Varmeproblem.... og små nyfødte

Jeg er løbet ind i et problem - tror jeg. Fie skal helst føde i fred i soveværelset i næste uge, men men men - hedebølge…

Jeg har lige nu lukket døren forsøgsmæssigt (uden katte derinde), sat et vindue på klem og rullet et mørklægningsgardin ned og sat et termometer derind fro at teste. Senere vil jeg teste naborummet også på samme måde.

Er der nogle, der kan hjælpe med, hvad max temperaturen i et rum med små killinger må være? Jeg frygter dehydrering jo. Og er der nogle der har nogle gode råd til, hvordan jeg skaber mere luft derinde?

Jeg har jo en killingestjæler ved navn Tara, som min hunkat IKKE skal gå sammen med før Fie selv mener, at hun skal… Så stuen - som er dejlig kølig - er ikke en mulighed…

Alternativt må Tara leve adskilt - huset kan deles i tre afdelinger… Men jeg synes ikke det er optimalt for min hunkastrat… selvom det kan blive nødvendigt, og så må vi overleve det en måned…

Håber nogle kan give mig nogle råd, for dette var uventet. Jeg havde kun tænkt kulde mht mit hus, som er slemt koldt om vinteren, men forleden opdager jeg at det er hedt på 1. sal i dagtimerne om sommeren…

Vi løser det - men jeg hører gerne andres erfaringer med hedebølge og små killinger. Samt hvor folk generelt har deres mor med killinger i huset?

MVH Helle

PS DMI siger at varmen forsvinder torsdag igen - det ligner ikke mig, men det lyder dejligt, for så er det jo helt nemt.

Jeg er dog stadig nysgerrig efter max temperaturer i et rum med små mus

de små er vist bare glade for lidt varme- dte er mre mor mis- nu er din jo heldigvis korthåret- så længe der er mulighed for at strække sig godt ud og luft nok i kassemtror jeg ikke det er det helt store problem. Jeg havde jo ekstra varme på rynkes i sin tid, så hverken mor eller små skulle bruge kalorier på at holde varmen- Hun elskede det. lå fint udstrakt med lyserøde ører- og når hun gik lå de små afslappet ved siden af hinanden. de bunkede ikke på samme måde som når det er halvkøligt.

Problemet er absolut modsat. Små killinger skal have masser af varme - tror næsten ikke de kan få det for varmt.
Mormis derimod kan have brug for at blive kølet af. En vifte i en anden del af rummet, kunne sagtens gøre det :slight_smile:

Vi venter også killinger, og præcis som hos dig, skal vores fødes på 1. salen (i vores soveværelse).
Her kan der også blive rimeligt varmt, selvom det - heldigvis - er østvendt.
Vores mørklægnings-rullegardin er konstant rullet ned, vinduerne er sat på klem og en vifte kan startes, hvis der er behov for det.

Jeg er ikke urolig for temperaturen ift. killingerne.
Mor-mis derimod ved jeg, vil kunne få det for varmt.
Det er sket ved begge hendes tidligere fødsler, hvor hun efterfølgende sidder/ligger og halser i fødekassen med let forhøjet temp.
Det kan altså også være varmt for en kat at føde, og efterfølgende ligge i en fødekasse med skumgummi i bunden og små varme killinger tæt på + at hormonerne “raser” i hendes krop.

Når det sker forsøger jeg at køle hendes pels, med en hårdt opvredet kold klud.
Hun tilbydes også rigelig med væske.
Har hun det stadig for varmt, har jeg - forsigtigt - båret hende ned, og ud i haven (hun har tidligere født om aftenen/natten), hvor jeg sidder lidt med hende på skødet, kølet hendes pels og viftet for hende.
Dét nød hun og temperaturen kom tilbage på sit rette leje.

Jeg er nok ikke til megen hjælp, men min hunkat fødte i stuen i sofaen hvor jeg havde fødekassen stående. Jeg sørgede for at der ikke var træk, og det måtte ikke blive for varmt for i en fødekasse der er lidt lukket til kan der hurtigt komme en voldsom hede, og mor skulle jo ikke gerne “varmes ud” af kassen. Jeg havde ingen katte lukket fra, selv om der var en enkelt kat der ikke måtte se killingerne for Apaya så gik det faktisk rigtig fint, på trods af at han var ved at gå ud af sit gode skind for at se de små. Under selve fødslen tænker jeg at det er ok det ikke ligefrem kun er 20 grader, men det er hårdt arbejde så jeg ville satse på et rum hvor der ca er en 24-25 grader. Jeg tror det vigtigste er at det ikke trækker.

Tusind tak fordi I deler jeres erfaringer. Det er GULD værd!

Jeg har en lukket kasse - men overvejer om jeg i stedet skal åbne den helt, og lave nogle flere i papkasser, så de ikke ligger for “klemt” - tror I det er bedre?

En vifte? Hvad er det for en? Giver det ikke træk?

[QUOTE=lenschow;625672]
En vifte? Hvad er det for en? Giver det ikke træk?[/QUOTE]

En vifte er en ganske alm vifte - der skal stå et helt andet sted i rummet, hvor mormissen kan gå hen og få luft.
Killingerne skal ha’ det varmt!

[QUOTE=lenschow;625672]Tusind tak fordi I deler jeres erfaringer. Det er GULD værd!

Jeg har en lukket kasse - men overvejer om jeg i stedet skal åbne den helt, og lave nogle flere i papkasser, så de ikke ligger for “klemt” - tror I det er bedre?
Jeg vil ikke anbefale flere kasser, det vil blot skabe forvirring.
Lad mor-mis ligge i én kasse sammen med sine killinger.

Vi har selv bygget en fødekasse, efter en skabelon.
Den ser sådan her ud

Låget kan åbnes, det samme kan forsiden.

En vifte? Hvad er det for en? Giver det ikke træk?[/QUOTE]
En vifte er en propel, der kan fås som bord- eller standmodel.
Den kan indstilles i forskellige tempi og vinkler.
Den køler ikke, men sætter cirkulation i luften i rummet.
Min vil sikkert komme til at stå 2 m fra fødekassen og køre lige så stille.

Åh en vifte er sådan en der står bag mig lige nu på job! Tak! Så er jeg med:-)

Må dne godt stå tændt en hel dag? Jeg er jo simpelthen verdens mest nervøse vrag hvad angår ild og el… når jeg ikke er hjemme…

De kan godt stå tændt en hel dag - ved jeg fra mit tidligere job.
Jeg ville dog aldrig lade den stå tændt ved min kat/killinger uden at jeg var hjemme.
Faktisk regner jeg med, at den kun skal bruges ifm. fødslen.

Killingerne får det ikke for varmt !
Hvis mor-mis efter fødslen - altså i dagene efter - får det for varmt, så flytter hun sig automatisk udenfor fødekassen, for en stund, mens hun køler ned.
Herefter går hun tilbage til killingerne igen.
Sørg blot for at hun har masser af foder og væske i nærheden.

Vigtigt er et at materialerne i fødekassen er bomuld (det regulerer varme) - og det er det, uanset årstid.

Normal endetarmstemperaturen i en sund og normal killing er:

  1. uge 35 til 37,3 grader C
  2. og 3.uge 36.1til 37.7 grader C
  3. uge = normaltemperatur 37.7 til 38.9 grader C

Hvis endetarmstemperaturen i en killing falder til under 34 grader C - er tilstanden yderst kristisk.

Killingen skal varmes langsomt op (tager 2 til 3 timer - gøres bedst på egen krop). For hurtigt opvarmning kan blive fatal.
Kropstemperaturen skal være normal FØR der kommes mad på dem.

Killinger der er afkølet er ofte dehydret - de skal have væske, helst electrolyte (diverse salte til at få balance) Væske er efter opvarmning vgtigere at starte med end at fodre.

