Valg af race til opdræt?

Katte Generel snak om katte
#1

Jeg har et stykke tid tænkt på, hvorfor man som opdrætter endr med at opdrætte den ene race frem for en anden. Er det fordi man forelsker sig i en bestemt race på et tidspunkt, enten i sind, udseende eller andet? Eller er der også andre overvejelser inde over, f.eks hvad der er et “marked” for? Jeg er godt klar over, at det nok er forskelligt fra person til person.

Jeg har bare tænkt en del over det. Både fordi nogle racer virker meget mere udbredte end andre. Men også fordi jeg jo har enormt svært ved at finde ud af, hvilken race jeg helst vil have, når jeg engang får råd til en kat med tavle.

Hov, og det minder mig om en anden tanke: Er den race man opdrætter også den man helst selv vil have som kælekat? Eller kan man godt have øje til andre racer end ens “egen”?

#2

Jeg vil tro, de fleste vælger race med hjertet:hjerte: Beslutninger om opdræt kommer først senere, da det langt fra altid er rosenrødt:blegne:

Koraten vandt mit hjerte først og fremmest pga udseende (jeg skulle til Norge for at opleve racen IRL) og sindet på min første hunkat (som kom fra Norge), Hun kom ikke til huse med avl for øje - jeg ville “bare” udstille, men så fik jeg et tilbud, jeg ikke kunne afstå om en parring. Første DK Primprau’s kuld kom til verden i 1994 - jeg har hængt på lige siden:surrender1:

Om jeg har øje for andre racer:? Ja da! Vil jeg opdrætte dem:? Nej - jeg orker ikke at starte forfra med at sætte mig ind i en ny race:S Men der er da flere racer, jeg synes er smukke og dejlige og drømmer om at få plads til at have som udstillingskastrater en dag, når Korat opdrættet er lukket ned:pote:

Besvarer det dine spørgsmål:? eller må du spørge igen:)

#3

Nogle tanker om opdræt eller ikke (på engelsk)

Why breed cats:

  1. People want those cats and they are on your waiting list to buy those cats.
  2. Conservation and preservation of a unique species or type of cat.
  3. Progressive development of a new and/or unique breed of cat.
  4. It’s a passion and a way of life to promote a special breed of cat.
  5. Your cats are top show cats that in demand everywhere!

Why people should NOT breed cats:

  1. There is no waiting list of people wanting those cats. (There are enough unwanted pets being abandoned and killed every year; no need to add to the problem.)
  2. The cat’s got a pedigree. (So what! That’s not a good enough reason.)
  3. Money (It’s a gamble on it every time you breed and each time could cost you huge vet bills and heartache if something goes wrong.)
  4. You love the cat. (YOU love the cat, but you can’t make others feel the same.)
  5. It’s a hobby and a job. (Find another hobby and a job that pays.)
  6. It makes you feel important. (See a therapist for your insecurities.)
  7. You wouldn’t have any friends if it weren’t for breeding and showing cats. (That says a lot about what kind of person you are.)
  8. You like having kittens. (Go to a shelter and volunteer to play with the kittens there.)
#4

Min indgang til opdrætterverdenen gik via jeg blev kælekatsejer af den race jeg var faldet for, jeg blev på mange måder betaget af den ikke kun dens udseende men også dens sind. Og da jeg udstillede min kastrat, så fik jeg set flere eksemplarer af min race og oplevet deres sind generelt. Så da jeg besluttede mig for at blive opdrætter af Maine Coon, så stod jeg med den følelse at DEN var bare KATTEN for mig :slight_smile:

I dag vil jeg dog tro at jeg også ville have med i overvejelserne hvor mange opdrættere vi rent faktisk er af den racen, for da jeg startede mit opdræt var vi mange, men der er næsten sket en eksplosion siden hen i antallet af opdrættere af racen ikke bare kun her i Danmark men også i resten af verden. Så om jeg var blevet opdrætter af racen i dag, hvis jeg skulle være startet nu - det er svært at sige hundrede procent.

