Kære kattegale
Jeg har brug for jeres øjne på et dilemma.
Jeg har en gammel kat på 17 år som har skrantet on/off det meste af året. Jeg har skiftet dyrlæge fordi jeg ikke følte hun var i kompetente hænder.
Da vejrskiftet kom i august gik hun fra at have det godt, i forhold til sin alder, til at blive mat og mere afkræftet. Jeg tillagde det at hendes gigt drillede pga vejrskiftet. I torsdags var vi til tjek hos den nye dyrlæge hvor der blev taget udvidet blodprøve som viste anæmi og stadiet inden dårlige nyrer (forstår ikke helt hvad det betyder selvom det er blevet forklaret et par gange).
Hun har tandsten og efter at have hørt mere om at de kan have en tandsygdom er jeg begyndt at tænke meget over om det er det der er på spil.
Hun er på metacam og antibiotika hvilket har hjulpet men hun er stadig vingeskudt og ikke særlig social og gemmer sig. Spiser pt ikke særlig meget og hun har rystet på hovedet og spist lidt sjovt hvilket jeg også har læst kan være et tegn på at tænderne driller.
Mellem linjerne siger dyrlægen at hun nok burde have fred. Men for det første er den kat mit et og alt og hvis der er kun er tale om dårlige tænder så har jeg mest lyst til at få det fikset.
Hun vejer 3,2 kg og skal op på minimum ca 3,8. Narkose for en gammel kat siger de er meget risikabelt.
Er der nogle der har erfaringer med dette?
Burde jeg lade hende få fred?
Hvis alternativet er at hun skal aflives fordi hun har det dårligt føler jeg bare at man ligeså godt kan give det et forsøg at få ordnet tænderne.
Det der skal afgøre det bør måske ikke så meget være hendes alder, som hendes nyretal. Få lavet en hurtig lille screening af hendes nyrer, det er bare en lille blodprøve. Den vil sige hvor hun står mht. at kunne tåle narkosen. Uanset hvad er der jo ikke MANGE år tilbage i hende. Men de skal helst være så gode som muligt. Find en dygtig dyrlæge, der har styr på narkosen - det må være første punkt. Så må alderen komme bagefter. Der er næppe mere end et par år tilbage til hende, hvis vi skal være helt nøgterne. Men de kan sikkert forbedres, hvis ellers hendes nyrer vil være med til narkosen…
VH
Susanne
Tak for dit svar Susanne. Hendes nyre er blevet tjekket grundigt og de siger de ikke er dårlige men stadiet inden de bliver det hvis det giver nogen mening.
De har umiddelbart mest fokus på om hun har kræfter til at komme i narkose pga lav vægt og generel svækkelse.
Jeg syns hun svinger meget. Det er ikke helt tip top på noget tidspunkt, men hun kan være mere konfus og ustabil end andre tidspunkter.
Jeg er godt klar over hvor det bærer hen uanset hvad dette er, hun er jo gammel. Det er første gang jeg er i denne situation og det er eddermame hårdt, jeg kan slet ikke overskue at hun skal aflives. Det føles så unaturligt at skulle bede nogle om at slå sit kæledyr ihjel
Det kan jeg sagtens forstå men det er desværre bagsiden af at have kæledyr, vi er nødt til at tage nogle tunge beslutninger indimellem.
Jeg tuder også som en pisket de gange jeg har været nødt til at aflive, men kattens tarv er det vigtigste, så må mit ønske om at de skal leve evigt komme i anden række.
@Eva_K er der ikke en god tanddyrlæge som samtidig også er god til gamle katte tæt på Århus.
@Trine75 se hvad Eva anbefaler af tanddyrlæge og så ville jeg tage et solidt kig på katten og være så ærlig på hendes vegne som muligt. Ærlig forstået som er hun virkelig tjent med at blive her. Jeg kender ikke din kat så desværre kan jeg ikke svare på om nu er tiden til at sige farvel
Ham har jeg overhovedet ikke tillid til. Var derinde inde med hende til tjek sidste år. Han sagde bare hun så fin nok ud og imellem linjerne at man ik sku bruge en masse krudt på sådan en gammel kat.
Jeg er bund ærgerlig over at hun ik allerede der fik taget den udvidede blodprøve, det blev slet ikke nævnt.
Så nej, jeg fornemmede ikke han var specielt dygtig.
Jeg syns ikke kemi og kompetence er helt det samme.
Min oplevelse var bare at han virkede lidt små ligeglad, men godt hvis andre har glæde af ham
Hun er nok ved at være der hvor hun er mættet af dage. Jeg er udover at være sindssyg ked af at skulle miste hende bange for om jeg tager den rigtige beslutning, om kan gøre mere for at hendes livskvalitet vender tilbage
Som jeg læser det, du skriver, så mener du ikke selv, at hendes nuværende situation er holdbar?
Hvis en forholdsvis simpel test kan vise, om hun kan tåle narkose eller ej, skal du måske begynde der? Hvis hun kan tåle narkose, er det måske forsøget værd for at se, om hun kvikker op.
Hvis hun ikke kan tåle narkose, eller hvis hun ikke kvikker op - ja, så er det en anden situation, som må bedømmes på den baggrund. Så er der måske ikke så meget mere, du kan gøre for hende.