Temperatur for killinger (kassen de er i, ikke rummet)

uge 1: 30-32 grader C
uge 2: 27-29 grader C
uge 3: 27 grader C
uge 4: 24 grader C
uge 5: 20 grader C

Omgivelsestemperaturen er vigtigt da killingerne ikke kan regulere varmen selv før de tidligst er fire uger. Er temperaturen for lav tager de mindre på

Tusind tak - jeg er spændt på, hvad rumtemperaturen når i dag deroppe…

Så I ville kun lade den køre, når jeg er hjemme? Og så ellers mene, at Fie selv søger op til vinduet osv for afkøling… Der kigges naturligvis til dem også¨i løbet af dagen - når jeg er på job plus jeg flekser og arbejder delvis hjemme…

Jeg har dem som regel nedenunder, og der bliver der ikke så varmt, selvom det er hedt udenfor.

Nu er det jo ikke rumtemperatur - med fødekassetemperatur. Den kan du jo kun måle med brugbart resultat er der en kat i den

Tak Lis for de uddybende svar. Meget interessant og lærerigt :ok:

Jeg har som skrevet skumgummi i bunden af fødekassen.
Under fødslen har jeg div. lag af opsugende materiale ovenpå skumgummiet, som jeg trækker væk - mens katten stadig ligger i kassen - én for én, efterhånden som de bliver snavsede af blod og fostervand.

Jeg oplever egentlig kun varmeproblemet med hunkatten lige under og efter fødslen. Det kan sikkert afhjælpes ved at finde et andet underlag til fødekassen.
Hvad bruger I andre?

Jeg har selv en kat der skal føde i dag og på en varm førstesal og i min seng, suk:)
Tror dog det går mest ud over mig, hun vil gerne ligge i ske og putte tæt ind til mig, hvilket ikke er særlig behageligt med en varm Burmeserkrop i 27 grader:høhø:

Som flere allerede har pointeret, så skal killingerne have varme, skulle de få det for varmt vil de søge væk fra hinanden og er der køligt klumper de tæt, har set et kuld i en dynge på tre lag, og man undres at de nederste kan holde til det:)

Jeg ved ikke hvor varmesøgende Snowshoe er og hvor meget pels de nyfødte har, Burmeserne kan ikke få varme nok og killingerne er rimeligt “nøgne”. Afkøling for de voksne er bare en tur uden for kassen, mest fordi der ofte også er et par ekstra"mødre" med til at passe børn. Mine Briter har mere pels og både mødre og kilinger har ikke samme behov for varme, killingerne ligger i mindre “dynger” og mødrene har større behov for afkøling.
Så det afhænger også lidt af race hvor bekymret du skal være:)

Marina

[QUOTE=Lindvig;625703]Tak Lis for de uddybende svar. Meget interessant og lærerigt :ok:

Jeg har som skrevet skumgummi i bunden af fødekassen.
Under fødslen har jeg div. lag af opsugende materiale ovenpå skumgummiet, som jeg trækker væk - mens katten stadig ligger i kassen - én for én, efterhånden som de bliver snavsede af blod og fostervand.

Jeg oplever egentlig kun varmeproblemet med hunkatten lige under og efter fødslen. Det kan sikkert afhjælpes ved at finde et andet underlag til fødekassen.
Hvad bruger I andre?[/QUOTE]

Jeg brugte en flyttekasse af pap, med en tyk avis i bunden. Derover flere lag gamle bomuldslagner og dynebetræk. De var godt forvaskede og bløde, og nemme at kogevaske efter behov. Jeg kunne ikke selv tænke mig at bruge skumgummi i bunden. Hvis der er køligt på gulvet hvor fødekassen står, ville jeg vælge at sætte kassen ovenpå en flamingoplade, for at isolere.

Tusind tak.

Snowshoe elsker varme - de ligner siamesere på det punkt:-)

PS pels - det er vi selv spændte på - nogle kuld har som siam, andre som huskatten…