#5

Tak for jeres svar:-) Det er jo ikke fordi jeg forventer at få et endegyldigt svar. Jeg havde bare lyst til at få indsigt i en opdrætters overvejelser. Netop også ud fra nogle af de synspynkter, som er med i jeres indlæg. At det jo skal give mening at opdrætte en bestemt race- og så forestiller jeg mig, at man netop skal have hjerte for og engagement i BÅDE racen og de enkelt katte. Det må nogle gange være en svær balancegang tænker jeg. Og et stort ansvar…

Det er ret facinerende at få lidt indsigt i en verden, som jeg for kort tid side slet ikke anede noget om. Tak:-)

#6

Jeg fik tilbuddet om at jeg gerne måtte bruge min første racekat til avl, hvis jeg var interesseret…
Racen var Norsk skovkat, der dengang for ca 20 år siden ikke var lige så populær som den er idag.
Jeg var ikke interesseret i opdræt, så katten blev kastreret…
Det har været sådan lige siden… jeg har et velfungerende kastrat"opdræt" og ønsker reelt ikke andet :slight_smile:

Dog… I mange år havde jeg det sådan, at hvis jeg skulel få en hjerneblødning og begynde at opdrætte katte, så ville det være skovkatten. Racen tiltaler mig på alle måder, det er uden tvivl den race, som jeg trives allerbedst med…
Idag har jeg det sådan at der findes masser af skovkatteopdrættere derude - også nogle som arbejder med samme linier og avlsdyr, som ville interessere mig. Så kan de få lov at lave mine katte og jeg skal så nok passe mit kastratopdræt som jeg plejer :wink:

I mellemtiden er jeg blevet en del af den mere organiserede racekatteverden… Har lært nogle racer at kende, som jeg ikke anede eksisterede…
Og ikke mindst… jeg er meget interesseret i kattens adfærd.
Så idag ville mine ønsker om at opdrætte være helt anderledes…
Jeg har nu oplevet racerne Korat og ikke mindst Sokoke på nært hold… To racer, som ganske vist er godkendte racekatte, men som også arbejder med de såkaldte foundationskatte, hvilket giver dem et meget mere “oprindelig” adfærd end de der som har været opdrættet i generationer…
Det er spændende at omgås sådan nogle katte… De har en smule mere “kant” end den gennemsnitlige racekat - i hvert fald når man er adfærdsnørd :slight_smile: (Og så er det ikke underlige vildkattehybrider -. men rene uforfalskede domesticerede katte, der bare lige er et skridt nærmere naturen og det vilde liv end andre katte)
SÅ skulle jeg begynde at opdrætte, ville det formentlig være Sokoken, som ville holde sit indtog her i huset, med Koraten som en stærk “runner up”…

Ups… glemte helt…
Det vil ikke være økonomi, der fik mig til at begynde at opdrætte!
Tværtimod…
Sokoken er en katterace, der oprindeligt kommer fra Sokokeskoven i Kenya… racne har en meget lille genpulje og trænger i den grad til nye individer… dvs at der skal påregnes at hente avlsdyr hjem - fra Afrika! (Og vi taler her helt konkret om at møde op på lokaliteten i kattenes parringstid og via en ekspedition ind i skoven finde killinger, som man tager med hjem og “tæmmer”!)
Koraten er lidt lettere at begynde at opdrætte - der er trods alt en del opdrættere… Men man skal pinedød være villig til at rejse verden tynd for at finde nye avlskatte og interessante parringer!

#7

Da vi havde besluttet os for at vi ville have racekat, besøgte vi udstillinger for at se nærmere på de racer vi havde udvalgt.
Vi kiggede på Skovkatte, Coon og Sibirier. Snakkede med udstillere og gramse på katte.

Efter at have besøgt nogle udstillinger, havde vi besluttet os for at vores kommende kat skulle være Norsk Skovkat.
Så besøgte vi opdrættere og så på killinger - vi vidste, at vi ville have en hunkilling, at hun skulle være hvid og gerne med blå øjne.

Vi fandt ud af hvem vi ikke ville købe hos og hvem vi gerne ville :slight_smile:
Og så flyttede vores første skovkat ind 11/10 2009 - en smuk lille hvid pige med blå, blå øjne.
Hende ville vi begynde at udstille, lære alt hvad vi kunne om standart, opdræt, søge stamnavn mm. Bruge et par år på det.

Desværre ville skæbnen det anerledens, og vores lille hunkat fik livmoderbetændelse i en af hendes første løbetider i slutningen af januar 2010.
Så i gang med behandling og derefter parring. 30/4 2010 kom vores første kuld til verden, så vi blev kastet ud i det.

