Verden, mød loki 🖤

Hej igen, længe siden!

…min mand og jeg vil takke jer alle for alle de fantastiske råd og venlighed fra jer erfarne katteejere, det betød meget :metal:

Så meget er sket! Vi havde besluttet os for en “allergivenlig” kat, men min mand ville gerne prøve at besøge et kattehjem først i et par timer over et par gange for at se om allergi og astma ville blive provokeret.
…så vi tog til Dyrenes Beskyttelse. Det startede som en lortedag! Vi tog et tog og gik 3 km i sludsne og stiv pelikan, sure, både og kolde fordi Google Maps sendte os på en 1.5 km omvej.
MEN vi fandt det, og personalet var suuuperstressede fordi de blev bogstaveligt talt oversvømmet af “Corona returneringer”. Det skar virkelig i hjertet at se hvor fyldte alle sektioner var, fordi alt alt for mange mennesker har købt hvalpe, killinger, kaniner osv under pandemien, og nu hvor de ikke er nuttede små unger mere, og det går op for folk at dyrene er afhængige af én, så fortryder de.
That shit hurts!
Så vi var enormt nervøse for at lave en fejl, da det allersidste vi ville var at påføre et levende væsen den sorg at blive valgt fra fordi vi ikke tænkte os om!
Og dyrenes beskyttelse var meget pushy med at vi skulle adoptere 2 killinger samtidig og fastholdt at 2 stk ikke ville føles anderledes for os end 1. Og gav os en følelse af at vi var dyremishandlere for at gøre en killing ensom ved ikke at adoptere 2. Derfor var der også 2 killinger sammen i stort set alle burene, forklarede de.
Så efter at have været på besøg i en rum tid, besluttede vi at gå. Jeg smutter mod døren, og min mand går ved siden af.
Og så, lige da vi når det sidste bur inden døren ud, stikker der en lillebitte pote ud mellem tremmerne og rører min mands hånd! Han kigger ned, og det er vitterligt den mindste, pjuskede og sølle udseende lille fyr der er i afdelingen. Han er også ene i buret.
Min mand kigger på lillefyr, så på mig og så kommer det bare “det er ham”. Vi gik til personalet og fik lov at låse ham ud, og han var bare så lille og bange! Rystede og klemte sig helt fladt ned i burets gulv.
Men min mand tog sig tid, og vandt hans tillid, så han ville bare gerne op og holdes og nusses og snuse :heart:
Min mand tog sin jakke af og lagde den på gulvet med indersiden op, så der var en tryg base, og SÅ legede de to ellers! Og jeg blev også accepteret hurtigt! Han var bare så kærlig og tillidsfuld, og vi smeltede hurtigt, så papirer blev ordnet og alt var forberedt mht foder, tilbehør, forsikring, oprettelse hos dyrlægen og alt andet. Jeg synes jeg lagde mærke til at han gispede lidt selv ved let aktivitet, og bragte det op for personale der slog det hen.
Vi fik ham hjem, og han var bare så bange.
Han rystede og prøvede at gemme sig i mine dreadlocks med hovedet mod min hals. Men vi sad på skift på gulvet med ham hjemme og nussede og hyggesnakkede roligt. Det virkede! Han turde langsomt gå flere og flere cm fra vores siddested og rundt i lejligheden, og da han fandt ud af at vi stadig var der, så glemte han fuldstændig at være bange og tordnede rundt og snuste, hoppede og spandt, det var virkelig sjovt at se ham folde sig ud :smiling_face_with_three_hearts:
Men det holdt kun 2 dage. Han blev ved med at gispe helt vildt, ville ikke spise, drikke eller gå på toilet, men ville helst bare ligge og sove i vores arme.
Jeg ringede til Dyrenes Beskyttelse og først svarede de ikke på telefonen eller beskederne, men derefter fik jeg fat i dem…de mente ikke han fejlede noget og vi kørte ham for hårdt.
Men jeg havde bare en dårlig fornemmelse…
Jeg fik hastetid hos vores dyrlæge og han var en smule forvirret over hvordan DB kunne have clearet ham, da han både havde tydelig luftvejsinfektion, var stærkt forkølet og underernæret. Han fik en sprøjte med antibiotika og så skulle vi i 14 dage (!!!) give ham piller…det var IKKE sjovt for nogen! Jeg græd hver eneste pokkers gang fordi han HADEDE det og gik fuldstændig i panik så snart han opdagede pillen (ingen metoder virkede)…men han klarede det og virkede til at tilgive ret hurtigt :metal:
…det var lige i starten af december alt det her skete…
Ja, det var lidt voldsomt at et lille væsen var så skidt tilpas, men vi er bare så glade for vi kunne hjælpe!! Og han er vidunderlig! Legesyg, kærlig, kælegris, doven, nysgerrig, skide irriterende og utrolig “hallo nu er det altså min tur til din absolut udelte opmærksom”-agtig som en kat nu er! Jeg ville ikke bytte ham for noget i verden, og det vil min mand heller ikke :black_heart::black_heart::black_heart:
Det allermærkeligste er dog, at det jo er en huskatte killing. Ikke allergivenlig som sådan.
Men min mand har ingen udslæt, knopper, kløe eller ekstra hoste fået!! Eneste vi gør er at holde ham fra sengetøjet, ellers er han overalt hvor vi er. Hans pels er tyk, silkeblød og fælder utroligt lidt! Trust me, hvis han fældede ville jeg se det for jeg har stort set altid sort tøj på…
Han er alt i alt det perfekte medlem til vores lille familie, og vi har tænkt os at beholde ham resten af hans liv. Han havde en hård start på livet hvor han som lillebitte blev fundet på en skide kold dag i en våd papkasse i silende regn i siden af vejen…han fortjener det bedste liv han kan få!
Og efter denne (utroligt lange, sorry) smøre…
Søde mennesker, mød…
Loki :black_heart:

28 Synes om

Lille pus. Hvor er han fin, og heldig, at han nu har fundet jer. :hjerte:

Sikke en dejligt lille fyr der :blush: hvor er han og i heldige

Med venlig hilsen beimis ejer

Stort tillykke til både jer og ham :hjerte:

Han er godt nok en fin lille fyr :heart: Jeg håber, I får rigtig stor glæde af hinanden.

Tillykke med den bette fyr, han ser vild nusser ud :hjerte:

Det er desværre langt fra første gang jeg høre den historie om katte, der er viderformidlet fra Dyrenes beskyttelse. Derfor får de heller aldrig en krone fra os.

Kæmpe tillykke, både til jer og ikke mindst Loki! :thumbup:

Jeg tænker man skal være forsigtig med at skære alle over en kam - der er jo tale om individuelt drevne internater og fejl sker, hos såvel internatpersonale som dyrlæger.
Og jeg har nu også hørt om race-killinger, købt hos ellers seriøse opdrættere, der viser sig at være syge når de lander hos nye ejer - så de forekommer vist i alle kredse… :wink:

1 Synes om

Helt enig, men det er fra flere forskellige af deres internater de kommer fra dem jeg har hørt om.
Men samtidig må jeg tilstå, når det høre under så stor en institution som Dyrenes beskyttelse, så forventer jeg en større faglighed af internaterne og ikke mindst imødenkommenhed, når køber ringer ind med et problem.

Tillykke med jeres nye ven, han lyder næten til at være blevet en sjæleven allerede :smiling_face_with_three_hearts:

Sådan en lille stribedreng ville jeg heller ikke kunne modstå … tillykke med ham :smiling_face_with_three_hearts:

1 Synes om

Jeg vil godt klage! Der er jo kun ét billede af ham! Det er slet, slet ikke nok :smiley:

2 Synes om

Sikke en lækkermås.

Skal han have piller igen en dag, så er ostehaps/fkødehavarti genialt.
For især ronaxan er bittert og væmmeligt.

Det er fuldt formbart, billigt og hænger ikke fast på fingrene.
Så er det nemt at få den stoppet godt ned i halsen, uden den opløses eller kradser.

Og godt du lyttede til dine instinkter! Vi kender vores dyr bedst.

2 Synes om

Tillykke med jeres lille vidunderlige Loki, han er godt nok kær :smiling_face_with_three_hearts::heart::heart_eyes_cat:.