Jeg kan heller ikke se, hvorfor der isoleret set og på grund af indholdsstofferne skulle være noget i vejen for at give det i længere tid. Men til gengæld kan jeg sagtens se en hel masse galt, hvis man bliver ved med at bruge det for at undgå at se et problem i øjnene og behandle problemet. Ikke at jeg på nogen som helst måde forsøger at påstå, at det er det, Helle gør, men hvis jeg forstår Ann K rigtigt, er det blandt andet det, hun mener? Altså, at det er forkert at bruge det på den måde, ikke at Helle gør det.
Alice… efter min mening er det simpelthen et skråplan at acceptere at en kat, for at den kan leve i et hvilket som helst hjem, er nødt til at være på et eller andet “psykisk” medikament! Helt lige meget hvilket medikament, der er tale om…
Baldrian og katteurt/catnip virker ganske vist også på kattens psyke, men der er tale om en helt anden virkning - fremfor alt er der ikke tale om at man ønsker en mere eller mindre permanent eller varig adfærdsændring!
Man giver det for at være sød ved sin kat - på samme måde, som at katten af og til får guffer 
og katte lever et ganske udmærket liv uden nogensinde at blive udsat for catnip, katteurt, baldrian… også selv om der er tal eom lidt usikre katte, der måske kan have godt af et boost med zylkene 
Jeps… lige spot on 
Det har du jo helt ret - det tangerer mere et rusmiddel …
Som tidligere nævnt har jeg set Colostrum have præcis samme virkning som Zylkene - Colostrum var givet for at booste kattens immunforsvar i forbindelse med en infektion i tandkødet -. der kom ikke kun bedre tandkødsstatus ud af det - der kom også en meget mere afbalanceret kat.
Da jeg så det afprøvede jeg det på en kat der har haft et traume -. katten blev meget bedre.
Og hvorfor ikke - Colostrum er præcis som Zylkene ud af mælk - og billigere:-)
[QUOTE=Ann K;733810]Alice… efter min mening er det simpelthen et skråplan at acceptere at en kat, for at den kan leve i et hvilket som helst hjem, er nødt til at være på et eller andet “psykisk” medikament! Helt lige meget hvilket medikament, der er tale om…
Baldrian og katteurt/catnip virker ganske vist også på kattens psyke, men der er tale om en helt anden virkning - fremfor alt er der ikke tale om at man ønsker en mere eller mindre permanent eller varig adfærdsændring!
Man giver det for at være sød ved sin kat - på samme måde, som at katten af og til får guffer og katte lever et ganske udmærket liv uden nogensinde at blive udsat for catnip, katteurt, baldrian… også selv om der er tal eom lidt usikre katte, der måske kan have godt af et boost med zylkene :p[/QUOTE]
Hmmmm jeg ved ikke om jeg er direkte uenig med dig, for jeg kan sagtens se fornuften i at man ukritisk skal give zylkene af længere varighed, men istedet løse det problem som måske er årsag til behovet for zylkene. Jeg er 100% enig i at man skal være helt klar over at der ikke lægger noget fysisk/sygdom til grund for ændret adfærd. Hvis der er ‘skavanker’ af en eller anden art, er det sikkert ikke godt for katten, at blive ‘tvangs’ beroliget ?
