Mille var til tjek ved egen dyrlæge i går, fordi hun ikke var 100% sig selv endnu. Dyrlægen kunne se, at hendes nyretal, der havde været lidt for høje i august var højere i lørdags, så det skal vi have tjekket op på, på torsdag…
Men det forventes ikke at have sammenhæng med hendes opkast og kvalme, så vi fik noget appetit stimulerende med hjem og det har virket - hun gider ikke sit normale tørfoder med hun spiser glad og gerne vådfoder og hvad hun ellers bliver tilbudt af lækkerier
Desværre tyder det på, at hvad end Mille har fanget er smitsom
Hertil formiddag kastede Tikka pludselig op, og ved 16 tiden var hun stadig ikke sig selv, så vi ringede til dyrlægen og fik dagens sidste tid.
Og det var det helt rigtige valg, da det endelig lykkedes at holde hende nogenlunde rolig nok til at måle hendes temperatur sagde den 40 - så dyrlægerne blev enige om, at hun skulle have tre sprøjter, en med febernedsættende, en med kvalmestillende og en med antibiotika - så vi krydser fingre for, at hun snart kvikker op og vil spise lidt, så hun kan slippe for endnu en tur til dyrlægen i morgen
Manden er heldigvis ligeså håbløs som jeg, så jeg er ikke alene om, at have svært ved at fokusere på andet end de små
Desværre ikke på en nem og fornuftig måde og som dyrlægen sagde når de allerede på nuværende tidspunkt har delt madskål og bakke, så er det op til Masso’s immunforsvar, så hun anbefalede ikke at vi stressede dem med adskillelse - men han har heldigvis både alder og størrelse på hans side, hvor Mille er ved at være en ældre dame og Tikka er en bette fis på 2,7 kg, så vi håber han slipper
Men som det ofte sker med sådan noget, gik der ikke længe fra jeg oprettede tråden til, at Tikka ikke kunne modstå manden og Masso’s leg med en drillepind, hvorefter hun trissede ud og var med på lidt godbidder efterfulgt af lidt vådfoder
Mille er så frisk, at dyrlægen foreslog vi ventede til på tirsdag, når hun alligevel skal have solensia med at tage blodprøver og selvom hun ikke har fået kvalmestillende i dag spiser hun stadig
Tikka havde stadig feber, da vi var ved dyrlægen i formiddags, så der er de ved at analysere de sidste ting de selv kan på hendes blodprøver, der går nogle dage før vi får svar på dem, der er sendt ud af huset - de første analyser viste nogle resultater dyrlægen var lidt bekymret for, så nu er vi gået i gang med antibiotika, appetit stimulerende også skal vi forhåbentlig aflevere en urinprøve når vi skal afsted igen i morgen tidlig
Så vi har bidt i det sure æble og lukket Tikka i soveværelset med forskellige slags vådfoder rundt omkring, og en helt ren bakke indtil hun har tisset, heldigvis virker hun til, at syntes det er okay at putte i sengen med mig
Heldigvis er hun begyndt at spise lidt mere i løbet af eftermiddagen, og det gik overraskende nemt at få hendes piller i hende, så det håber vi fortsætter - for så er vi i hvert fald på rette vej
Jeg endte med at måtte melde mig syg i dag, kombinationen af flere dages dårlig søvn og bekymringer, resulterede i at jeg startede dagen med, at kigge lidt for meget på toilettet - hvilket jeg efterhånden har lært er et kraftigt tegn på, at jeg skal stoppe op og passe på mig selv Men så passer en aften i sengen, med youtube, snacks, sodavand og hækling jo heldigvis fint ind planerne
Men nu har både manden og jeg fået aftalt med vores respektive chefer, at vi bruger et par feriedage resten af ugen, så vi kan få ro på igen
Vi glæder os over de små fremskridt, og jeg over at jeg var presset ud over “jeg er træt og kan ikke overskue mere” stadiet (det der stadie, hvor det er uretfærdigt hårdt, at skulle andet end at sove) i går aftes!
Det lykkedes efter megen ventetid og besvær, at få en urinprøve fra Tikka i går aftes!
Nu skal der så bare vaskes to lagner, sengetøj fra to dyner og kørers dyner til rens - den lille dame var slet ikke tilfreds med en bakke med så lidt grus i, så hun holdte sig indtil hun ikke kunne mere… Så vi måtte skifte sengetøj af to omgange efter normal sengetid, men så slap jeg da for at sove på sofaen og manden for at Tikka var utilfreds med at være lukket inde med ham
Første gang vi var vågne hertil morgen kom Tikka frem og var med til at vise manden deres madskåle, og hun spiste heldigvis også lidt
Vel hjemme igen efter dagens dyrlæge besøg, der forhåbenligt også blev det sidste i denne uge
Tikkas feber er faldet, den er der dog stadig, men dyrlægen var synlig lettet da hun så hende!
Selvom det stadig ikke var en frisk og rask kat vi kom med, så var det en meget mere opmærksom og levende kat vi havde med i dag, sådan en der kunne kravle rundt på transportkassen for at finde en vej ind i den og sidde og holde øje med enhver lyd og bevægelse
Så i stedet for den indlæggelse dyrlægen var forberedt på, fik Tikka endnu et skud antibiotika af den ene slags, også skal vi fortsætte med at give begge typer antibiotika til minimum på tirsdag, hvor Mille og Tikka tager en fælles tur til opfølgning hos dyrlægen
Kvalmestillende og appetit stimulerende skal vi fortsætte med indtil hun er mere interesseret i maden igen og urinprøven forventede de at have svar på i morgen over middag - så alt i alt en positiv tur, hvor vi fik bekræftet at det ikke bare er os, der ser syner
Undskyld, jeg spørger, men jeg har kørt tusinde urinprøver og blodprøver gennem tiden og blev nysgerrig, om det var en speciel dyrkning, da de fleste nyere maskiner kan aflæse bakterierne direkte
Hvordan har de det i dag? Spiser Mille stadig fint?
Jeg fik slet ikke spurgt hvorfor de ville det, hun sagde det var den store pakke de ville igennem med sticks, mikroskopi både med og uden farvning også dyrkning - det kan meget vel være at det er fordi, de ikke har det nyeste udstyr på den front at de gør det “på gammeldags” maner.
Det er ikke mere end 3 år siden, jeg sidst arbejdede med mikro og der var det også den metode vi brugte, selv det ene af vores analyse laboratorier vi brugte til identifikation dyrkede bakterier på plader, og det tog mindst 3 dage, så jeg tænkte et døgn var ret hurtigt
Det virker heldigvis til at gå fremad! Mille vil stadig ikke spise sit normale tørkost, men Royal canin exigent og diverse vådfoder ryger ned med største velbehag - opførselsmæssig er eneste forskel fra før hun blev syg, at hun ikke vasker os helt så meget som hun plejer når hun putter
Og vi er midt at starte dagen på den mest fantastiske måde i en uge, Mille og Masso har været nede i sengen og sige godmorgen og Tikka kom lidt efter og besluttede sig for at deltage, så hun ligger lige så stille ovenpå mig og kigger - klar forbedring fra at helst vil putte under sofaen
Vi gik heldigvis all in da vi købte deres surefeed automater og kan se, at Tikka for første gang siden tirsdag morgen har været i hendes tørkost, godt nok kun 2 g, men det er 2 g mere end de sidste dage
Dyrlægens konklusion efter urinprøven er at det peger på en nyrebækkenbetændelse Tikka har fået sig - så vi fortsætter på antibiotika til minimum tirsdag og krydser fingre for at vi ikke ser, eller snakker mere med en dyrlæge før da
Heldigvis reagere Tikka godt på behandlingen og har nu også haft energi nok til at jage en flue sammen med Masso og selvom hun ikke kan lide vi giver hende medicin kan vi godt bruges til at gnide sig op ad