Nu har jeg haft gang i min robotstøvsuger i noget tid - og Alba kan simpelthen ikke lade ham (ja, han hedder Ketil) være i fred.
Alt jeg finder på nettet, handler om katte der er bange for støvsugeren, og at tilvænne katten langsomt, med fx godbider nær slukket støvsuger.
Hun har intet problem med den når den er slukket og er som sådan heller ikke bange for den (hun sover tit i en køje en lille meter over den).
Men nøj, den er et farligt bytte der skal nedlægges når den kører!! Hooold nu op, det er sjovt legetøj. Det resulterer jo i at det faktisk ikke kan støvsuge, da hun hele tiden blokerer den når den kører, hvilket den opfatter som en væg, den tænker “jeg er færdig med rummet” og vender hjem.
Hun fandt endda ud af selv at aktivere den via knapperne, så den begyndte at støvsuge. Nok er hun 11 år, men hjernen er tilsyneladende skarp nok. Så nu har jeg låst de manuelle knapper, så den kun kan aktiveres via app’en. - Og hun sidder skiftevis og glor på den, og slår på den, og forstår ikke hvorfor den ikke sætter i gang.
Einsten er i øvrigt ret ligeglad - ikke super fan som vist ingen dyr er af støvsugere, men flytter sig bare når den kommer for nær. Meget nemmere!
Indtil videre er “løsningen” at lukke katte og Ketil i hver sin(e) rum, og så skifte over. Men det er også træls i længden. Det optimale var jo at jeg kunne støvsuge “automatisk”, og måske også når jeg ikke var hjemme - og ikke skulle bruge kræfter på at redde Ketil udfra under sengen, hvor Alba fangede ham til han løb tør for strøm.
Er der monstro nogen der har stået i lignende situation? Eller bare har inputs?
Min kæreste synes også jeg er en virkelig dårlig kattemor, at jeg ikke bare accepterer at have købt enormt dyrt kattelegetøj, og så vender tilbage til selv at støvsuge. Meeen, der må være grænser. Damen må nøjes med at lege med piberensere og balloner, som er noget af det eneste andet hun gider.
Du har lige kureret mig for enhver tanke om at købe robotstøvsuger
Sådan som Kissy kysser og krammer på støvsugerrøret, når den er i gang, er jeg sikker på, at hun vil være mindst lige så kærlig og venskabelig over for en robotstøvsuger som Alba er
De er dælme også smarte! Min veninde og manden har også sådan en, og de kan sidde væk hjemmefra og få tilsendt billeder - “stødte på kæledyr”, og følge med i livet derhjemme.
Jeg er dog usikker på om det vil løse mit problem (helt), da Alba jo jagter stakkels Ketil aktivt rundt og særligt går efter børstehovedet, som jo sidder fortil, og derfor hele tiden blokerer ruten. Det er sket et par gange, at hun har fået bakket arme Ketil ind i et hjørne.
Så umiddelbart er det ikke dét, der får mig til at smide penge efter en nyere model.
Blive ved og ved og ved og ved og ved med at køre den til hun ikke gider mere? Altså køre den så meget du overhovedet magte (og den har batteri til) i træk.
Og om end ikke andet så bare gå sin vej og lade dem være, og så komme retur og konstatere at Ketil i al fald (forhåbentligt) har fjernet skidt nogen steder, om end ikke alle.
Herhjemme er problemet al del legetøj der hele tiden skal hives frem på gulvet, som Poul så æder og går i stå over fremfor at støvsuge
Her et lille halvt år senere, ser det sørme ud til at sammenføringen mellem Ketil og katte er succesfuld!
Og ja, katTE i flertal … Einstein har det med at gøre hvad Alba gør.
Så selvom han oprindeligt var ligeglad med Ketil, blev det snart også sjovt for ham at jagte den stakkels støvsuger rundt.
Men efter mange støvsugninger, er vi nået til at de ignorerer Ketil ca. 98% af tiden. Hurra!
Klog af andres skade, tør jeg ikke lade den køre når jeg ikke er hjemme (skrækhistorier om efterladenskaber der er kørt rundt på alle gulve, og trængt ind i alle kroge af maskinen - og jo, selv de smarte med kamera kan bakke ind i sådan noget ) - men særligt med hjemmearbejde, har jeg jo god mulighed for at monitorere den.
Aldrig før har jeg været så glad for at støvsuge (og vaske gulv i øvrigt!) og haft så fine gulve. Jeg er kæmpe fan!
Det er godt at høre! Jeg skal SÅ meget have en Robotstøvsuger i huset. For Delle fælder værre end nogen anden kat jeg nogensinde har haft (fordi hun har den der virkelig lækre pels, der flere steder er næsten chinchilla blød) og Dumle samler hendes løse hår op samtidig med at hans eget bliver hængende. Så jeg håber at en robot kan hjælpe med at holde det nede.
Ja, jeg ved næsten heller ikke hvordan jeg klarede mig før Ketil.
En ting er at jeg faktisk får støvsuget noget der ligner hver dag nu, noget andet er også at hver støvsugning inkluderer under seng, sofa osv. Før var kattene jo gode til at omdistribuere skidt og pels derfra, så selv nystøvsugede gulve ikke holdt mange timer.
Og så har jeg også bare erkendt, med mine forskellige udfordringer, at hvis jeg kan betale mig fra/uddelegere noget der ellers dræner mig, så gør jeg det. Så kan jeg bruge min energi på ting der gør mig glad. Og der er altså en fantastisk tilfredsstillelse i at passere måtten i entréen, konstatere at den trænger til en hurtigt omgang fordi kattene har tonset pels af på hinanden, smide sig på sofaen med kaffen, og så sætte robotten i gang.