Whiskas til killinger?

#1

Kære Katteentusiaster

Jeg har to killinger fra 26. maj. Fra tidligere ejer fik de whiskas til killinger, og det er jeg derfor fortsat med. De er glade for både våd- og tørfoderet.
Whiskas er jo i den billige ende af foder, og er jo derfor godt for pengepungen. Mit spørgsmål er dog, om det er en ok kvalitet at fodre med? Hvad er jeres erfaringer/hvad bruger I af foder til jeres killinger?
De får 1,5 portion vådfoder hver dagligt, som anført på pakken. Dog får de mere tørfoder end de anbefaler, da de hurtigt fortærer de 20 g som de ifølge pakken skal have ved siden af vådfoderet.

Venlig hilsen en ny katteejer :slight_smile:

#2

Hej Maria

Jeg har ikke det vilde at udsætte på Whiskas vådfoder, men tørfoderet derimod ville jeg ikke byde nogen kat.

Udover at det er fyldt med tilsætningsstoffer (inkl. fuldstændigt unødige farvestoffer) er det faktisk ret dyrt, når du ser på kiloprisen :slight_smile:

Der er mange mærker, der kan bruges og det er forskelligt, hvad man ser på, men jo mere et produkt mætter, jo billigere er det i længden. Jeg bruger selv Husse, som fuldt ud lever op til mine krav og samtidig er en fornuftig pris med gratis levering. For mit vedkommende tæller et højt indhold af kød og lavt indhold af tilsætningsstoffer.

Vådfoder køber jeg på zooplus.de eller i Maxi Zoo og der køber jeg en god blanding i håbet om at ramme noget, mine katte vil spise :wink: Mange katte er konsistenskræsne, så de f.eks. kun spiser bidder i sovs eller kun spiser paté, så man må prøve sig frem.

Uanset hvad du vælger vil jeg sige, at du under ingen omstændigheder må begrænse madindtaget for killinger. De er i voksealderen og har brug for en masse energi - mængden lærer de som hovedregel at styre selv :slight_smile:

2 Likes
#3

Tusind tak for svar. Så vil jeg se mig om efter noget andet tørfoder.
Dejligt at vådfoderet er ok. De er meget begejstrede for det, og virker indtil videre på ingen måde kræsne, så det kan de få lov at fortsætte med :slight_smile:

1 Like
#4

Jeg ville ikke bruge Whiskas til killinger, hverken vådt eller tørt.
Ja de er givetvis glade for det, men der er sukker i det og de bliver afhængige (helt ligesom mennesker).
Jeg ville, og gør til mine killinger, give dem Topic fra Aldi, meget billigere end Whiskas og uden salt og sukker. Eller købe Bozita på zooplus.dk og sikkert også mange andre steder.

Tørfoder find noget med så meget protein som dit budget kan klare. Acano og Porta21 er muligheder. Køb desuden både tør og vådfoder med så lidt kulhydrat som muligt. Katte lever af proteiner.

1 Like
#5

Jeg er ikke fan af hverken vådfoder eller tørfoder :slight_smile:

Vi vandt en del, men kun én slags vådfoder havde ikke sukker i (mener det var noget fisk). Tørkosten er der for lidt fedt i til vi ville bruge det rent.

2 Likes
#6

Så har de lavet om på opskrifterne, siden jeg sidst tjekkede, for dengang var der indtil flere varianter uden sukker :slight_smile: Jeg bruger det ikke selv, bl.a. fordi mine katte ikke gider spise det.

#7

Jeg har lige kigget på de varianter jeg har af deres vådfoder. Dem med fjerkræ er der sukker i, men ikke i dem med fisk.
Jeg må på jagt efter noget andet. Synes det er en jungle at finde rundt i alle de mærker af kattemad. Skal både våd- og tørfoder være af en variant til killinger, eller kan man godt give fx vådfoder beregnet til voksne katte?

#8

Du kan sagtens give vådfoder til voksne :slight_smile: Mine killinger, der er 7 uger idag, er igang med at spise sig igennem mit lager af vådfoder, de voksne ikke gider spise :wink:

#9

Dejligt, så er der lidt flere ting at vælge mellem. Tak for de gode råd, der er meget at lære når man er ny kattemor :slight_smile:

1 Like
#10

Velkommen til! :grinning:
Og her er ganske rigtig megen god rådgivning at hente - også for os knap så nye katte mødre… :wink:

1 Like
#11

Du kan også prøve råt - eks MUSH er fuldfoder og kan købes mange steder

https://www.mushbarf.com/da/produkt-kategori/kat/mush-vaisto-cat/

Hvis du skriver danmark/by her kan du finde sted at købe
https://www.mushbarf.com/sv/aterforsaljare/