Heldigvis har vi haft gode støtter og vejledere gennem hele vores entre i katteverdenen.
Alle har taget god imod, og vi har aldrig oplevet problemer med at købe katte, låne hankatte eller lign, som andre ellers siger de oplever.
Måske er det racebestemt?

Vi udstiller en del, det holder vi begge rigtig meget af. Vi er at finde på næsten alle danske udstillinger.
Vores katteflok er også vokset til at tælle 5 fertile hunkatte, en han- og en hunkastrat og nyeste skud på stammen, en fertil hankat.

Lige nu venter vi vores 4. kuld som gerne skulle poppe ud i løbet af næste uge.

Heldigvis er kattene, opdrættet, udstillingerne mm vores store fælles hobby.
Michael er bestyrelsesmedlem i Norsk Skovkattering som er specialklubben for vores race, og han er også medlem af udstillingsudvalget i vores hovedklub.
Størstedelen af vores fritid (og indkomst) går med katterelaterede ting :slight_smile:

#8

Jeg elsker mine Maine Cooner, men jeg ville ikke opdrætte dem. Da der er mange virkelig gode opdrætter af denne dejlige race. Jeg blev dybt forelsket i Européen og var så heldig at jeg har fået lov til at snuse til opdræts verdenen via Haley og Eva. Så bliver der opdræt fra min side, så bliver det Europé. Ikke at der ikke er gode opdrætter indefor Européer, men der er ikke ret mange. Og jeg så gerne at racen blev mere udbredt.

#9

Hvis jeg skulle opdrætte, hvilket jeg håber at jeg skal når tid, plads og penge er til det, bliver det Norsk Skovkat :hjerte:
Ikke fordi der ikke er mange i forvejen, men fordi jeg synes at bla. NFOéns pels har udviklet sig i en lidt skæv retning. Racen har desværre lidt under sin voldsomme popularitet, synes jeg, og det vil jeg gerne være med til at rette op på :slight_smile:
Men da det ikke bare handler om at finde to fertile katte, ville jeg helt klart alliere mig med et netværk at dygtige opdrættere der har de samme ønsker for racen som jeg. Det kræver utrolig stor viden og mange ressourcer at lave et ordentligt opdrætterarbejde, og jeg er faktisk lidt ked af at nogle tilsyneladende kaster sig helt hovedløst ud i det, uden at lave det store arbejde med at sætte sig ordentligt ind i racen først.

Men som sagt skal pengene og pladsen, og ikke mindst en masse mere viden, til først :slight_smile:

#10

[QUOTE=Theomilou;1066994]Hvis jeg skulle opdrætte, hvilket jeg håber at jeg skal når tid, plads og penge er til det, bliver det Norsk Skovkat :hjerte:
Ikke fordi der ikke er mange i forvejen, men fordi jeg synes at bla. NFOéns pels har udviklet sig i en lidt skæv retning. Racen har desværre lidt under sin voldsomme popularitet, synes jeg, og det vil jeg gerne være med til at rette op på :slight_smile:
Men da det ikke bare handler om at finde to fertile katte, ville jeg helt klart alliere mig med et netværk at dygtige opdrættere der har de samme ønsker for racen som jeg. Det kræver utrolig stor viden og mange ressourcer at lave et ordentligt opdrætterarbejde, og jeg er faktisk lidt ked af at nogle tilsyneladende kaster sig helt hovedløst ud i det, uden at lave det store arbejde med at sætte sig ordentligt ind i racen først.

Men som sagt skal pengene og pladsen, og ikke mindst en masse mere viden, til først :-)[/QUOTE]

Jeg kunne have sagt det samme :slight_smile:

Vi er jo så nystartede opdrættere af norske skovkatte - venter vores første kuld i starten af juni - men vi har været med i katteverdenen i en 4-5 år nu, hvor vi har udstillet, suget lærdom til os, opbygget et netværk samt dannet os en mening om, hvad vi vil med vores opdræt, så jeg synes, vi er godt forberedte. Vi kan stadig lære en masse - det kan man altid!

