Vindrue i drivhus hjælp søges+ have/drivhus fora

Jeg er gået hen og blevet helt have nørd og har nu fået drivhus også :rock:
Skal lige have hjælp til sidste smule af bunden før vi kan få det samlet.

Har købt en fin vindue nu vil gerne have 2 i drivhuset en grøn og en blå/rød. MEN skal jeg placere dem i midten på hver langside eller diagonalt fras hinanden eller kan de stå i samme sidei hvert sit hjøre for ikke at genere hinanden. Vil egentlig helst have dem i samme side hvert sit hjørne da jeg ikke har ukrudt dug til det område og det så ville være perfekt at få dem i jorden der. Kan det fungere.

Har i nogle link til gode have fora med drivhus så jeg har et sted at hente tip/råd og inspiration

Billeder kommer når drivhus lige er samlet og sat op.

altså…de trækker selv det rodnet de har brug for , så du kan stille dem hvor du har lyst, men står de for tæt har du ikke mulighed for at flytte dem senere

  • har du ikke plantet for sent, kan du regne med at de skyder op til 4 m det første år - det meste skal væk ved god frost i december/januar
    du SKAL vælge det du vil have som hovedstamme - ellers får du en busk du ikke kan styre - kan ikke huske helt med sideskud, mener det er ved andet skud de skal klippes, men det tager jeg ikke højtideligt - ved der er nogen der klipper ned til stammen hvert år
    nu siger du ikke hvor stort drivhus du har, eller hva’ du ellers skal ha’, men få dem til at gro hver sin vej rundt ved overgangen mellem tag og væg, så skal du bare være klar over at vinen tager en masse lys fra andet
  • har set at flere avlere her i dk klipper ned til en kort stok -ca 1 m - og holder den i den højde, de ligger den ned og dækker den over om vinteren (for ikke at få frost, og komme tidligere i gang), det giver få klaser men store druer - du skal bare holde dem i en højde så du kan nå toppen

Jeg synes, at to vin i et drivhus lyder af meget - selvfølgelig afhængig af drivhusets størrelse. Mit drivhus er 10 kvadratmeter, og den ene vin, jeg har der, er mere end rigeligt!

Der hvor vi boede før havde vi vin med roden uden for drivhuset og ‘toppen’ (dvs planten) inde i drivhuset.

Jeg synes den fyldte alt for meget og her hvor vi bor nu står vin på friland og klarer sig fint.
Det er rigtig charmerende med vinranker i loftet, men jeg synes de tager for meget plads, når de kan klare sig på friland.

Tillykke med drivhuset

:slight_smile:

Mit drivhus er vel også omkring de 10 kvadratmeter og det er rigeligt med 1 vinstok.
Jeg har en anden vinstok, der vokser op ad husvæg på friland, der klarer den sig helt fint og de druer modnes faktisk før dem i drivhuset, men det er to forskellige sorter (grønne på friland - blå i drivhuset), så det kan selvfølgelig have noget med det at gøre … jeg har jo bare overtaget dem sammen med huset, så ved ikke hvad de hedder, eller noget om forskel på dem andet end farven :slight_smile:

Jeg ved det ikke, men prøv evt. den gruppe på FB der hedder “drivhusglæder og haveguf”, der er en del derinde der ved rigtig meget om sådan noget

Mit drivhus er ca. 14 m2, og kan sagtens bære at have 2 vinstokke.
Mine er plantet udenfor og i hver sin side af drivhuset. Den blå vindrue har fået lov til at være i venstre side og i midten af drivhuset.
Det er en gammel vinstok, som giver gode og søde vindruer.

I højre side har vi plantet en grøn vinstok. Den er få år gammel og har endnu tilgode at give os druer.

Jeg er ingen ekspert udi korrekt beskæring af vinstokke. Mit princip er at lade en klase + efterfølgende blad være, resten klippes af.
I løbet af sommeren klipper/trimmer jeg vinstokken, for jeg vil ikke have 1000-vis af blade, der skygger for sollyset.
Det betyder dog at vinen “bløder” - så der drypper væske ned, når jeg rører ved rankerne, men det kan jeg fint leve med (vinstokken også)

Der findes masser af link til beskæring af vinstokke. Her er blot ét af dem. http://www.skanderborg-plantecenter.dk/?DK/Følg%20årstiderne/Efterår/Beskæring%20af%20vin.aspx

nå ja, jeg har da forresten haft frilandsvin de sidste 20 år …ca

I kan se her, hvorfor en er rigeligt i mit drivhus. Den er tre år gammel og bliver klippet ind om vinteren. Den skulle give store, røde, søde, stenfri druer… det er jeg så noget uenig i, for så vidt angår sødmen og stenfriheden :tihi: