Vores kat er ved at flytte ind hos naboen

Vores kat, Nora, fik for 4 mdr siden killinger. Vi besluttede at beholde en killing, Gråms, da vi synes det kunne være hyggeligt både for os og for Nora (vel vidende, at det ikke altid går så godt).
Indtil for ca 2 uger siden gik det super. Men pludselig er Nora blevet meget aggressiv over for den lille frække killing. Hun lader ham være i fred hvis han holder sig på afstand. Men når han kommer for tæt på (½ meter), så hvæser hun og/eller giver ham en gang klø.
Men hvad værre er, så er hun nu ved at flytte ind hos naboen. Og det selvom hendes mor bor dér og trods at de har chip-kattelem, som hun blot åbner op “baglæns”.
Naboen gør hvad de kan for at smide hende ud, når de ser hende. Men hun er der mere og mere.

Nora er blevet steriliseret.

Jeg snakkede med dyrlægen. Hun gav det ikke mange chancer, men sagde at vi kunne prøve om Feliway måske hjalp.

Er der noget vi kan gøre? Eller er det bare med at få fundet et nyt hjem til vores killing i en fart (vil vi naturligvis være kede af, da vi er begyndt at holde af den lille fyr), - så vi kan få Nora tilbage igen (vi synes hun har førsteret til hjemmet, da hun jo kom først)?

Gråms endnu ikke kastreret. Har det betydning når han er så ung?

Vil sætte stor pris på gode råd.

Tror i det er pga. killingen, at hun rykker ud ?

Har ikke lige nogen gode råd. Havde selv en mis, der flyttede ind til naboen engang.
De blev så glade for hende, at hun officielt blev overdraget til dem.

Det er afvisning. Moderen synes, at det er på tide, at killingen flytter hjemmefra. Det er en helt normal reaktion. På et tidspunkt bliver han større end hende, og kan hun ikke længere dominere ham.

Deres indbyrdes forhold kan stabilisere sig på dette niveau, eller det kan blive værre eller bedre. Det kan sandsynligvis hjælpe lidt at kastrere hankillingen.

Den eneste måde, I kan forhindre jeres kat i at gå ind til naboen, er at bygge en løbegård.

vh

Andreas