Lad mig beskrive min brug af zylkene på Pretty, og så kan du vurdere om du mener jeg gør noget forkert/skadeligt. Som du ved, så har jeg 5 briter på følgende aldre 7,6½,5, og to på 2 år. Der er ingen tvivl om, at hvis Pretty skulle bestemme, så burde verden kun indeholde 2 katte - nemlig hende selv og Gabby ( min næstældste kat ) Det er de to små, eller rettere yngste ( de er størrere end Pretty ) der er problemet for hende, for de er nogle værre banditter, de ELSKER at sidde på lur bag ved ALT, og når Pretty kommer gående, så springer de frem lige foran hende …Og hun kan IKKE fordrage at blive forskrækket, hun bliver sur og vrissen, knurrer og brummer efter dem, og hvis de kommer tæt nok på, så kan de godt få en over næsen. Jeg gider ikke have den ufred i flokken, når Pretty er sur påvirker det dem alle, og der er ændret adfærd lige med det samme. Jeg prøvede så zylkene, og fandt ud af, at hvis Pretty fik en kapsel ( 75 mg ) hver anden dag, så slapper hun så meget af, at hun ikke tager sig af de to yngstes narrestreger …Hun går bare rolig videre, og i løbet af no time, så gider de to små slet ikke, da de jo ikke får nogen respons - Og vi har fred i hjemmet :-).
Jeg ved godt jeg sagtens kunne løse problemet uden zylkene, jeg skal ‘bare’ omplacere de to yngste - Hvilke jeg af andre årsager osse overvejer. Jeg skal så ha’ købt mig en ny avlskat, hvis jeg vil forsætte med mit micro opdræt. Måske / måske ikke vil det løse Prettys behov for zylkene ?
I dette tilfælde er der jo netop tale om en kronisk smertekat, og det får i hvert fald mine nakkehår til at reagere at den kun kan klare sig hvis den får yderligere medicinering, uanset vi taler håndkøbspræparat.
VH
Susanne
[QUOTE=Susanne W;733824]I dette tilfælde er der jo netop tale om en kronisk smertekat, og det får i hvert fald mine nakkehår til at reagere at den kun kan klare sig hvis den får yderligere medicinering, uanset vi taler håndkøbspræparat.
VH
Susanne[/QUOTE]
Jeg er enig Susanne. Nu er jeg en af dem, som har tilkendegivet, at jeg ikke er nervøs for at give zylkene langvarigt, og derfor reagerede jeg, og følte trang til at beskrive hvorfor jeg bruger zylkene 
[QUOTE=Alice;733823]
Jeg ved godt jeg sagtens kunne løse problemet uden zylkene, jeg skal ‘bare’ omplacere de to yngste - Hvilke jeg af andre årsager osse overvejer. Jeg skal så ha’ købt mig en ny avlskat, hvis jeg vil forsætte med mit micro opdræt. Måske / måske ikke vil det løse Prettys behov for zylkene ?[/QUOTE]
Det er aldrig nogensinde “bare”, når man taler omplacering! det ved jeg udfra egen smertelig erfaring
Og er der tale om omplacering af avlskatte, som man måske endnu ikke har fået lige netop dét man ønsker fra linien, så kan detvære endnu vanskeligere for en opdrætter…
Men du kunne også vælge at omplacere Pretty? Som åbenbart trives bedst med ikke at være en del af et opdræt - helt uanset, hvor stort eller lille dette opdræt er…
Du kunne jo faktisk også prøve at tage zylkenen fra hende nu… og så se om perioden, hvor hun netop ikke har reageret, mon har betydet at de små har droppet deres drillerier. Dril fungerer jo kun hvis der kommer en reaktion, og det har de, efter hvad du fortæller, ikke fået i en længere periode…
[QUOTE=Lis Dahlstrøm;733817]Det har du jo helt ret - det tangerer mere et rusmiddel …
[/QUOTE]
Nemlig… jeg ville meget nødigt have levet sammen med den kat Tjalfe altid blev forvandlet til, når han fik catnip! 
