[quote=Ann K;204735]Jeg kan huske første gang jeg hørte om den praksis… jeg var dybt, dybt rystet!!! Og er det faktisk stadig…
Hvordan kan man gennem flere år have en kat, som man omhyggeligt passer og plejer, støtter og hjælper gennem fødsler og andet… og så bare smide den væk som brugt papir, når den ikke længere kan bruges???
Jeg forstår det simpelthen ikke!
(At nogle hundeopdrættere har samme praksis, gør det ikke spor bedre!)[/quote]
Jeg forstår det heller ikke Ann, men vi må se i øjnene og også acceptere - nej ikke acceptere, men affinde os med - at ikke alle opdrættere, det være sig af katte, hunde og heste, har samme syn som vi på deres avlsdyr.
For dem er dyrene lig med investering og produktion, og når udnyttelsesgraden er nået, derefter aflivning eller videresalg til ny produktion et andet sted.
Dyrene bliver i de fleste tilfælde passet, som de skal, men en stor bid af følelserne for dem mangler … set med vores øjne.
[quote=Marianne H;204813]ggg den vil jeg godt vende lidt, for se, det er noget jeg har det svært med,
hvorfor er søde misling vigtigere end søde dit og søde dat, når misling nu har haft et dejligt liv, er det så, så forfærdeligt at det slutter, så søde dit og søde dat kan få en chance, hvorfor er kvantitet så vigtig.
Vi ser bort fra alle de uønskede katte der aflives hvert år er de ikke alle som een, lige så vigtige som misling, har de ikke lige så meget ret til at prøve hvad et godt katteliv er.
[/QUOTE]
Sød tanke og i en perfekt verden var der hjem og kærlighed til alle katte - og uønskede ‘ups’ og overskudskillinger blev ikke sat i verden men virkeligheden er jo desværre en anden! Hvis jeg helt ærligt og oprigtigt troede på den søde teori, så kunne jeg måske forenes med tanken om at en sund og rask kat bliver aflivet for the greater good så at sige - men alvorligt talt, jeg tvivler kraftigt på at problemet med de uønskede katte på internaterne ville blive reduceret eller helt forsvinde. Jeg vil til enhver tid tage ansvar for min egen kats liv og skæbne og er ikke følelsesmæssigt i stand til at sige ‘sorry puttepige, du har været en dejlig ven og du ville uden tvivl kunne være det for en anden heldig person, men der sidder 1.000 vis af skønne katte, som aldrig har fået chancen for at blive holdt af, så din tur slutter her’
Hvis man annoncerer sin kat til omplacering, synes jeg det er yderst usmageligt, at nævne aflivning i annoncen.
Man kan nævne, at omplaceringen er akut - og finder man så ikke et nyt hjem, må ejer jo så tage det valg at aflive, men at skrive det i annoncen er simpelthen bare så frastødende for mig.
Jeg synes der kan være mange gode og mindre gode undskyldninger for aflivning, men jeg har faktisk respekt for folk, der simpelthen ikke magter at omplacere en måske 8 år gammel huskat. Det er altså en stor mundfuld, hvis man måske samtidig står midt i en skilsmisse eller andet, der tærer på følelserne.
Jeg har endnu ikke stået i situationen, at måtte aflive fordi jeg ikke kunne finde nyt hjem til katten, men jeg vil faktisk ikke udelukke, at jeg nogensinde vil gøre det, hvis det er svært at finde et hjem og dagligdagen hos mig var yderst vanskelig pga denne problemkat. Men jeg ville helt sikkert aldrig skrive i annoncen, at det ville være en udvej
[QUOTE=~Prinsesse~;204817]Men er det ubetinget kærlighed IKKE at ville give sin kat chancen for et langt liv omend det ikke er hos en selv:?
At ejer vil bekymre sig resten af livet skal katten da ikke lide for - det må stå på ejers egen regning[/QUOTE]
Ikke helt samme situation, men alligevel lidt samme tankegang.
Da Roady sportløst forsvandt for mere end 15 år siden var jeg:
bange for han havde lidt
bange for han var mishandlet
kunne ikke have tanken om han var hos andre mennesker som elskede ham og han elskede dem.
Den sidste siger jeg, var rigtig bitter at sluge - ikke desto mindre det der beskæftigede mig rigtig meget. Egoistisk, tja måske - men ganske, ganske sandt - og hudløst ærligt.
[QUOTE=Lis Dahlstrøm;204834]Ikke helt samme situation, men alligevel lidt samme tankegang.
Da Roady sportløst forsvandt for mere end 15 år siden var jeg:
bange for han havde lidt
bange for han var mishandlet
kunne ikke have tanken om han var hos andre mennesker som elskede ham og han elskede dem.
Den sidste siger jeg, var rigtig bitter at sluge - ikke desto mindre det der beskeftigede mig rigtig meget. Egiostisk, tja måske - men ganske, ganske sandt - og hudløst ærligt.[/QUOTE]
Man føler jo som man føler - det kan man ikke gøre hverken fra eller til:)
Jeg har stået i samme situation som dig - men min ønske situation var, at Luna rent faktisk var blevet taget ind til en kærlig familie og der var gengældt kærlighed. For mig var det værste, at hun var død alene eller mishandlet.
Men sådan er i jo forskellige, og derfor handler vi anderledes:thumbup:
