[QUOTE=Vivi_Fletcher;862091]Vicki, hvis nogen skal kunne hjælpe dig med hund/kat, skal du nok konkretisere problemerne.
Løber hunden efter kattene :?
Kattene efter hunden :?
Bange for hinanden :?
Eller hvad er problemet helt konkret :?[/QUOTE]
Hunden løber efter kattene, ja. Så snart han hører ‘bummet’ det giver, når kattene lander på gulvet, så styrter han afsted. Vi har prøvet at holde ham i snor indenfor eller holde ham så han ikke kan, men det kan man jo ikke konstant. Minou er bange for ham og vil kun løbe gennem huset når han er ude eller når hun er sikker på han sover. Kaiser er ikke bange, men er jo selvfølgelig ikke glad for at blive jagtet. Han bliver tit væltet omkuld af hunden og ligger sig overgivende på ryggen. Han hvæser, miaver og slår efter ham. Nogle gange er det Kaiser der jagter hunden. Og Kaiser ligger også tit ude på kanten af armlænet på sofaen, hvor hunden kommer nysgerrig hen og kigger. Kaiser giver ham et par på hovedet, men bliver ved indtil Kaiser går igen.
[QUOTE=nouredin;861605]Hvorfor er det altid kattene der skal ud… hvad med hunden? den kom da sidst. Undskyld men fatter det bare ikke
MVH Rikke[/QUOTE]
Enig, nogle mener åbenbart at katte er andenrangs dyr
Hunden mangler ganske enkelt respekt fra dens ejere ( jer / dig ). Jo hurtigere du tager kontrollen og viser hunden at det er DIG der bestemmer, des mere tryg bliver både hunden og kattene. Jeg er slet slet ikke enig i de råd du har fået af den såkaldte ‘hundetræner’ for selvfølgelig skal dyrene ikke selv løse konflikterne …Hvis du gør det, vil du til stadighed komme ud i daglige magtkampe, og det dur ikke. Prøv at gå på biblioteket og hiv bøger om hundeopdragelse ned af hylderne. Når man har dyr og det være sig både hunde og katte så er det super vigtig, at dyrene ved at det er dens menneske/mennesker som bestemmer …Du må ALDRIG slå ham, med vis autoritet ved at være myndig og fast - Et nej er et nej, og det gælder HVER GANG de samme unoder sker …Konsekvens og tålmodighed er vejen frem for jer.
Hvor længe har I iøvrigt haft hunden, og hvad har I gjort for at få dem sammenført ?
[QUOTE=Vics;862093]Hovedårsagen er, at jeg synes de fortjener et bedre liv. Et sted hvor de kan komme ud og have deres frihed. Vi bor i et boligkvarter, hvor folk ikke gerne ser der render katte rundt.
Hunden jagter dem, og ved ikke hvad jeg skal gøre, for at få ham til at lade vær. Vi har snakket med en hundetræner og adfærdsbehandler - der fik vi at vide, at vi ikke skulle blande os, men lade katten give ham nogle ‘tæsk’, så han fik respekt for dem. Men synes ikke der er nogen fremskridt.[/QUOTE]
Hvis hovedårsagen ikke er hunden, men dette - så er det jo det I skal gøre.
Ang den behandler… Jeg taler helst ikke skidt om andre, men nøjes med at konkludere, at den titel trænger til at blive beskyttet så ejere kan sikre sig, at det rent faktisk er en uddannet og løbende opdateret behandler man får ud. jeg håber ikke I betalte for det “råd”.
I kan kontakte mig, hvis jeg skal henvise til kvalificeret hjælp
[QUOTE=Vics;862096]Hunden løber efter kattene, ja. Så snart han hører ‘bummet’ det giver, når kattene lander på gulvet, så styrter han afsted.
Vi har prøvet at holde ham i snor indenfor eller holde ham så han ikke kan, men det kan man jo ikke konstant. Minou er bange for ham og vil kun løbe gennem huset når han er ude eller når hun er sikker på han sover.
Jeg tror simpelthen, han har krudt i rumpen og bare vil lege. Ville han skade dem, var det sket forlængst.
Kan I ikke afbryde ham ved f.eks. at sige først hans navn og så hurtigt et bestemt nej.
Når han så bremser op, roser I ham.
Kaiser er ikke bange, men er jo selvfølgelig ikke glad for at blive jagtet. Han bliver tit væltet omkuld af hunden og ligger sig overgivende på ryggen.
Næh, han overgiver sig skam ikke, men lægger sig i forsvarsposition, så han har alle poterne med søm i parat.
Han hvæser, miaver og slår efter ham. Nogle gange er det Kaiser der jagter hunden. Og Kaiser ligger også tit ude på kanten af armlænet på sofaen, hvor hunden kommer nysgerrig hen og kigger. Kaiser giver ham et par på hovedet, men bliver ved indtil Kaiser går igen.
At Kaiser også kan være den, jeg jagter, og at hunden går, når han får et par på hovedet, får mig til at tro på, det blot er et spørgsmål om tid, før de har fundet ud af det indbyrdes.
[/QUOTE]
Men hvad slags hund er han og hvor gammel var han, da I fik ham?
Hvordan aktiverer I ham - Går I til træning med ham og har han jævnligt mulighed for at krudte af med andre hunde?
Hvis han kun er godt ½ år, er han jo kun en hvalp endnu.
Som sagt synes jeg ikke, problemet er så uoverskueligt endda, og at kattene ikke har det så fredeligt som før, er ikke ensbetydende med, at de direkte døjer under de nye forhold. Der skal bare noget styring og tid til.
Jeg kan ikke helt lade være med at spekulere på, om du mon også mente det her for knap ½ år siden - inden du fik hunden?
Du er NØDT til at se at få styr på den hund!
Så kort og kontant kan det siges… for adlyder den ikke indendøre, så gør den det altså heller ikke udenfor og så har I virkelig problemer!
Jo - vek kan I gå med hunden bundet fast til jer i en længere periode… hvis altså I sgtadig gider jereds katte og vil have hunden til at fatte, at den ikke må jagte dem…
Det er vi mange andre som også gør!
Måske fordi vi ikke vil af med vores katte… og fordi vi gider at tage det ekstra arbejde det nu engang er, at få hund og kat til at leve godt overens med hinanden…
Tror desværre mange gange det handle om at det nyeste dyr er det mest spændene
Hvilket er en tankegang jeg slet ikke kan sætte mig ind i, hvis man har et dyr og ansaffe sig det andet, burgte man jo kunne se om det går eller ej pænt hurtigt, således at man ikke kan nå at knytte så tætte bånd til den nyeste som man har til den eller dem der var der først.
Vi har også haft vores kampe med Probie i forhold til kattene. Han synes som hvalp at det var umådeligt sjovt at jagte dem rundt… Så vi sad da også inde med snor på ham.
Tror vi brugte en lille mdr på at lære ham at det måtte man bare ikke.
Herhjemme er de blevet så glade for hinanden, at kattene render og gnider sig op af Probie og gør sig til for ham
De leger også sammen dagligt.
Kan ikke lade være med at tænke på da vi fik vores birma med det de andre skriver og jeg syntes det er for nemt at give op…
Da jeg hentede Morgan der lignet han noget der var løgn og de havde en hund som var trimmet /klippet og man kunne se nu var det spændende med hund. Hun sagde de kunne ikke sammen og nu havde de forsøgt i nogen uger.
Syntes der er så mange der ville hjælpe og hvis du mener det du skriver så tager du imod hjælp syntes det er synd for kattene de skal til at finde nye omgivelser bare fordi dens ejermand angement
Dette er jeg helt enig i.
Vi havde kat, da vi fik hund og hunden blev opdraget -både af os og katten - til at de begge skulle være der. Hunden er en Engelsk Staffordshire Bull Terrier og vi har ABSOLUT ingen problemer med ham og kattene.
Han er nu 10 år, vi har 4 katte og har haft flere hold killinger. Han elsker dem alle og de sover sammen og deler både vandskål og sovetæppe.
Det er altså ejerne, der skal sætte dagsordenen i hjemmet og så er det ligegyldigt hvilken slags hund eller kat man har.
Hvis du holder af dine dyr - så gør du det der er bedst for dem, uanset om det betyder, at du beholder dem eller at du ikke kan overskue at beholde dem. Så tænk og følg derefter dit hjerte.
Jeg syntes det virker som om TS allerede har besluttet sig og opretter tråden for at blive bekræftet i at det er “ok” at droppe kattene… Kære TS - du har fået en masse kvalificerede råd og folk tilbyder hjælp. Tag imod dette og lad ikke kattene blive tabere bare pga en ny interesse…
Et eller andet sted så er kattene da vist også bedre tjent med et ny hjem, så held og lykke med at finde et dejligt hjem til kattene hvor de bliver ubetinget elsket.
