Kan man mon blive hypnotiseret til at blive A-menneske?
Det tvivler jeg på
Er selv B-menneske og har i årevis forsøgt at blive A-menneske! Står jeg op kl. 5.00 om morgenen slukker mit indre ur alligevel først kl 24…eller senere…og efter en uges tid med tidligt op og sent i seng ligner jeg noget ala en, der virkelig trænger til at sove rigtig rigtig længe…
Knus Gitte
Jeg melder mig i B-klubben!
Pt. arbejder jeg om natten, og af og til aftenvagter… Skal starte i skole her d. 15. august, dvs. op 6.30 hver dag… og puuuuuha, det bliver en hård nyser!
Hvis det var muligt for mig at få et job der passede til det så sov jeg gerne mellem kl 23-8.00 men jeg er pædagog så der er jo skiftende vagter. Jeg kan godt synes det er svært at komme op tidligt om morgen, men jeg bliver hurtig frisk når først jeg er kommet ud af dynen.
Jeg er oprindeligt B menneske, men er nødt til at stå tidligt op i hverdagene, hvor jeg møder mellem 6 og 7.
Jeg får sjældent sovet de 7 timer i hverdagene, fordi jeg ikke kan komme i seng om aftenen, så jeg sover lidt mere i weekenden.
Jeg er morgenmand og gerne tidligt i seng… Men kan da osse være længe oppe. Men om morgenen er jeg frisk med det samme og i gang, skal ikke bruge flere timer til at vågne…
Kan man være begge dele? Jeg aner ikke hvad jeg er. Kan sagtens være lææænge oppe og kan også stå tidligt op (kl 4-5 stykker)
Jeg vil tro jeg er B, men er ikke i tvivl om at min tvilling er et STORT A. (jeg blev faktisk kaldt A da jeg blev født, da jeg blev født 10 min. før Pernille, som blev kaldt B(det har jo så vist sig at være omvendt)):høhø:
Pernille kommer gerne ind og hopper på mig i sengen for at få mig op:ups:
Det er ikke fordi jeg ikke kan eller vil stå tidligt op, men når jeg gør, så bliver jeg altid mødt med de samme kommentarer: “Nej Rikke er du syg?” “Hva’ dælen - fejler du noget … har du feber?” “hva’ søren da!” osv. Og så skal den resterende familie underholdes med den historie.
Eller hvis jeg dagen før siger jeg vil stå tideligt op, bliver jeg mødt med vandtro blik… Tsk!
Så jeg har simpelthen valgt at det er meget nemmere bare at ligge i sengen til man vågner eller bliver vækket:D
B-menneske!!! Jeg går så godt som aldrig i seng før kl. 00, men nærmere tidligst kl. 02, hvis jeg selv kan få lov til at bestemme, og hvis jeg skulle finde på at vågne før kl. 10-11 stykker på en fridag, så sover jeg videre, for kl. 9 eller lignende er simpelthen for tidligt at stå op, når man ikke SKAL
Men jeg vågner af mig selv efter ca. 8 timer, så det er ikke fordi, jeg har brug for ekstraordinært meget søvn - det er bare min indre døgnrytme, der ikke passer så godt til samfundets idé om, hvad der er passende! Man er jo doven, hvis man ikke er oppe kl. 6:30, sådan er det. hoste :rulleøjne:
Jeg hader at gå iseng, og jeg hader at stå op igen… Så jeg må jo næsten være b menneske… Og hvorfor er det så lige at børnene er a’er :-/
Du skal da bare arbejde som natteputter på en døninstitution så
Det er sjældent jeg går i seng før 01-02 om natten og efter 4-5 timers søvn, er jeg fit for fight igen.
Hvis jeg vågner om natten, har jeg meget svært ved at falde i søvn igen, men så tænder jeg flimmeren og ser på et eller andet kedeligt program,så plejer det at hjælpe.
Jeg er typen der synes det er spild af min tid at ligge i sengen,når man først er vågen
Så jeg må være AAA xxxxxxxL
Jeg er afgjort B-menneske, men når der er udstillinger og arbejde, så kan jeg sagtens komme tidligt op
Jeg står i hverdagen op mellem klokken 5 og 6 (alt efter om jeg skal løbe inden jeg skal afsted på job) - til gengæld går jeg så i seng mellen klokken 22 og 23. Så jeg er nok mest A-menneske.
Til gengæld er det skønt at sove længe i weekender og ferier!
jeg er hverken det ene el det andet, jeg kan godt lide at rode oppe til langt ud på natten, men jeg kan osse godt lide at komme tidligt op og har aldrig problemer med at komme op før fanden får sko på, men omvendt kan jeg osse godt ligge i sengen og fede den til langt ud på formiddagen. jeg indretter mig efter hvad planer jeg har for dagen og det er/har aldrig været et problem for mig at få det til at gå op i højere enhed