Vi har købt kat 😀 Gode råd søges

Vi (min søn på 3 snart 4 og jeg) henter vores lille killing på mandag d. 19 dec hvor han er 12 uger. Det er 10 år siden at jeg sidst ejede kat og tænker om i har nogle gode råd til den første tid? Især omkring kattebakke og foder?

Men hvordan tackler jeg hans “indflytning” bedst og mest hensigtsfuld? Jeg henter nogle timer inden at min søn kommer hjem fra børnehave så der er roligt herhjemme. Vi bor i et rækkehus på 101 kvm og læste et sted at det var bedst at killingen kun opholder sig i et rum det første døgn - hvad er jeres erfaring med det?
Har søgt og læst en masse men hold nu op det er en jungle af kattegrus og mad :tihi: Jeg kom lidt frem til at det skulle være Golden grey eller den der Classic kattegrus - men er der noget billigere der kan gøre det ligeså godt? Han kommer til at være inde/ude kat når han er faldet til herhjemme og bliver også kastreret når han er klar. Han følgende nuværende ejer 100% vant til kattebakke og renlig men den kattebakke jeg har købt er med tag/lem hvilket den han bruger nu ik er, kan det blive et problem? :thinking:

Mad delen er jeg helt lidt på - så alle råd er velkommen :blush:

Hej - og velkommen.

Foder er i høj grad et “religionsspørgsmål”, men af tørfoder bruger vi diverse typer fra mærker som f.eks. Royal Canin, Hills, Kingsmoor o.lign., som står fremme døgnet rundt. Desuden får de et par gange om dagen vådfoder fra Bozita - rørt op med kogt vand. Vådfoder fylder godt i maven, og feder derfor ikke så meget som tørfoder, men det er i det hele taget vigtigt, at de får vand nok, så sørg for vandskåle flere steder i huset.

Hvad grus angår bruger vi AK uden duft. Katterbakkerne er store og overdækkede og ligeledes placeret forskellige steder i huset. Der står også en bakke i stuen - og det kan ikke lugtes. :wink: I vore dage kastrerer man tidligere end førhen, så få det gjort inden han begynder at strinte - gerne indenfor de næste par uger. Husk også noget at kradse på - kradsepinde eller måske et kradsetræ, hvor katten kan sidde højt oppe og kigge ud ad vinduet.

Det bringer mig så til min hjertesag: Sikkert udeliv.

Selv om vi bor i et ret fredeligt kvarter, er vores katte ikke fritløbende. De har en indhegnet have, hvor de ikke er udsat for trafikulykker, løsgående hunde, slagsmål med andre katte, smitsomme sygdomme, vrede naboer eller dyremishandlere Hvert år dræbes 70.000 katte i den danske trafik (ifølge et skøn fra Falck og Trafikstyrelsen). Det er 200 om dagen og uhyggeligt mange i betragtning af, at al den sorg og smerte kunne være undgået ved at holde kattene hjemme på egen matrikel…

Det er hverken dyrt eller svært at indhegne haven eller bygge en løbegård, og på Katteindhegning.dk har jeg samlet en masse links til inspiration.

[QUOTE=Simba16;1299951]Vi (min søn på 3 snart 4 og jeg) henter vores lille killing på mandag d. 19 dec hvor han er 12 uger. Det er 10 år siden at jeg sidst ejede kat og tænker om i har nogle gode råd til den første tid? Især omkring kattebakke og foder?

Men hvordan tackler jeg hans “indflytning” bedst og mest hensigtsfuld? Jeg henter nogle timer inden at min søn kommer hjem fra børnehave så der er roligt herhjemme. Vi bor i et rækkehus på 101 kvm og læste et sted at det var bedst at killingen kun opholder sig i et rum det første døgn - hvad er jeres erfaring med det?
Har søgt og læst en masse men hold nu op det er en jungle af kattegrus og mad :tihi: Jeg kom lidt frem til at det skulle være Golden grey eller den der Classic kattegrus - men er der noget billigere der kan gøre det ligeså godt? Han kommer til at være inde/ude kat når han er faldet til herhjemme og bliver også kastreret når han er klar. Han følgende nuværende ejer 100% vant til kattebakke og renlig men den kattebakke jeg har købt er med tag/lem hvilket den han bruger nu ik er, kan det blive et problem? 樂

Mad delen er jeg helt lidt på - så alle råd er velkommen [/QUOTE]
Velkommen til. :slight_smile:

Du får det lige lidt i punktform, så jeg forhåbentlig besvarer alle dine spørgsmål.

Indflytning:
Killinger bør være nysgerrige og fulde af selvtillid. Nogle gange kan det være en fordel at vente 2-6 uger med at få dem hjem (altså så de er 14-18 uger i stedet for 12),
da det i mange tilfælde giver en mere selvsikker killing. Nuvel, det var ikke det du spurgte om. :slight_smile: Men som sagt, indflytningen bør ikke være noget problematisk.
Men ja, relativt rolige omgivelser, og er killingen alligevel lidt betuttet og overvældet over situationen, så tag for guds skyld alt i dens tempo.
Sæt jer på gulvet med legetøj eller godbidder, og afvent at killingen kommer til jer. :slight_smile: Jeg har selv altid boet rigtig småt, så det har ikke været et problem
at lade dem få adgang til det hele første dag. Så her må andre byde ind. Jeg vil dog sige det er alfa og omega at I er sammen med killingen (læste forleden et “råd” om at have killingen på badeværelset den første tid :uha:).
Den kommer jo lige fra sine hidtil trygge rammer og mennesker, samt mor og søskende, til noget helt nyt - så den vi have behov for kontakt. :slight_smile:

Kattegrus og -bakke:

Jeg bruger selv Golden Grey grus. Jeg har prøvet Tigerino, som er en smule billigere - men syntes ikke det klumpede eller indkapslede lugten lige så godt.
Altså var det ikke den lille besparelse værd.
Jeg synes simpelthen livet er for kort til dårligt grus. :høhø: Det klumper dårligt så det er svært at rense bakken + man efterlader små klumper som lugter endnu mere.
Ergo skal gruset skiftes i bund oftere, og man mister altså besparelsen. :slight_smile: Desuden er det meget lettere at rense bakke med godt grus, da klumperne holder sammen.
Det anbefales i øvrigt at have minimum 10 cm grus i bakken, gerne mere. Så mindsker man risikoen for at urinen når ned til bunden, hvilket igen minimerer risikoen for lugt.
Nu vi er ved det, bør du anskaffe dig en Litter Lifter. :wink: Det er intet mindre end verdens bedste grusskovl. Brita fra hittekat.dk (kamikaze herinde) forhandler dem vist.
Mht kattebakken kan nogle katte have problemer med at gå fra åben bakke til overdækket bakke. Det kan man komme uden om, ved at tage taget af imens katten vænner sig til bakken,
og når alt går godt, kan man komme taget på igen. Jeg ville under alle omstændigheder fjerne lemmen. De færreste katte bryder sig om den, og halen kan komme til at sidde fast i den.

Kastration og udeadgang:
Som FinnFrode så fint har forklaret, kan han hurtigt kastreres. Ingen grund til at vente mere end nogle uger. Lige sådan med den sikre udeadgang. :slight_smile:
Jeg bor i stuen med tilladelse til udekatte, men alligevel er mine 100% inde, da jeg ikke kan indhegne. Som FinnFrode forklarer, er der simpelthen for mange farer derude,
og katte der mister livet som følge deraf. Jeg tør bare ikke. Og mine katte kender alligevel ikke til andet. :slight_smile:

Foder:
Foder er bestemt et religionsspørgsmål. Jeg går dog efter den tommelfingerregel der hedder minimum 35% protein fra animalske kilder og 20% fedt.
Katte er kødædere og har altså ikke behov for korn, majs, ris, kartofler og hvad de eller er nødt til at bruge, for at få tørkostpillerne til at hænge sammen.
Så man kan ligeså godt minimere indholdet af det.
Spørger du mig, er Orijen noget af det ypperste. Protein fra reelt kød, og uden unødvendige tilsætningsstoffer. Det koster desværre bare også.
En mere økonomisk løsning kan være Feline Porta Finest Sensible. Der er dog kartoffel i, hvilket ikke alle kattemaver tolererer lige godt (risiko for diarre).
Så enten må man undgå kartoffel, eller evt. fodre med en blanding af kartoffelholdigt og ikke-kartoffelholdigt.
Det bedste du kan gøre er faktisk at fortsætte med det han er vant til, og så gradvist skifte over på det du planlægger at fodre med. Bratte foderskift kan nemlig også give diarre.
Jeg tilslutter mig igen FinnFrodes ord om vådfoder. Jeg bruger også Bozita, men der findes et hav af gode mærker i dyrehandlere og på nettet. Det du skal være obs på
er at der ikke bør være tilsat hverken sukker, korn eller salt. Bor du i nærheden af en Aldi, er deres TOPIC også godt (som noget af det eneste fra supermarkederne).

Tror det var det. Du må endelig opdatere os om hvordan det kommer til at gå, og gerne poste billede af ham. :slight_smile:

[QUOTE=Simba16;1299951]Vi (min søn på 3 snart 4 og jeg) henter vores lille killing på mandag d. 19 dec hvor han er 12 uger. Det er 10 år siden at jeg sidst ejede kat og tænker om i har nogle gode råd til den første tid? Især omkring kattebakke og foder?

Men hvordan tackler jeg hans “indflytning” bedst og mest hensigtsfuld? Jeg henter nogle timer inden at min søn kommer hjem fra børnehave så der er roligt herhjemme. Vi bor i et rækkehus på 101 kvm og læste et sted at det var bedst at killingen kun opholder sig i et rum det første døgn - hvad er jeres erfaring med det? [/QUOTE]

Jeg vil klart anbefale at begrænse pladsen lidt de første dage. Men som Tea også skriver så skal han være sammen med jer, og ikke alene. Jeg plejer at starte en killing (tager med når mine killinger flytter) i det rum kattebakken står i, og hver gang den så er færdig med at udforske og er tryg, så udvider vi. Det betyder at sådan noget som børneværelser, soveværelser, kontoret mv. oftest er det seneste katten får adgang til, og vi starte med gang/badeværelse og så videre til stuen eller hvor menneskerne nu opholder sig mest :slight_smile:
Pas især på med dyner og sådan en bette størrelse. Det er som regel det mest trygge at tisse i hvis verden er lidt stor, så dem vil jeg holde fra ham de første mange uger :slight_smile:

Han følgende nuværende ejer 100% vant til kattebakke og renlig men den kattebakke jeg har købt er med tag/lem hvilket den han bruger nu ik er, kan det blive et problem? 樂

Jeg vil først og fremmest pille lågen helt af, og aldrig have den på. Og så ville jeg nok lige vente en dags tid eller to med at sætte taget på. Det er formodentligt intet problem, men bare lige for en sikkerheds skyld.

Og hvis han skal have adgang både til ude- og inde livet uden kattesikrede omgivelser, må du ikke lukke ham ud de første mange måneder. Han er lille, forsvarsløs og skal lige finde ud af hvor hans nye hjem er, hvordan det lugter osv, så han kan finde hjem igen. Har du mulighed for at kattesikre et evt udemiljø til ham, er der selvfølgelig ingen problemer i at lukke ham ud :slight_smile:

Et rigtigt godt råd, siger en, der selv har haft en dynetisser :uha:

Hvis du vil sikre dig ekstra mod den slags uheld, så hav lige i den første tid et par ekstra bakker rundt omkring, så killingen aldrig er langt fra en bakke. Du kan bruge et par billige opvaskebaljer eller lignende.

FInd en anden dyrlæge… det er enten manglende viden, manglende evner eller ren dovenskab, hvis en dyrlæge ikke mener at kunne kastrere tidligere! :slight_smile: Risikoen for at en huskat når at blive fertil inden kastration er for stor til at du bare skal lade dig spise af med et svar om at man først kan kastrere, når killingen vejer to kilo.

De supermarkeder, du nævner, sælger desværre kun “slik”, som jeg kalder det… Men du kan få godt vådfoder, äf den kvalitet der omtales her, i Maxizoo eller hos ZooPlus.

Som alle andre i denne tråd, vil jeg også opfordre dig til at få indhegnet - det behøver ikke koste en formue og det kan sagtens laves pænt… Du får desuden fordelen af, at det ikke kan lykkes en tre-årig at mase sig gennem buske og ud i en stor verden, som Han bestemt ikke burde være alene i (erfaring fra naboens datter, der dog heldigvis kun kunne komme ind i vores baghave :wink: ) Og - allervigtigst - du slipper for at blive ringet op af Falck, der har fundet din kat død på den stille sidevej, mens din mand står og kalder kattene hjem og bander over at Tamlin ikke kommer med det samme, sådan som han plejer at gøre, fordi han aldrig går ud af haven :ked:

Af mere lavpraktiske ting, vil jeg anbefale en klosaks - i hvert fald så længe killingen bliver holdt inde (en fritgående må aldrig få klippet kløerne!)…
Og et klatremiljø, der er højt nok til at killingen kan søge op og væk fra din søn, når den vil have ro…

Nå, ja… og en kammelegerat ville altså være en fremragende ide! Katte kan få mange behov stillet hos mennesker, men der er ting, som vi bare ikke er særligt gode til…fx at snuse i numsen og slikke bag øret :wink: