Vegas Lynlås

Her kommer en beretning om “Vegas lynlås”. Der kommer først billeder nedenfor - hvis man er lidt sart skal man læse et andet indlæg :slight_smile: Hvis man synes det er tosset at kaste mange penge efter sin kat hos dyrlægen, så skal man endelig også bare frit læse et helt andet indlæg :wink: Men for dem, der gerne vil se noget usædvanligt - trods alt - og evt. lære et eller andet (man kan altid lære et eller andet, jeg lærer stadig noget nyt hver eneste dag), så kan man overveje at læse med. Here goes:

Fredag den 29. april til aften fandt jeg “noget” på Vegas brystkasse. Umiddelbart tænkte jeg “Tæge?? underligt sted, lad os lige se.” (De af jer der foretrækker at kalde det en flåt: Right - det er ikke det, indlægget drejer sig om…!) Men det var IKKE en tæge - det var en voldsomt forstørret brystvorte. Ret hurtigt kunne jeg mærke en hel perlerække af små og store knuder under huden, fra øverste brystvorte og helt ned i lysken :yikes: Der er jo ikke en hel masse tvivl om hvad den slags er…
Jeg fik privat fat på en ansat på dyrehospitalet for lige at høre, hvem der havde vagten lørdag formiddag, hvor de har åbent fra kl. 9-12. Forklarede situationen og at jeg ville stå der kl. 9 næste morgen til undersøgelse og planlægning af behandling(sforsøg). Allerede kl. 8,15 næste morgen ringede vet. sygeplejersken og bad mig komme straks inden de åbnede. Vi skyndte os afsted med Vega med det samme… Fik hende undersøgt, og en aftale om at tirsdag den 3. maj skulle den store kniv så frem…
Vega er 12 år gammel og har været fertil til det år hun fyldte 7. Hun har aldrig haft en sygedag i hele sit liv, udover noget yverbetændelse der gik hul på. Hun har tilhørt sin races absolutte top og har givet os mange gode oplevelser på udstillingerne. Hun har fyldt rigtigt meget i vores liv. Så vi diskuterede ikke engang om der skulle kastes penge efter hende.

Undersøgelsen viste hvad vi allerede vidste: Mange knuder i brystvævet, og så kørte vi hjem og ventede på det blev tirsdag…

11 Synes om

Tirsdag 3. maj: Vega blev indleveret fastende på dyrehospitalet, og hun var nok lidt muggen over at have været taget fra hele natten. Hun var i fint huld, pels og med klare øjne - super kondition og lige til at stille på en udstilling. Bortset fra udbredte knuder på undersiden…!
Det blev en LANG dag! Hun blev stort set “sprættet op på langs” - selv dyrlægen synes det var ret omfattende. Hun blev hentet hjem igen kl. 16, hun sotd op uden at svaje, havde spist og gik direkte ud af kassen, da vi kom hjem. Godt dækket med smertestillende! Hun trissede lidt rundt og hilste på de andre, forsøgte at få lov at tage en tur i haven (I think not!!!), lå lidt på dynen og snuede, og blev så interneret på badeværelset for natten.

Og her er så billederne - der er 31-32 sting i den lille kat…!

14 Synes om

Onsdag 4. maj, dagen derpå: Vega i forbavsende fin form. Spiser og drikker tilfredsstillende, men insisterer ikke på at komme ud fra badeværelset, og vi skal heller ikke diskutere det med haven eller ej :slight_smile: Jeg tænker det føles om at være blevet ramt af et godstog…! Hun tilbragte dagen med at sove og hele, kom ud af sin kurv og hilste hver eneste gang nogen kom ind. Jeg er fuld af beundring - hun er godt nok en bad ass!

17 Synes om

Torsdag 5. maj: Til morgen var hun helt på toppen. Sprang op på cisternen af toilettet om nævnte, at hvis jeg lige åbnede vinduet, så kunne hun komme ud :slight_smile: I think not - hun springer over hegnet og besøger naboerne som hun lyster, og vi skal bare ikke have en kat med +30 sting til at løbe rundt i nabolaget. Bum! Spiser og drikker flot, igår gik hun som om hun var øm (hvilket nok er en underdrivelse, de fleste af os var næppe kommet ud af sengen ved egen kraft!) Idag går hun som om +30 sting er ingenting at tale om. Hun får derfor lov at gå som hun vil indendørs, og hun har for længst været i toppen af det største kradsetræ!

Der er mange spørgsmål endnu…! Først og fremmest venter vi stadig på svar på patologi - alle forventer at få bekræftet at det var kræft, men spørgsmålet er hvilken type. Kræft er som regel rigtigt dårligt nyt hos kat, da det som regel er ondartet. Katte tåler keomterapi ganske godt, men vi tror og håber på at alt er kommet med ud, og der var umiddelbart ingen tegn på metastaser. Forventet levetid herefter? Pas - ingen kan svare på det, og slet ikke uden vævsprøveresultater. Men alt over et år herfra vil være en gave fra himmelen - et år er realistisk, men derefter kan alting ske. Mamma cancer hos kat er en lumsk fætter, der har tendens til at brede sig indad i kroppen især til lungerne, som så bliver det de dør af. Men nu får vi se.
Pris? Ja, det var ret dyrt. Vi har fået lidt rabat, fordi vi i forvejen har smidt flere hundrede tusinde på dyrehospitalet gennem årene (vi lægger normalt 35.-50.000 pr. år, primært til vaccinationer, blodprøver og neutralisationer) - I år har vi endnu ikke vaccineret, men kun repareret på gamle katte og er nu pænt forbi 20K :slight_smile: Det er kun penge - man kan ikke tage dem med herfra, så det er da med at få dem brugt på noget, man har fornøjelse af…
Reparatør? Dyrlæge Helle Johansen, som er en af de ganske få certificerede onkologer i dyrlægeforeningen. Vi kunne ikke være i bedre hænder andre steder.
Og så ser vi lige hvad den næste ugestid bringer. Sting fjernes lørdag den 14. maj - jeg forventer at lægge lidt mere i tråden undervejs, så vi alle kan lære lidt - bare et eller andet - af det.
VH
Susanne

20 Synes om

Seje kat. :smiling_face_with_three_hearts: Jeg kan sagtens forstå, at I valgte behandling og jeg krydser for det bedst muligt forløb. :kryds:

1 Synes om

Jeg håber I beholder seje Vega mange år endnu :kryds:

1 Synes om

Krydser fingre for dejlige Vega! Hun er godt nok en sej tøs! :slight_smile:

1 Synes om

God bedring med lynlåsen :wink::heart: Hun er en sej dame :muscle:t2:

1 Synes om

Hun er bare så sej, rigtig god bedring til smukke Vega :smelter:

1 Synes om

:kryds: Håber så meget på det bedste for Vega, hvor er du en god kat, sådan tagerdet i stiv pote :blush:

Forstår godt jeres beslutning

Med venlig hilsen

1 Synes om

God bedring til Hende og Kram til jer :kram:
Det er godt nok en ordentlig omgang, men nøj hun er sej :hjerte:
Tak fordi du deler

Tak for beretningen, Susanne :slight_smile: Jeg håber, Vega fortsætter med at tage det oppe fra og ned, til lynlåsen holder.

Min fornemmelse er, at det nok ikke er her, du bliver mødt af en voldsom forargelse over at bruge (mange) penge på dine katte :wink:

7 Synes om

TAk for at du vil dele, sikke en tur I skal igennem, og som skrevet af flere allerede, det lyder til at hun klarer det ret cool.

Hvor meget væv skærer man rent faktisk væk på sådan en tur? Er det “kun” brystkirtlerne, eller tager man også underliggende væv? Er faktisk ikke helt klar over om der også ligger en masse lymfekirtler tæt på som hos mennesker.

Krydser fingre for at hun fortsat klarer det i fin stil og det er gode svar fra der kommer tilbage fra patologien.

Hvornår forventer I svar fra prøverne?
God bedring til fantastisk seje Vega :inlove: :kryds:

Først engang i næste uge - de plejer at blive sendt til England, og er jo først afsendt tirsdag eftermiddag.
VH
Susanne

6 Synes om

På 5. dagen går det stadig fint :slight_smile: Spiser og drikker som hun skal, og her til aften var hun en lille halvtimes tid på ledsaget udgang i haven :slight_smile: Hun bad selv om det, og hun hyggede sig meget med de andre, fik tisset på græsplænen og snuset til blomsterne. Så blev hun langsomt dirigeret ind igen. Hang ud i køkkenet længe, spiste dejlig kylling sammen med flokken. Og til sidst gik hun i seng på badeværelset, hvor hun igen får lov at sove og hele i fred hele natten - hun er sød til at forholde sig i ro derude og først bede om at komme ud igen til morgen, når huset vågner.
Hun triller gerne om på ryggen og ser veltilpas ud flere gange om dagen, så det er let at få checket lynlåsens tilstand. Stadig fint, flot og tørt. I gamle dage havde man jo udstyret hende med en krave og proppet hende med penicillin! Nu om dage bliver man sendt hjem uden krave, og hun har ikke engang overvejet at pille i noget. Og til trods for sårets størrelse har vi altså heller ikke fået antibiotika med hjem, for der er jo som udgangspunkt ikke infektion i noget. Hun fik den sidste af de stærke smertestillingen igår, og nu nøjes hun så med Metacam de næste dage fremad - vi får lige se hvor længe det bliver nødvendigt. Men hun virker veltilpas. Seje gamle tøs :sparkling_heart:

19 Synes om

Imorgen er det en uge siden Vega fik installeret lynlås. Humøret stadig i top, og hun vil rigtigt gerne snart på en lille visit hos naboerne :slight_smile: Foreløbigt holder hun benene ved jorden i stedet for at kravle i hegnet, men prøver at se sit snit til at smutte ud mellem vores ben :slight_smile: Idag endnu en god tur på græsplænen, igen ledsaget udgang. Hun var meget veltilpas og nød det tydeligt, selv om det var overvåget samvær :slem:
Vi venter stadig på svar fra patologerne, men måske i morgen…

19 Synes om

Det er umuligt ikke at blive i helt godt humør, af de billeder, hun ser ud til at nyde tilværelsen i fulde drag :inlove:

5 Synes om

Håber det bedste for din smukke missepige. Det er godt nok noget af en lynlås, den smukke dame har fået.

2 Synes om

Stadig ingen svar på vævsprøver :venter: Lad os prøve at satse på, at intet nyt er godt nyt!
Hun har haft nogle ture på græsplænen med overvågning og har ikke vist interesse for at gå nogen steder. Dygtig pige. I morges fik hun lov at følge med de andre ud igen. Bar mave og koldt vejr - de fleste andre tager kun små hurtige ture ud, men så ringede telefonen og jeg vendte ryggen til i 10 minutter. Næste gang jeg kiggede ud i haven, kunne jeg se at dronning Vega gik langs med naboens hus og nød solskinnet! :rolleyes: Nå, men #1 når ikke hun synes det er koldt med den bare mave og #2 hun heller ikke synes det er et problem at forcere hegnet i samme sekund jeg vender ryggen til, så kan jeg vel lige så godt prøve at affinde mig med det og konstatere at det går da vist ret godt! Sting tages i overmorgen (da det jo er helligdag i morgen). De generer hende tydeligvis ikke mere…!! Bad ass mama!

17 Synes om