Voksen hun på 6 år sammen med hunkilling på 5 uger?

Hej alle.
Vi håber der sidder nogle venlige sjæle derude, der evt. kan hjælpe os :slight_smile:

Vi har en hun kat på 6 år. Vi fik hende da hun var knap 6 mdr. Hun er en hittemis, som ingen ville have, og var MEGET underernæret da hun flyttede ind.
Gennem årene er hun blevet dronningen i hjemmet, og hun sætter mere eller mindre dagsordenen.
Nu har vi så fået endnu en hittemis. -Igen en, som igen andre ville have, og derfor bare skulle have haft sprøjten. Hun er knap 5 uger nu.

Vores spørgsmål går på, hvorvidt vi kan få de to skønne katte til at enes.
Vi har haft den lille hunkilling i 2 uger, og har prøvet at gøre denne overgang så nem som muligt for begge katte.
Vi har haft killingen i transportkasse, og den store til at rende rundt og kigge.
Men men men… Den voksne kat er svær at greje… Hun går fra at være meget nysgerrig, til at provokerer, til pludselig at hvæse og slå ud efter den lille killing.
Dette kan vi dog ikke rigtig accepterer da killingen (efter vores mening) er for lille til at blive sat fysisk på plads. Er dette rigtig?? Eller???

Har i nogle gode råd til hvordan dette bliver en succes???
På forhånd tak :smiley:

Jeres voksne kat forsvarer sig bare…
Enhver VED jo at små killinger æder kastrater til morgenmad!!! :klapper:

Lad dem endelig bare være sammen… jo mere jo bedre, den lille har brug for samværet med en voksen kat… Jeres mis vil sikkert ret hurtigt holde op med at slå ud og i stedet blive en god tante :slight_smile:

Tak for svar, men men men… Er vores lille killing (på kun 5 uger) ikke for lille til at få flere gok i nøden???
Den lille kat overgiver sig… Hun ligger sig på ryggen med poterne lige i vejret! -Andre gange bliver hun rigtig bange og gemmer sig, gerne steder hvor den store kat på ingen måde kan få fat i hende.

Jeg rent ud sagt nægter at tro på at din voksne kat vil overfalde en lille killing! :slight_smile: Den vil sikkert hvæse og sprutte, daske ud og puste sig op… Men gøre den lille reelt fortræd - nope, det vil den ikke gøre!
Og det burde den lille nok også kunne fornemme… selvfølgelig vil den smutte af vejen, når det gamle sure spetakel begynder på sit bavl, men jeg tror bestemt ikke at den lille er bange for alvor…
Du kan sagtens selv se forskellen, hvis den voksne virkelig angriber for at gøre alvorligt fortræd… Så vil det være noget med at folde sig ned rundt om killingen og flå løs med bagpoterne, mens der holdes godt fast med tænder og forpoter…
Killingen vil have allerbedst af at være sammen med den voksne lige nu - det er dens prægningsperiode og det er NU at sådan noget som kattesprog og den slags grundlægges… Og afvisning er alt andet lige også en del af kattens sprog :slight_smile:

[QUOTE=katte;638884]Tak for svar, men men men… Er vores lille killing (på kun 5 uger) ikke for lille til at få flere gok i nøden???
Den lille kat overgiver sig… Hun ligger sig på ryggen med poterne lige i vejret! -Andre gange bliver hun rigtig bange og gemmer sig, gerne steder hvor den store kat på ingen måde kan få fat i hende.[/QUOTE]

Næ, den er ikke for lille til at få et lille gok i nødden af en anden kat, og dens reaktion er helt normal, men medmindre du er “autoriseret” med dispensation fra justitsministeriet til at opfostre moderløse killinger, så er killingen for lille til at være hos dig, for loven siger at man ikke må erhverve sig killinger under 12 uger uden deres mor er med og at moderløse killinger under 12 uger skal afleveres til en ammekat eller på et internat :wink:

jvf. Lovbekendtgørelse af 15/11-2009 Overdragelse af kattekillinger.

Jeg er helt med på at killinger under 12 uger ikke skal fjernes fra moderen!!

Hvis nogen kan hjælpe med tips eller ideer (til vores spørgsmål) er vi stadig MEGET interesseret :smiley:

Tag dig rigtigt meget af din voksne kat og lad endelig være med at skælde hende ud, når hun slår killingen. Hun føler sit domæne truet og hun er også sur over at skulle dele sine mennesker med en “dum” killing.
Prøv at håndfodre hende med hendes yndlingsguf, mens hun er i nærheden af den lille, og gnid den lille engang imellem med et tæppe, der lugter af den voksne kat.

Jeg går ud fra, at din voksne kat er neutraliseret ? Hvis ikke, så få det gjort.

Var der kun den ene killing? Den ville ellers have haft godt af at vokse op sammen med en af sine søskende eller en jævnaldrende killing, for du må se i øjnene, at den voksne ikke gider lege killingelege, og når killingen i mangel af en jævnaldrende opsøger den voksne for at lege, vil denne bare blive stresset og irriteret.

Det optimale ville sikkert være, hvis du kunne finde en familie med killinger på samme alder, hun kunne vokse op sammen med, og en mormis, der ville vaske hende og give en mælketår. Så kunne du få den tilbage, når den er gammel nok.

hvorfor hulen har du egentlig en killing fra den er 3 uger? hvorfor ikke finde en pleje mor med killinger den kunne komme hen til. Er da synd for både killing og den voksne de skal være sammen nu den voksne helst er fri. Desuden er det jo ulovligt(eneste undtagelse er vel hvis DU havde moderen og hun døde)

Næstbedst kan du kontakte et internat i dit område, for at hører om du kunne blive plejemor for et kuld moderløse killinger. På den måde vil din lille killing få nogle brødre og søstre at vokse op sammen med :slight_smile:

Jeg synes at du skulle overlade den killing til nogle der har andre killinger, og viden om hvad sådan en killing har brug for.

Dertil kommer at DU og den/dem der har overladt dig killingen, har brudt loven, den lov der er for at beskytte killinger

[QUOTE=katte;638968]Jeg er helt med på at killinger under 12 uger ikke skal fjernes fra moderen!!
[/quote]
Godt så, så må vi gå ud fra, at du også er helt med på at der er en god grund til at loven siger sådan!

Hvis nogen kan hjælpe med tips eller ideer (til vores spørgsmål) er vi stadig MEGET interesseret :smiley:

Du spørger længere oppe om gode råd til hvordan det bliver en succes. Det gør det ved at den enten bliver ved sin mor, eller i det mindste vokser op med jævnaldrene. Nærmeste vej til succes for sådan en bette fyr: Aflever den til nogen, der ved hvad de har med at gøre! Til nogen, der har andre killinger i samme alder! Til nogen, der kan se ud over egen næsetip og er indstillet på at loven er lavet for at komme killingen til gode, ikke for at genere folk der synes at små killinger bare er det sødeste der findes. Den har BRUG for jævnaldrene - og det behov kan du aldrig dække, heller ikke med en meget ældre kat. Prøv lige at se det fra killingens side af sagen - hvad der er bedst for DEN. Der er en grund til at loven om de 12 uger er lavet. Følg den, så er der størst chance for succes - for killingen! For det ER vel killingens bedste, vi her taler om… eller…?
VH
Susanne

Kontakt gerne hittekilling.dk og lad dem hjælpe dig. Måske kan de finde et hjem, hvor killingen kan vokse op med jævnaldrende og en erstatningsmor, og så kan du eventuelt få den igen, når den er 12 uger og bedre rustet til kattelivet. :slight_smile: