I fredags tog Ulla og jeg på tur sammen med Anne, Bree, Ronni og Donni. Vi skulle til World Show i Strasbourg i Frankrig. Anne har til stadighed stor magt over mig, for der er f…… langt i bil, og de fleste ved, hvordan jeg har det med den slags. 
Anyway, vi vendte snuden mod Tyskland, hvor vi skulle bo, og hele vejen ned gennem Danmark havde vi Ullas sprøde stemme i ørerne. Jeg er godt tilfreds med, at Anne ret beset ikke kan sende en evt. klage andre steder hen, end til sig selv. 
Vi ankom ca. 12 timer senere, fik pakket ud og installeret os på vores værelser. Et superhyggeligt og dejligt lille hotel tæt på den Tysk-Franske grænse. Ulla brugte imidlertid den første nat på at råbe op om alt hun undersøgte og fik øje på, så det var med sparsom søvn i øjnene vi stod op og tog mod Strasbourg kl. 6.30 lørdag morgen. 
Vi havde valgt at tage af sted i god tid, og det var ingen dårlig beslutning. Selvom vi var der før dørene blev åbnet, var der allerede en fin kø. Heldigvis var vejret mildt og fint, så det betød ikke noget vi måtte vente et kvarters tid udenfor. 
Jeg havde nok forventet en del kø og ventetid ved dyrlægekontrollen mm. men det gik bare som i olie, og vi gik nærmest bare igennem. Det var virkelig skønt. Ind i hallen…. Liiiidt større end det vi er vant til. Det var ringopstilling og delt op i A, B, C, D osv. op til P eller Q, det blev jeg faktisk aldrig klar over. Der var 1361 katalognumre så bare masser af mis. 
Men sikke en stemning. Det var så fedt at opleve, og jeg bare sugede det hele til mig. Jeg havde ingen forventninger til turen andet end en god oplevelse og snak med andre opdrættere, som man ikke lige møder i Danmark. Det gik i øvrigt over al forventning, og med tiden kan det vise sig at være spændende bekendtskaber. 
Ulla skulle til dommer, og jeg havde som sagt ikke forventet noget som helst. Men hun var eneste blåmaskede ungdyr, så sørme om ikke hun også fik et certifikat. 
Det var vildt fedt, også selvom det var et let et af slagsen. Jeg er stolt af hende uanset. For hun tog det hele så fint, og der var ellers spektakel og molør nok. Hun tabte BIV til en anden lækker og lidt bedre typet dreng, og tabte NOM til en virkelig smuk sort orientalsk korthår. Det er aldrig en skam at blive slået af en smuk kat, så alt i alt var (og er) jeg bare stolt af min Ulla T. 
Annes huskattedrenge gjorde det også godt. Jeg kan ikke huske deres placeringer, men dommeren kaldte, med rette, Donni for ”Crazy Cat” han havde simpelthen en fest! 
Bree var en helt anden historie, for mellem 7 hunkastrater blev hun NOMINERET!!! 
Jamen altså! Det var så vildt! Jeg har sjældent set og oplevet Anne bragt ud af fatning, men det har jeg nu. Det var slet ikke det nogen af os havde forventet, da vi tog afsted og nu havde vi begge fået indfriet meget mere end vi havde håbet på. 
Da klokken blev 18 måtte vi forlade hallen, så vi pakkede sammen og kørte mod hotellet. Vi havde snakket om at spise på en kinøjser ikke langt fra, hvor vi boede, men vi orkede ganske enkelt ikke. Så vi gik i en ALDI 300 m fra hotellet og provianterede til frokost om søndagen. Maden i hallen var åndssvag dyr og ikke ret god. Stort set også det eneste negative at sige om det arrangement.
Efter ALDI gik vi i hotellets restaurant, hvor Anne fik en kvart ko og jeg en halv gris. Tyskere sparer ikke på kødet, men grøntsagerne råber lidt til hinanden på tallerknen. Pyt, det smagte himmelsk og vi var så forædte og trætte, vi simultant udstødte et århhhh, da vi rejste os op for at vralte op på vores værelser. Dagen igennem havde vi hygget og grinet, men da stak det alligevel af, og de andre gæster så meget undrende på to voksne damer tude af grin af tilsyneladende ingenting. Vi gik på værelserne og både Ulla og jeg sov før vi ramte puden. 
Efter en nærmest komatøs søvn, hvor vi var velsignet med en time ekstra at sove i (vintertid) vågnede vi udhvilede op til en tåbelig spændende dag. Alle verdensvinderne skulle findes, og Bree var med i opløbet. Der var flere nominerede danske katte, så der var noget at heppe på. 
Første panel var langhårede huskatte. Jeg er vild med de startede med huskatte. Så stort et setup og så startes der med de katte der er flest af i hele verden, men kasseres i stor stil. (det er en anden historie). Verdensvinderen blev fundet og nu var det de korthårede huskattes tur.
Kalinka fra Danmark kom på scenen og selvom jeg hverken har aktier i hende eller på anden måde er relateret til hende udover statsborgerskabet, så holdt jeg vejret og fik gåsehud og kuldegys, da hun blev udråbt som World Winner 2023! 
Showet fortsatte og vi heppede, men desværre var der ikke flere vindere til Danmark i de tre første kategorier.
Men så kom vi til kategori IV… Bree skulle på scenen og selvom Anne ikke troede på hun ville vinde, var hun alligevel helt rundt på gulvet, for hvad nu hvis… Ja det var jeg sådan set også. 
Desværre endte det med en anden rendte med titlen, men hey… Bree er stadig blandt de 5 smukkeste katte i verden i år, hvilket alligevel er noget af en bedrift.
World Show 2023 var slut og vi hentede vores certifikater, pakkede grejet sammen og tog alle hjem med de smukkeste og dejligste katte.
Vi vendte næsen mod Tyskland igen, da vi først skulle køre hjem om mandagen. Kattene var også godt brugte efter en dag, hvor der var plads og tid til at hilse på publikummer, så de gik gladelig ind på værelserne og knaldede brikker.
Anne og jeg hentede durum, hos en lokal kebabmager, der hverken kunne engelsk eller ret godt tysk. Men jeg fik forklaret, hvad jeg skulle have alt imens Anne vred sig af grin over mine alternative og ret hjemmelavede gloser. 
Vi fik mad, det smagte godt og igen gik vi til ro med et smil på læben efter en kæmpe en på opleveren. 
Det blev mandag, vi brød op og kørte mod Danmark. Turen gik godt, vejret var med os og nærmest ingen kø. Ulla skreg igen som en blæst de første par timer, men heldigvis havde hun givet den sådan gas i weekenden, at hendes stemmepragt havde lidt overlast og hun var hæs. Det tog toppen af skærebrænderen og efter at have ommøbleret hendes transportkasse faldt hun i søvn.
Vi ramte Bælum lidt efter spisetid, og vi læssede af. En kæmpestor oplevelse rigere. En forlænget weekend i godt selskab, med masser af hygge, spænding, grin og snak. Ligesom det altid er, når vi er på tur. Men det var nu også godt at sove i sin egen seng igen.
og til Anne med nomineringen af Bree. Det er da så fedt at Bree var nomineret!
