Tror det var Freddu Worm Christiansen - han har i hvert tilfælde skrevet det i Hunde og ulves adfærd.
Der er ingen tvivl om, at ressourceforsvar er en naturlig adfærd, men derfor kan den udvikle sig til noget, hvor den bliver et problem, for både hund og ejer i dagligdagen og skaber en masse unødig stress. De fleste problemer starter som normaladfærd, der kommer ud af kontrol af den ene eller anden grund. Det er den enkelte ejer, der definere, hvornår noget er et problem i denne ejers hjem.
Visse hunde er også født med et større personligt rum end andre hunde. Der findes hvalpe med massiv ressourceforsvar, så dele er genetisk - i USA afliver man dem, men faktisk er det rimeligt let at løse med de rette redskaber.
Man behøver ikke leve med det, hvis det er problematisk i dagligdagen.
En af de værste jeg har set var en rottweiler på 7 mdr, der vogtede en tom madskål eller - hvis du fjernede skålen - køkkenet. Dagen lang. Fra den stod op, til den gik i seng. Ejeren kunne knap få hunden med ud - og det var en genetisk disposition kombineret med, at ejerne, da hunden var lille havde grinet af adfærden, opmuntret den til det og endda drillet den lidt med det…
Nu grinede de ikke så meget mere. Hunden var blevet dødfarlig.
Den blev desværre aflivet, for den boede i USA, hvor ejerne indleverede den på et internat, da de ikke syntes om at drille den mere.
Det var godt nok synd.
Men ressourceforsvar kan naturligvis let opstå uden at ejeren har noget med det at gøre, skal jeg lige skrive:-) De fleste hunde har lidt af det, og de, der har meget, kan sagtens have fået det uden at ejeren overhovedet spiller en aktiv rolle.
Det er trods alt, de færreste, der handler så dumt og driller en hund som de amerikanere her.
MVH