Her til aftens sad min lille Nynne fis i vindueskarmen og nød den kølige aftenluft fra det åbne vindue. Dette gør hun tit. Det er hendes favorit spot. Men her til aftens skete der noget, som nok har gjort, at der går et stykke tid inden hun indtager vinduet igen. Der kom nemlig en hund forbi, hvilket der i og forsig ikke er noget galt i, det gør der tit og ofte, og der er aldrig nogen problemer, men det var der denne gang. Hunden gik nemlig fuldstændig amok da den så Nynne i vinduet. Den galbede, knurrede, og pressede snuden mod ruden. Det var med tænder, fråden og hvad har vi ellers Jeg kan da godt love for at vi, og ikke mindst Nynne blev meget forskrækkede, vi bor jo i kælderetagen, så det var face to face. Det var ikke kun os der fik et chok, ejerne af hunden stod først totalt som forstenet, men fik da hurtigt trukket deres hund væk fra vinduet. Tilbage er der kun mærket af en stor våd snude på vores vindue.
Det kom godt nok totalt bag på mig, og Nynne og ejerne. Nynne har ikke været i vinduet siden, og det er godt en time siden nu, normalt ligger hun der hele tiden.
Har også lidt ondt af ejerne af hunden. De kunne jo ikke gøre for det, hvordan skulle de vide der tilfældigvis lå en kat lige der. Nu er mit hjerte heldigvis faldet tilbage på plads. Pu ha for en oplevelse -surrender