Jeg har en kat(hun) på 3 år og en killing(han) på snart 6 måneder. Min hunkat får p-piller men hun skal snart steriliseres og han skal kastreres.
Lige nu har de ikke det bedste forhold til hinanden. Min hankat kan godt lide hende, men hun er ikke så glad for ham. Når han kommer for tæt på hvæser og knurrer hun. - Det skal lige siges at hun er hans mor
Mit spørgsmål er så, om de vil have et bedre forhold efter hun bliver steriliseret og han bliver kastreret?
Nogle der ved hvor meget det ca. koster at få en steriliseret og en kastreret? Er der tilbud når man har to :)?
Og hvad er forskellen på sterilisering, kastrering og neutralisering :)?
Ja, jeg tror bestemt, det vil hjælpe at få dem begge neutraliseret.
Spørg dyrlægerne omkring dig om pris - det kan variere. Vælg ikke nødvendigvis den billigste.
Det er jo svært at sige, men generelt er teenagedrenge jo temmelig belastende. Det vil helt sikkert hjælpe at få neutraliseret begge (neutraliseret er en fællesbetegnelse for steriliseret/kastreret), men jeg tror ikke du skal satse på, at de bliver perlevenner. Måske når han er blevet voksen, måske bliver de det slet ikke.
jeg har en mormis (steriliseret) der stadig vasker sine 2 år gamle neutraliserede killinger, killingerne blev neutraliserede som 16 uger gamle og mormissen året efter de små…
måske er det en lidt speciel mormis, for hun mener alle killinger over 3 måneder er hendes…
Det hjalp en del på min mormis og datters forhold at de begge blev kastreret.
De var dog ikke uvenner generelt, meeen kunne blive lidt irriterede på hinanden indimellem De bliver generelt lidt mindre “high-strung” af at blive kastreret
Fertile mødre og sønner sammen er ofte en yderst dårlig kombination…for det første vil mødre gerne smide deres store sønner på porten…og især fordi hunkatten vil afvise ham hver gang han kommer for tæt på, fordi hun så vidt muligt vil undgå at parre sig med ham…
**Det skal lige siges at hun er hans mor **
Det havde jeg faktisk gættet ud fra det andet du skrev først ;-))
Om deres adfærd er så indgroet nu, at det ikke hjælper at få dem kastreret/steriliseret, det kan kun tiden vise.
Men en god ide at få det gjort er det under alle omstændigheder.
Prisen…det er dyrest for en hunkat (sterilisering), for det er en større operation end for hankatten (kastration)…neutralisering bruges om både han og hun = katten er gjort neutral = den er ikke mere forplantningsdygtig.
prisen for det…ca 1000 for hankatten og 15-1800 for hunkatten…og en god ide vil være at få øremærket kattene i samme omgang…det koster kun lidt ekstra når de alligevel er i narkose…
Prisen for øremærkning er forskellig altafhængig af hvilken dyrlæge, så du skal spørge den dyrlæge du bruger.
MEN…den gængse pris ligger vel omkring 300 kr plus en god 100 kr for at få lagt katten i registret OG sørg for din dyrlæge gør det.
Pengene for øremærkning er mere end godt givet ud for sæt katten bliver væk og du KUN får den igen fordi du havde mærket katten…så har du tjent alverdens penge for du har jo fået din elskede kat igen.
Hvor ville jeg ønske mærkning var en del af en pakke der hørte med når dyrene bliver neutraliseret…OG at det blev noget man som ejer SKULLE gøre præcis som hundeéjere skal.
Det er den eneste måde man kan vise omgivelserne man ejer katten på.
Uden mærkning er dyrene ingens og i værste tilfælde ALLES
ja ca der omkring…og m.h.t. registeret, så er der to ´registre, Dansk katteregister og Det Danske katteregister.
Det ene koster ca 100 kroner at få katten oprettet i, det andet er gratis.
Kan anbefales at bruge begge registre…nogen kender kun det ene og andre det andet, så i teorien risikerer man, selv om katten er i et af registrene, at en evt. finder af katten ikke kan hitte ejeren fordi vedkommende søger i det forkerte register…