man er kommet langt nok til jeg tør begive mig ud i det:blegne:
[quote=Bitsch;248717]Det var nu ikke at jeg mente det ikke er sund for misserne. Mente nu bare at hvis de skal have det på fuldtid er det svært at blande ordenligt så man rammer det rigtige. Og i sidste ende er det sku hen i vejret at man gerne vil gøre noget ekstra for sine katte, hvis det ende med de faktisk tager skade:doh:
Jeg er selv intresseret i BARF´E både til hund & kat men synes bare ikke man er kommet langt nok til jeg tør begive mig ud i det:blegne:[/quote]
Tja … jeg synes generelt, at fodring er en jungle :S
Dengang jeg startede, frarådede man vådfoder - det var for dyrt vand og skadeligt fordi katten ikke tyggede i noget.
Så fodrede man udelukkende med tørfoder.
Senere begynder man at fraråde tørfoder, fordi man finder ud af, at kattene får for lidt væske og dermed nyre- og urinvejsproblemer - og tørfoder rent faktisk heller ikke er godt for tænderne.
Såeh … jeg ser nok kombinationen som den rette løsning - i hvert fald for mig - jeg erkender, at jeg rent faktisk ikke ved nok om fodring til, at jeg selv kan afgøre, hvad der er det bedste for mine katte.
Synes også selv det er noget af en jungel og har oplevet at i den tid vi har haft kat har brugt 3 forskellige dyrlæge som har meget forskelligt syn på det samme.
Her har se så tørfoder stående fremme fast, også får de både vådfoder, forskellige ting jeg forbereder (kylling, fisk osv.) og når vi virkelig er løs på tråden får de også noget råt. Dette er dyrlægen ikke vild med men når det er små mængder føler jeg godt jeg kan.
Jeg ville heller ikke turde at fodre 100% BARF. Det bliver udelukkende et supplement. Men efterhånden som missebarnet kan lokkes til at spise mere og mere af det, så det bliver et fast supplement, så føler jeg mig forpligtet til at sikre mig, at det er tilpasset så godt som muligt.
Det er lidt sjovt… heste laver man foderplaner til i et foderprogram, hvor alt bliver målt og vejet og holdt op imod de kendte ønskede værdier. I betragtning af hvor mange katte, der i dag holdes som husdyr, er det utroligt, at der ikke er nogen, der kan se ideen at lave sådan et program til katte.
Forresten, med hensyn til BARF, så synes jeg, at det er interessant, at mange kombinerer tørt, vådt og råt og har dyr, der trives på det. Da jeg først hørte og læste om BARF, opgav jeg det helt og aldeles, fordi det fremgik, at det ikke, læs IKKE kunne kombineres med noget som helst andet. Jeg læste at det ville give ged i fordøjelsen, fordi det fordøjes med anderledes hastighed end andet foder, og at det at kombinere var den direkte vej imod sygdom. Der kan man se… gad nok vide, om det bare var et salgstrick?