I dag er vi hjemkommet efter 1 uge på Bornholm. Fantastisk ø, med en utrolig smuk natur 
Vi boede privat - i en ferielejlighed, så der var kun værtsparret i deres hus og så os. Værterne havde en skøn sort labrador, Olfert, der var suveræn til fodbold. Aldrig har jeg set en hund, der i den grad kunne drible :høhø:
Da vi havde været der nogle dage, kom drengene en aften rendene, at de havde fundet nogle kattekillinger. Jeg var straks på vagt, at de ikke måtte røre dem, da jeg tænkte de måske var helt små. Det var de dog ikke - jeg vil tro de var 8-10 uger.
De virkede meget sultne og derfor kontaktsøgende, men da vi intet anede om dem og dermed satsede på deres mor var i nærheden, lod vi dem være og gik i seng.
Samme nat væltede det ned med regn og jeg lå vågen flere timer, fordi jeg tænkte på de to små, der havde søgt ly i brændestablen.
Værtsparrets hund syntes absolut ikke om killingerne og de havde haft svært ved at få ham til at lystre, så vi frygtede alle, at han ville jage dem.
Heldigvis havde de dagen i forvejen fortalt, at de havde Olfert fra det lokale internat. Så om natten lå jeg og planlagde, at om ikke andet, kunne vi måske køre dem til internatet, hvor jeg så håbede de ville tage dem.
Om morgenen da vi kom ned, kom killingerne rendene med det samme og var tydeligvis ekstremt sultne. Jeg talte med værtsparret og vi fangede killingerne. De tog dem på armen og gik til de nærmeste 2 gårde, der dog intet kendte til killingerne. På den ene gård mente han, at han nok havde faren til killingerne, for de lignede jo meget godt. De kunne bare sætte killingerne i stalden, hvis de ville af med dem 
Det endte derfor med, at jeg ringede til det lokale internat. Her fik jeg tlfnr på en lokal, som jeg skulle ringe med. Han gik meget op i, at killingerne nok var flyttet til stedet og sandsynligvis kunne klare sig selv.
Han indvilgede til sidst i at komme og kigge på killingerne (det gør man åbenbart der) - vi skulle bare sørge for de var lukket inde, så han ikke skulle fange dem. Så de fik lidt makrel i tomat inde i værkstedet.
Heldigvis var han slet ikke i tvivl, da han så dem - og han tog dem derfor med til videreformidling. De ville blive neutraliseret, mærket osv og han fortalte, at det som regel ikke var noget problem at finde nye hjem til dem.
Og så kunne jeg endelig sove godt på resten af ferien 