Mht. hvorfor vi lige har valgt den norske skovkat som vores race, så er det bare den race, der er kravlet ind i vores hjerter! Vi har også 2 maine coons, som vi startede med at udstille, og vores første racekat var en sibirer, som nu er omplaceret. Da vi så først fik en norsk skovkat, så var vi bare solgte. Desværre er der rigeligt med opdrættere af racen, så der er mange om buddet, men forhåbentlig kan vi alligevel skille os lidt ud. Kvalitet frem for kvantitet :wink:

Vores motivation for at opdrætte er, at vi gerne vil være med til at bevare racen som den naturkat, den er. Desværre er der mange ukritiske opdrættere, der har fremavlet noget skrammel, som der så er avlet videre på - nye opdrættere, der sælger avlskatte til nye opdrættere giver sjældent noget godt.

Jeg lyder måske selvhøjtidelig, når jeg som selv ny opdrætter sidder og bliver irriteret på andre nye opdrættere, men forskellen er nok, at vi har forsøgt at sætte os ind i ting, istedet for bare at kaste os ud i det ved at parre 2 tilfældige katte med stamtavle.

#11

Jeg har og opdrætter siam, ganske enkelt fordi jeg ikke kan kan lade være :wink:
Det har været en drøm siden jeg var stor pige, så det har aldrig været et spørgsmål om hvilken race, rettere et spørgsmål om hvornår :slight_smile:

Jeg er meget glad for katte generelt, men mit hjerte banker for siam. Om jeg kunne finde på at opdrætte andet. Aldrig :slight_smile: Kunne jeg have en anden race til kæl… Jeg har jo bengalen Tino… men finder jeg et fornuftigt hjem til ham, så er her kun siam, og sådan skal der være i mange år :slight_smile:

#12

Jeg valgte abyen, fordi det er verdens skønneste race.
Årsagen til at jeg opdrætter dem, er fordi jeg gerne vil glæde andre mennesker med verdens skønneste race :slight_smile:

#13

Jeg købte mine første burmesere i 2001 og har haft den race lige siden :slight_smile: Via udvidelse af flokken og udstillinger kom ønsket om at opdrætte og jeg har nu haft to kuld og er godt igang med at planlægge de næste (selvom de ligger et stykke ud i fremtiden).

Jeg håber med mit opdræt dels at kunne bidrage bare en lille smule til racens sundhed og fremtidige udvikling, både i Danmark og ved internationalt samarbejde, og så at fortsætte med at lave nogle skønne kælekatte :hjerte:

Kunne jeg tage yderligere en race ind? Hvis jeg har pladsen og økonomien til det, så ja, men burmeseren har første prioritet og jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at bo sammen med dem :hjerte:

#14

Jeg faldt for abyssinieren på en udstilling for 28 år siden. For dens flotte muskuløse danser krop, den lækre look, flotte vilddyr lignende farve, og den charme. MEN - der manglede så lige det jeg gerne vil have på alle dyr - i.e. PELS. Så da jeg fandt ud af at man kunne få den i en langhåret udgave - så var der ingen vej tilbage. Somalien er simpelthen der perfekte
race for mig - og det vil den altid være. Jeg har så somali i både kort og langhåret OG abyssinier idag - fordi jeg synes begge er fascinerende - samme kat men i kort eller langhåret.
Jeg opdrætter fordi jeg ikke kan lade være. Men havde jeg vist dengang jeg startede hvor dyr en hobby et seriøst katteopdræt er - så havde jeg nok ikke startet. Jeg har stor gæld i mit hus pga mit opdræt. Og ting har så sandelig gået både op og ned i mit opdræt. Det er ikke forkert at sige at katteopdræt koster blod, sved og tårer udover en mindre formue. MEN - heldigvis er der nok skønne oplevelser til at opveje de dårlige. Ikke mindst når folk der har mistet 16-17-årige katte de har købt fra mig for så mange år siden - skriver til mig og fortæller hvor meget kattene har betyder for dem og hvor glade de har været for dem. Men også oplevelser omkring kattene er heldigvis som regel skønne. Jeg kan LIDE at have masser af somali og aby omkring mig. Skønne katte at leve med - livlige, kælne, kærlige, frække, dominante, sjove - simpelthen den skønneste kat i verden hvis man har humor og kan lide liv omkring sig.