Du har kendt katten i mange år, så måske kan du - lige som Susanne plejer at fortælle - se den dybt i øjnene og læse svaret der. Er der mere livsgnist tilbage?
Jeg synes, at det lyder som om hun er parat til at give slip.
Tak hende for alle de gode år ved at lade hende slippe for mere - det er det bedste og kærligste du kan gøre for hende.
Jeg har selv været der 4 gange . og ja, det er svært, men man skal altid tænke på det bedste for katten, selv om det absolut ikke er det bedste for èn selv.
Jeg er lige kommet hjem fra arbejde hvor hun på sædvanligvis kommer mig i møde, og hun har fået noget at spise og ville med ud og ville nusses
Nu er hun tilbage på tæppet under sengen
Nogle gange virker hun glad og vil kæles med, mest om aftenen i sengen.
Jeg kommer ikke til at udsætte hende for en hel masse forskellige tests og præparater. Hun fik den sidste antibiotika i går, hun hader det
Syns det er svært at læse hendes blik hun har alle dage set lidt smågal ud
Der er nok ingen tvivl om hvilken vej det går. Jeg tager en dag af gangen og i starten af næste uge skal vi give en status til dyrlægen. Det er en sindssyg svær beslutning især når hun trods alt viser en lille smule gejst ind i mellem. Jeg er godt klar over at hun ikke skal holdes i live indtil hun selv er mere død end levende.
Jeg er os bare virkelig udmattet af bekymringer og ked af det hed.
Bliver det “nemmere” med tiden? Jeg vil jo helst have katte i mit liv men er jo også nødt til at kunne tage den hårde beslutning.
Det er jo nok meget individuelt hvordan vi reagerer. Jeg har haft mange katte og har derfor været i situationen en del gange. Det er altid trist, men jeg synes ikke jeg har været i tvivl om hvornår der skulle siges stop. Og som @Eva skriver, er det et spørgsmål om at vurdere hvad der er bedst for katten. Evt. med dyrlægens hjælp.
Jeg føler rigtig meget med dig, for jeg har selv en ældre kat og jeg synes det er mega svært at beslutte, hvornår man ikke skal behandle mere.
Jeg vil sige, at jeg tror du skal se på din kat og prøve at fornemme, hvordan den har det. Virker hun ked af det, trist eller afkræftet? Eller har hun mest dage hvor hun er glad og tilpas? Måske det svinger lidt?
Jeg synes med min at der er gode dage og der er lidt mindre gode dage, men overvejende er det egentlig gode dage, hvor han virker tilpas, glad og gerne vil have kontakten med mig og resten af familien. Jeg er dog ret afklaret omkring at han ikke skal igennem en hel masse, hvad angår behandlinger og jeg ville slet ikke turde skulle have ham i narkose. Han har ikke fået renset sine tænder i årevis og de er heller ikke pæne, men dyrlægen syntes faktisk ikke det var så slemt. Men han spiser faktisk OK og har fin nok appetit.
Så det jeg ville sige, er egentlig at du godt kan fornemme hvornår nok er nok, og hvornår katten har flere dage hvor den er trist og afkræftet, end den har gode dage. Men derfor er det stadig virkelig svært at beslutte, for så længe der også er gode dage, så er det jo dem man hægter sig fast i.
Dyrlægen kan rådgive og vejlede dig, men i sidste ende er det dig der skal tage beslutningen og du skal tage den beslutning du har det bedst med. Hvis du mener hun stadig har livsgnist og det virker til det er tænderne som generer hende, så tag en snak med dyrlægen om, hvorvidt hun kan få en tandrensning, og hvilke risici der er. Det er risikabelt, især når hun ligger på grænsen mht nyrerne. Men det burde godt kunne lade sig gøre, med en kompetent dyrlæge, som du har tillid til.
Tusind tak for dit svar Hun var glad og ok frisk da jeg kom hjem fra job i går men det gik hurtigt over hun har det meget skidt tror jeg og jeg er på randen af sindssyge, det er som om apatien eskalerer nu.
Der er nogle der snakker om FIP. Jeg er gået i overlevelses/panik mode. Åh hvor gør det ondt. Jeg er i fuld gang med at rage viden til mig men blir det ik bedre MEGET snart må hun have fred
FIP hos en 17 årig kat ville være meget atypisk. Så ville jeg tro mere på kræft, hvis alle blodprøver er gode.
Er de skidtmads pga nyrerne, så skal der dog ikke så meget til at vælte dem så de mister appetitten.
Årh nej, det er jeg ked af at høre Svært at sige om det kan være FIP, men det lyder usandsynligt og med hendes alder i betragtning tænker jeg måske nærmere det simpelthen er hendes organer der er ved at sætte ud. Håber du får talt med dyrlægevagten, når hun har det så skidt og I finder ud af om der er noget der kan gøres for hende nu eller hun skal have fred
Men det er ikke det samme som at I klikker sammen.
Hun var glad og ok frisk da jeg kom hjem fra job i går men det gik hurtigt over 
Svært at sige om det kan være FIP, men det lyder usandsynligt og med hendes alder i betragtning tænker jeg måske nærmere det simpelthen er hendes organer der er ved at sætte ud. Håber du får talt med dyrlægevagten, når hun har det så skidt og I finder ud af om der er noget der kan gøres for hende nu eller hun skal have fred