Jamen Alice… jeg kommer også til at give Thane det i en længere periode… mindst tre, fire, måske endda fem måneder! han har brug for det, så hans usikkerhed ikke skinner igennem og går over i aggressivitet, når han møder Brian i fri dressur…
Thane har jo nogle grimme oplevelser med Brian og er derfor helt naturligt nervøs og usikker… det hjælper zylkenen med at undertrykke en smule, så han reagerer med større selvsikkerhed - og selvsikkerhed er noget Brian kan forstå. Han opfører sig faktisk så nogenlunde ordentligt overfor selvsikre katte som Ting og Leo - også selv om de er spidsnæser
[QUOTE=Ann K;733828]Det er aldrig nogensinde “bare”, når man taler omplacering! det ved jeg udfra egen smertelig erfaring
Og er der tale om omplacering af avlskatte, som man måske endnu ikke har fået lige netop dét man ønsker fra linien, så kan detvære endnu vanskeligere for en opdrætter…
Men du kunne også vælge at omplacere Pretty? Som åbenbart trives bedst med ikke at være en del af et opdræt - helt uanset, hvor stort eller lille dette opdræt er…
Du kunne jo faktisk også prøve at tage zylkenen fra hende nu… og så se om perioden, hvor hun netop ikke har reageret, mon har betydet at de små har droppet deres drillerier. Dril fungerer jo kun hvis der kommer en reaktion, og det har de, efter hvad du fortæller, ikke fået i en længere periode…[/QUOTE]
Det er bestemt ikke BARE at omplacere …Det er et smertende valg som må tages. At jeg har de to yngste var det jo netop planen at de skulle indgå i mit opdræt, at jeg så set i bakspejlet burde kunne forudse at der sikkert ville opstå problemer, jeg valgte jo at lukke og omplacere deres mor efter første kuld, da hun havde nogle abnorme beskyttelsesgener, som først kom til udtryk da hun havde killingerne. Jeg har jo luret og vurderet om de to her har arvet samme sind, og jeg er bange og nervøs for det …Men 100% sikker kan jeg jo ikke være medmindre jeg lader dem få kuld, og det kan jeg næsten ikke forsvare, da jeg ikke ønsker at opdrætte med avlskatte med disse tilbøjeligheder.
Pretty bliver IKKE omplaceret ever never, hun og jeg er i den grad sammensmeltet, og desuden vil det ødelægge både hende og Gabby hvis de to skilles - Så det sker ikke !!
Jeg har i en periode taget zylkenen fra hende, og i starten gik det fint, men hurtig fandt de to lømler ud af at hun reagerede på deres kunster igen, og derfor har jeg startet op igen.
Jeg har lige deltaget i et rigtig spændende kursus om smerter med dyrlæge fra Karlslunde - Frost-Knudsen siger, at ud over de fysiske smerter, så findes der psykiske - og det er forklaringen på at Zylkene har hjulpet Tara.
Hun ser fx dyr der ikke har fysiske smerter mere have ondt fordi de husker smerten i særlige situationer. Plus stress kommer sammen med.
Hun siger også, at dyr med smerter enten skal dækkes for dem helt eller aflives - hvis der ikke kan gøres noget andet fx operation. Hun fortalte også, at smerter ikke er en fast størrelse, og at der desværre ikke findes en sikker måde at udelukke smerter, da der er så mange typer. Endelig kan smerter variere fra individ til individ, fra dag til dag og fra situation til situation. Ændringer i dagligdagen kan desuden påvirke graden af smerter.
Hun sagde også, at så længe man har smerter - fysiske eller psykiske - så heler man ikke op. Derfor skal man smertedække for at opnå heling - og at det ofte mødte stor modstand hvilket hun ikke forstår.
Det var meget lærerigt at høre hende og tale med hende om Tara bagefter.
Og ang om det er synd for Tara at leve - ja det er jeg enig i og den vurdering tager jeg dagligt… Jeg er bestemt heller ikke pro medicinering for at kunne fungere som kat…Og nogle vil huske, at hos mig står medicin aldrig alene - det står sammen med en lang række andre indsatser - herunder træning og massage - noget som dyrlægen også påpegede som vigtigt.