#15

Jeg begyndte at udstille min huskat i 2006, hvor jeg jo så lærte flere racer og katteverdenen at kende. Jeg faldt oprindeligt for maine coonen, men jeg var dengang et sted i mit liv hvor jeg ikke kunne opdrætte - manglede plads og råd (var lige begyndt på mit studie). Så jeg købte mig en maine coon hankastrat til udstilling, som jeg fik i efteråret 2007 - og var i øvrigt på mit første opdrætterkursus i foråret 2007 :høhø: Han manglede en legekammerat, så jeg fik mig endnu en maine coon hankastrat, og fik der stadfæstet at nok synes jeg det var en dejlig race. Men det var altså ikke racen for mig! Derudover synes jeg også al den pels pleje er træls (min første maine coon er meget pelspleje krævende).
Så jeg gav mig til at lede efter en korthårs race som havde de træk ved maine coon, som jeg synes var skønne. Og her fandt jeg så européen! Jeg var på besøg hos et par opdrættere og faldt bare helt pladask.
Det er jo en sjælden race, så efter en del ventetid blev min første avlskat så endelig født, og hun flyttede ind i september 2010. Og det har jeg ikke fortrudt. Européen har som race alt det jeg ønsker mig i en kat, og jeg bliver mere og mere forelsket, jo bedre jeg lærer racen at kende :slight_smile:

Så det er primært européer jeg vil have i fremtiden. Men jeg udelukker da ikke at en enkelt kastrat af en anden race måske kunne flytte ind engang i fremtiden. Jeg har blandt andet et godt øje til de klassiske persere - selvom jeg tror jeg ville kede mig hvis jeg KUN havde sådan nogen :slight_smile:

Mht hvad du skal have, så vil jeg råde dig til at tage på en katte udstilling eller to, og her finde ud af hvilke racer der tiltaler dig i virkeligheden, og så få finde nogle opdrættere, hvor du kan få lov at besøge kattene og opleve dem på hjemmebane - gerne uden de har killinger i øvrigt, da det jo er de voksne katte man skal leve med :slight_smile:

#16

[QUOTE=Trine;1066219]Jeg har et stykke tid tænkt på, hvorfor man som opdrætter endr med at opdrætte den ene race frem for en anden. Er det fordi man forelsker sig i en bestemt race på et tidspunkt, enten i sind, udseende eller andet?
Det kan jeg helt klart sige JA til.
Jeg havde en wannabe-skovkat (som blev aflivet pga. den angreb min søn), men dén kat havde vækket min interesse for den norske skovkat.
Ca. 4 år senere købte jeg Laika, min første norske skovkat med stamtavle. Laika blev aldrig brugt i avl, men hun og hendes opdrætter trak mig langsomt ind i “katteverdenen” :slight_smile: og helt naturligt kom min interesse for - og lyst til - at opdrætte denne dejlige race.
Jeg har været opdrætter siden 2008, men har haft katte siden jeg flyttede hjemmefra som 18-årig :slight_smile:

Eller er der også andre overvejelser inde over, f.eks hvad der er et “marked” for? Jeg er godt klar over, at det nok er forskelligt fra person til person.
Om der var et marked for “min” race har aldrig været et parameter her.

Jeg har bare tænkt en del over det. Både fordi nogle racer virker meget mere udbredte end andre. Men også fordi jeg jo har enormt svært ved at finde ud af, hvilken race jeg helst vil have, når jeg engang får råd til en kat med tavle.

Hov, og det minder mig om en anden tanke: Er den race man opdrætter også den man helst selv vil have som kælekat? Eller kan man godt have øje til andre racer end ens “egen”?[/QUOTE]

Mine katte er først og fremmest min kælekatte - alle sammen :hjerte:
Derudover er der nogle få som jeg avler på, eller vil avle på i fremtiden. Jeg bliver aldrig en opdrætter, der skyder mange kuld af. For mig handler det mere om kvalitet end kvantitet. Mht. kvalitet så pelskvaliteten på den norske skovkat er en af mine kæpheste. Jeg vil have skovkatte med gode pelse = rigtigt forhold mellem underuld og dækhår samt lange, blanke og meget gerne lidt “stride” dækhår samt store haler :love2:

Jeg nyder at være opdrætter. Alt det med sundhed, sygdomme, genetik, se styrker/svagheder hos hver enkelt kat, studere stamtavler, sparre med andre, planlægge parringer, få killinger, udstille, passe og pleje kattene og ikke mindst det dejlige samvær med dem … dét er lige mig :thumbup:

Lige nu kan jeg ikke rumme at tage en anden race ind som kælekat, meeeeeen jeg har en lille drøm om engang at få en Somali.