Som erfaren hundeejer gennem mange år - så kan jeg kun sige EN ting: Hvis I ikke kan få hunden til at respektere kattene - i.e. opdrage den til ikke at jage kattene - så kan I heller ikke få den til noget som helst andet. Hvilket vil betyde at I vil få en problem hund. Umiddelbart så skal I enten få HJÆLP til at lære at opdrage hunden ( for jeres og hundens skyld lige så meget som for kattenes skyld) ELLER skille jer af med den inden I lærer den for mange dårlige vaner og den så bliver ekstra svær for andre at opdrage.
Hvis man som hundeejer ikke engang kan få hunden til at opføre sig ordentlig overfor ens egne katte så har man allerede tabt “slaget” og hunden har taget magten.
Det er ikke alle mennesker der egner sig til at have hund.
[QUOTE=Teresa Guldager;863809]Som erfaren hundeejer gennem mange år - så kan jeg kun sige EN ting: Hvis I ikke kan få hunden til at respektere kattene - i.e. opdrage den til ikke at jage kattene - så kan I heller ikke få den til noget som helst andet. Hvilket vil betyde at I vil få en problem hund. Umiddelbart så skal I enten få HJÆLP til at lære at opdrage hunden ( for jeres og hundens skyld lige så meget som for kattenes skyld) ELLER skille jer af med den inden I lærer den for mange dårlige vaner og den så bliver ekstra svær for andre at opdrage.
Hvis man som hundeejer ikke engang kan få hunden til at opføre sig ordentlig overfor ens egne katte så har man allerede tabt “slaget” og hunden har taget magten.
Det er ikke alle mennesker der egner sig til at have hund.[/QUOTE]
Hvor er jeg enig!! Hvor er det godt skrevet.
Jeg har haft mange katte og også 2 hunde på samme tid og jeg har aldrig haft problemer dyrene imellem.
Hundene vidste, at det var mig der bestemte, hvem der skulle være der og specielt min store schæferhund var så glad for kattene, at han lagde sig forsigtigt ned i sin kurv, bagved kattene som fyldte det forreste af kurven.
Det kan lade sig gøre, men man skal vide hvad man har med at gøre og, som det skrives i indlægget ovenfor, ikke alle mennesker skal have hund.
Hvis I ikke får styr på hunden, hvad så den dag i får børn, er det så hundens tur til at blive kasseret?
Nu har jeg ikke været herinde i et par dage - synes denne her tråd er total uoverskuelig.
OG NEJ, til alle jer der går ud fra, at jeg vil af med kattene fordi hunden er ny og spændende. Hvor er det træls folk bare tager sådan en konklusion uden at have hold i det!
Jeg ville ønske af hele mit hjerte, at jeg kunne beholde mine katte og hunden sammen, men jeg troede virkelig ikke der var nogen anden udvej, da jeg stolede på den hundetræner jeg havde snakket med! Det kan jeg jo så se nu, at det har ikke været korrekt, det jeg er blevet fortalt. Og at jeg derfor ikke har håndteret hele sagen på den rigtige måde.
Jeg siger tak til alle dem, som har forsøgt at hjælpe mig i denne tråd - det er heldigvis ikke alle der dømmer på forhånd, men ser på det objektivt og hjælper!
Jeg ved endnu ikke hvad jeg skal gøre - vil selvfølgelig gerne have, at de kan leve sammen uden alt det postyr. Er bare ikke helt klar over, hvordan jeg 100% skal gøre det. Desuden har jeg en bedre halvdel, der mener de ikke skal være her. Det gør det selvfølgelig heller ikke nemmere…
Har man taget ansvar for nogle dyr, må man følge det til dørs. Jeg har ikke selv forstand på hund - dog alligevel så meget at jeg ved hunde skal opdrages - ellers er de ganske uudholdelige.
[QUOTE=Vics;864107]
Jeg ved endnu ikke hvad jeg skal gøre - vil selvfølgelig gerne have, at de kan leve sammen uden alt det postyr. Er bare ikke helt klar over, hvordan jeg 100% skal gøre det. [/QUOTE]
Det er vi så indtil flere, som gerne hjælper dig med at finde ud af… DU skal bare sige til og vælge, hvem du gerne vil have hjælpen fra… og selvfølgelig være indstillet på at arbejde seriøst med problemet.
Desuden har jeg en bedre halvdel, der mener de ikke skal være her. Det gør det selvfølgelig heller ikke nemmere…
I min verden ville han ikke være min “bedre” halvdel… Han ville faktisk slet ikke være min halvdel…
Elsk mig… elsk min kat… så enkelt kan det siges!