Men det er en meget meget svær situation at stå i som ejer med sådan en kat, må I forstå. For det ene øjeblik er hun frisk, og så er hun ikke - og som Frost-Knudsen sagde “Katte viser kun 0,02 % adfærdsændring hvis de har smerter - som ofte - så de er virkelig svære at gennemskue” - og ja - det er der den står. Hele tiden forsøge at handle ud fra kattens tarv - men hvad er det? Er det døden eller livet? Og hvad hvis jeg vælger forkert? Så I må forstå, at som ejer af en kat med kroniske smerter gør man sit bedste - i hvert tilfælde når man er mig - og tit er man i tvivl om, hvad der er bedst. Så der er ingen grund til hårdhed i tråden mod mig. Jeg gør hvad jeg formår - og mere end mange andre ville have gjort - for Tara. Jeg har kæmpet for den kat i meget længe efterhånden.
Og den dag hun ikke skal mere, så følger jeg hende helt til dørs. Det kan blive i morgen eller om et år. Det er noget Tara, dyrlægerne, massøren og jeg afgør i samråd. Og indtil den dag, der skal hun naturligvis være smertedækket - både fysisk og de periode, hvor det er nødvendigt - psykisk. Årsagen til Taras stress lige nu er Fies killinger og den stress det gav mine kastrater. Årsagen er ikke smerter.
Og jeg har kunnet sætte metecam 50 % ned takket være Zylkenen - hvilket iflg Frost-Knudsen ses tit - så der er tale om en stor forbedring set overordnet af Taras situation. Hvor længe hun skal have det?
Indtil hun ikke har brug for det mere.
MVH
Jeg har lige deltaget i et rigtig spændende kursus om smerter med dyrlæge fra Karlslunde - Frost-Knudsen siger, at ud over de fysiske smerter, så findes der psykiske - og det er forklaringen på at Zylkene har hjulpet Tara.
Hun ser fx dyr der ikke har fysiske smerter mere have ondt fordi de husker smerten i særlige situationer. Plus stress kommer sammen med.
Hun siger også, at dyr med smerter enten skal dækkes for dem helt eller aflives - hvis der ikke kan gøres noget (hvilket der ikke kan med min kat desværre…)
Og ang om det er synd for Tara at leve - ja det er jeg enig i og den vurdering tager jeg dagligt… Jeg er bestemt heller ikke pro medicinering for at kunne fungere som kat…Og nogle vil huske, at hos mig står medicin aldrig alene - det står sammen med en lang række andre indsatser - herunder træning og massage.
Men det er en meget meget svær situation at stå i som ejer med sådan en kat, må I forstå. For det ene øjeblik er hun frisk, og så er hun ikke - og som Frost-Knudsen sagde “Katte viser kun 0,02 % adfærdsændring hvis de har smerter - som ofte - så de er virkelig svære at gennemskue” - og ja - det er der den står. Hele tiden forsøge at handle ud fra kattens tarv - men hvad er det? Er det døden eller livet? Og hvad hvis jeg vælger forkert? Så I må forstå, at som ejer af en kat med kroniske smerter gør man sit bedste - i hvert tilfælde når man er mig - og tit er man i tvivl om, hvad der er bedst. Så der er ingen grund til hårdhed i tråden mod mig. Jeg gør hvad jeg formår - og mere end mange andre ville have gjort - for Tara.
Og den dag hun ikke skal mere, så følger jeg hende helt til dørs. Det kan blive i morgen eller om et år. Det er noget Tara, dyrlægerne, massøren og jeg afgør i samråd.
Naturligvis gør man det…
Det du skal være klar over er at det aldrig kan være et forkert valg at lade en syg kat få fred!
Den beslutning er vi flere som har måtte træffe - i nogle tilfælde også, hvor det rent dyrlægefagligt måske havde kunne betegnes for tidligt, katten kunne sagtens have levet en given tid længere… Men hvor man, hvis man som ejer så på sin kat og den øvrige floks trivsel, ikke var et sekund i tvivl om at nu var nu…
- i hvert tilfælde når man er mig - og tit er man i tvivl om, hvad der er bedst. Så der er ingen grund til hårdhed i tråden mod mig. Jeg gør hvad jeg formår - og mere end mange andre ville have gjort - for Tara. Jeg har kæmpet for den kat i meget længe efterhånden.
Vi er mange, der har kæmpet i mange år for en kronisk syg kat… og vi har hver vores grænser…
Jeg harper ikke på DIG som person og dyreejer, men jeg tillader mig at stille det GENERELLE spørgsmål om det mon ikke er et skråplan, hvis man skal til at behandle (syge) katte igennem længere tid måske endda resten af deres liv, med stoffer (naturlige eller kunstige) som indvirker på deres psyke?
Min egen grænse ville forlængst have været overskredet… det er den så ikke for andre, kan jeg forstå… (og det er altså ikke kun dig, som i denne tråd giver udtryk for at de giver zylkene til en kat og faktisk regner med at det mindst kommer til at vare år).
Naturligvis gør man det…
Det du skal være klar over er at det aldrig kan være et forkert valg at lade en syg kat få fred!
Den beslutning er vi flere som har måtte træffe - i nogle tilfælde også, hvor det rent dyrlægefagligt måske havde kunne betegnes for tidligt, katten kunne sagtens have levet en given tid længere… Men hvor man, hvis man som ejer så på sin kat og den øvrige floks trivsel, ikke var et sekund i tvivl om at nu var nu…
- i hvert tilfælde når man er mig - og tit er man i tvivl om, hvad der er bedst. Så der er ingen grund til hårdhed i tråden mod mig. Jeg gør hvad jeg formår - og mere end mange andre ville have gjort - for Tara. Jeg har kæmpet for den kat i meget længe efterhånden.
Vi er mange, der har kæmpet i mange år for en kronisk syg kat… og vi har hver vores grænser…
Jeg harper ikke på DIG som person og dyreejer, men jeg tillader mig at stille det GENERELLE spørgsmål om det mon ikke er et skråplan, hvis man skal til at behandle (syge) katte igennem længere tid måske endda resten af deres liv, med stoffer (naturlige eller kunstige) som indvirker på deres psyke?
Min egen grænse ville forlængst have været overskredet… det er den så ikke for andre, kan jeg forstå… (og det er altså ikke kun dig, som i denne tråd giver udtryk for at de giver zylkene til en kat og faktisk regner med at det mindst kommer til at vare år).
[QUOTE=Ann K;740868]jeg tillader mig at stille det GENERELLE spørgsmål om det mon ikke er et skråplan, hvis man skal til at behandle (syge) katte igennem længere tid måske endda resten af deres liv, med stoffer (naturlige eller kunstige) som indvirker på deres psyke?
Min egen grænse ville forlængst have været overskredet… det er den så ikke for andre, kan jeg forstå… (og det er altså ikke kun dig, som i denne tråd giver udtryk for at de giver zylkene til en kat og faktisk regner med at det mindst kommer til at vare år).[/QUOTE]
Jeg tror min grænse kommer helt an på midlet her. Zylkene er et mælkeprodukt, der ikke er receptpligtigt, et kosttilskud. Det har ingen bivirkninger. For mig svarer det til at en person drikker varm mælk med honning for at kunne falde i søvn. Det ville jeg aldrig se som noget skråplan. At tage en sovepille hver aften, derimod… eller tilsvarende give katten lykkepiller livet ud… det ville jeg være betænkelig ved.
Der er styrkeforskellen og bivirkningerne til forskel. Jeg tror at så mildt et middel ikke kan skjule hvis der er noget virkeligt rivegalt. Det tror jeg derimod lykkepillerne kan.
OK - ja jeg er lidt sårbar om Tara pt… Det er nok derfor jeg reagerer.
Jeg er helt enig med jer i det - man skal ikke dopes for at være kat… Mne puha svære svære valg… I kan se tråd i Hulen om seneste udvikling.