Cinnamon har fundet en helt ny måde at få en del af sit væskebehov dækket på her i den kolde tid.
Jeg bor i en velholdt lejlighed med meget tætte vinduer, og det resulterer i, at der opstår en del kondensvand. Derfor kan man hver dag se Cinnamon tage turen fra vindue til vindue og slikke vand i sig. Badeværelsesvinduet er særlig godt med mere vand end i stuevinduerne.
Hun har nu altid været god til at drikke, synes jeg, men det er tydeligvis en del sjovere at slikke vinduerne end at drikke af vandskålene
Ja, jeg ved godt, det ikke er så godt med kondensvandet - det er vist slet ikke godt for helbredet med de moderne, tætte huse, så vidt jeg har forstået. Men uanset hvor meget jeg lufter ud og tørrer af, så er det begrænset, hvor længe det hjælper.
Nu lykkedes det faktisk at få hende til at stille op for fotografen alligevel:
Og så kan hun lige gnide sig op ad vinduet, når hun er færdig og vupti - du har et nypoleret vindue!! Måske med lidt røde hår, men det er med i prisen!!