Ingredienser:
Lasagneplader
2 Dåser hakkede tomater/ 1 dåse hakkede tomater + 1 tomat puré
500 ml madlavningsfløde
500 g. hytteost
Monary Sause
2 bullionterninger – grøntsag
Frisk spinat (eller helbladet frossent – hårdt vredet)
3-5 fed hvidløg
250 g. champignons
2 Mellemstore løg
4-5 stk. forårsløg (med så meget af den grønne top som muligt)
Salt og peber
Rød cheddarost til topping.
Tilberedning:
Svits champignons med hvidløg, forårsløg og alm. løg i lidt olie.
Tilsæt herefter lidt vand sammen med spinaten. Lad det simre et par minutter.
Heréfter tilsættes tomat, bullion, fløde, salt og peber.
Lad det koge op.
Herefter samles lasagnen, og hytteosten fordeles oven på ét af lagene, oven på lidt af sovsen så der er væde nok ved pladerne.
På sidste lag ligges sovs, monary sausen samt ost.
Lad evt. lasagnen hvile i 30 minutter inden denne kommes i ovnen.
Bages ved ca. 200 C i 35 minutter v. varmluft- eller hvad du nu foretrækker.
Lad den hvile i 5-10 minutter før servering.
Jeg må indrømme, at jeg også et stykke tid har gået og luret på den opskrift.
Jeg ELSKER lasagne. Og jeg ELSKER spinat. Og jeg ELSKER hytteost, som jeg bruger som dressing på salat i stedet for en ordinær dressing.
MEN… for pokker… INGEN KØD???
Det er blasfemi i min verden, men det skal jeg nok lade være med at komme nærmere ind på her.
Men jeg ender da nok med at prøve den en dag alligevel… med lidt muh.
[quote=DaneX;368307]Jeg må indrømme, at jeg også et stykke tid har gået og luret på den opskrift.
Jeg ELSKER lasagne. Og jeg ELSKER spinat. Og jeg ELSKER hytteost, som jeg bruger som dressing på salat i stedet for en ordinær dressing.
MEN… for pokker… INGEN KØD???
Det er blasfemi i min verden, men det skal jeg nok lade være med at komme nærmere ind på her.
Men jeg ender da nok med at prøve den en dag alligevel… med lidt muh. :)[/quote]
Min kæreste, som også eeelsker en god lasagne med kød i, bad mig lave denne lasagne i stedet for også at handle ind til en med kød - så helt skidt er det vist ikke uden
Jeg plejer at købe en pose frisk spinat - den fra netto… Jeg ved faktisk ikke hvor meget der er i sådan en? Men et par gode håndfulde af den frosne gætter jeg på vil passe?
Det er jo også smag og behag hvor meget spinat man er til. Der kan sagtens komme mere i end det der er i en pose frisk spinat
Den var superlækker Jeg fik godt nok bare lavet utrolig meget sovs, så det kunne næsten ikke være i formen… Tror jeg skulle have fordelt det i to forme. Men i hvert fald rigtig lækkert og kæresten måtte indrømme at det smagte godt, selvom der ikke var kød i.
Men jeg kunne vist ikke engang bilde ham ind at så var det sundt, med alt det ost og fløde der var i, hehe