Ann K har fået killing - DK Primprau's Against All Odds (Oddy)

Katte Generel snak om katte
#41

Jeg håber alt går godt med den lille killing.

Nu er det et debatforum, så jeg tillader mig at skrive at jeg som (tidligere) opdrætter ville have truffet andre valg der IMO kunne have givet en større chance for at killingen med success kunne have blevet hos sin mor. Ikke alle oplysninger står i denne tråd, så jeg vil ikke gå i detaljer da en del af debatten er foregået på et andet fora, men jeg synes det er vigtigt at eks. nye opdrættere kan se at alle opdrættere ikke nødvendigvis ville træffe samme valg. Om forløbet er sket indenfor reglerne er jeg i øvrigt usikker på. Hvis killingen kan overleve i et nyt hjem kunne den IMO også leve i opdrætteres hjem - med den rette pleje naturligvis. En kattepasser for en syg killing har ikke ansvaret - det vil IMO altid være opdrætteren.

Men jeg ønsker oprigtigt det bedste for killingen. :slight_smile:

#42

Det er altid nemt at sidde meget langt væk og være meget klog på andres vegne og gøre sig til dommer over deres valg og handlinger i en akut situation. Især i retrospekt. Man kan uden tvivl forestille sig flere forskellige scenarier, men at andre havde handlet anderledes betyder ikke, at det, som Camilla og Ann valgte, er forkert. Hvis folk imidlertid mener, loven er overtrådt, synes jeg, de skulle tage at melde det i stedet for at at komme med hentydninger og antydninger og indirekte beskyldninger.

Og så må jeg hellere stoppe her. Ellers ender jeg med at få ikke bare gult, men rødt kort :frowning:

#43

[QUOTE=JKJ;1005813]Jeg håber alt går godt med den lille killing.

Nu er det et debatforum, så jeg tillader mig at skrive at jeg som (tidligere) opdrætter ville have truffet andre valg der IMO kunne have givet en større chance for at killingen med success kunne have blevet hos sin mor. Ikke alle oplysninger står i denne tråd, så jeg vil ikke gå i detaljer da en del af debatten er foregået på et andet fora, men jeg synes det er vigtigt at eks. nye opdrættere kan se at alle opdrættere ikke nødvendigvis ville træffe samme valg. Om forløbet er sket indenfor reglerne er jeg i øvrigt usikker på. Hvis killingen kan overleve i et nyt hjem kunne den IMO også leve i opdrætteres hjem - med den rette pleje naturligvis. En kattepasser for en syg killing har ikke ansvaret - det vil IMO altid være opdrætteren.

Men jeg ønsker oprigtigt det bedste for killingen. :-)[/QUOTE]

Mener du da seriøst at man som kattepasser kan “tvinges” til at flytte ind i hjemmet hvor man passer kat?

  • Jeg har da ofte passet andres katte i eget hjem - det har betydet, at jeg er kommet et par gange dagligt - sørget for vand, mad, alm. tilsyn og selvfølgelig kæl … jeg ville aldrig melde mig som passer isåfald det ville betyde, at jeg skulle flytte fra min egen bopæl og dyr…
    Jeg har også hjemtaget flere dyr grundet sygdom, som har gjort, at det har været nødvendigt med ekstra opsyn/medicin mv…

Jeg ville personligt heller aldrig forvente at andre flyttede ind hos mig…

#44

[QUOTE=galath;1005843]Det er altid nemt at sidde meget langt væk og være meget klog på andres vegne og gøre sig til dommer over deres valg og handlinger i en akut situation. Især i retrospekt. Man kan uden tvivl forestille sig flere forskellige scenarier, men at andre havde handlet anderledes betyder ikke, at det, som Camilla og Ann valgte, er forkert. Hvis folk imidlertid mener, loven er overtrådt, synes jeg, de skulle tage at melde det i stedet for at at komme med hentydninger og antydninger og indirekte beskyldninger.

Og så må jeg hellere stoppe her. Ellers ender jeg med at få ikke bare gult, men rødt kort :([/QUOTE]
Nu er jeg ikke “folk”, men det fremgår vist at jeg er usikker på om regler er overtrådte.

Jeg synes debat er gavnligt og sundt, men du er vist ikke åben for nogen debat hvis man ikke har samme holdning som dig. :slight_smile:

#45

Nej da - det har jeg ikke skrevet. Jeg har selv kattepasseer i eget hjem, men det er mit valg (når muligt).

Opdræt, små killinger og specielt en killing der havde visse udfordringer stiller helt særlige krav til pasning, pleje, viden m.m. og personligt ville jeg kun i absolut krise tilfælde lade andre passe små killinger. Men for mig handler det om at jeg som opdrætter ville have truffet andre valg for at forsøge at bevare mor og killing sammen. Men jeg skriver klart i tydeligt at ansvaret IMO ligger hos opdrætteren - absolut ikke hos kattepasseren.

#46

[QUOTE=JKJ;1005863]Nu er jeg ikke “folk”, men det fremgår vist at jeg er usikker på om regler er overtrådte.

Jeg synes debat er gavnligt og sundt, men du er vist ikke åben for nogen debat hvis man ikke har samme holdning som dig. :-)[/QUOTE]

så burde du måske være lidt mere konkret om hvilke regler du er usikker på, hvilke alternativer du som opdrætter kunne have valgt der var garanteret et lige så heldigt udkomme som dette forløb, så du reelt set starter en debat og ikke blot tilkendegiver at du ville have gjort anderledes…

da ingen kan lære af at du ville have gjort noget anderledes uden at du definere på hvilken måde, samt kan være enige eller uenige med dig om hvorvidt regler er overtrådt når du end ikke nævner sammenhængen - så kommer dit ønske om at starte en debat dårligt fra start…

Hvis du er af den opfattelse at du kunne have gjort det bedre/anderledes med lige stor succes - så frem med det :slight_smile:

#47

Mon ikke der menes reglen om at man ikke må tage killinger fra deres mor før de er 12 uger - det er da en regel de fleste her kender til :slight_smile:

#48

det har vi i hvert fald gjort meget for at de fleste gør :slight_smile:

men JKJ skriver “reglernNE” flertal… om man overhovedet kan anvende 12 ugers reglen på dette forløb vil jeg mene som minimum er stærkt imod den ånd den lov er skrevet i - rent juridisk kan man sikkert godt tvinge den regel ud over forløbet men hvad skulle pointen være med det hvis man kigger på formålet og den ånd reglen er lavet i…

som opdrættere kan vi have forskellige holdninger til kattes trivsel - men alle kan vel blive enige sålangt som at kattens overlevelse trods alt er en forudsætning for at reglen overhovedet finder anvendelse…

hvorfor jeg finder det mærkværdigt at man kan mene at den regel på nogen måde kan appliceres

og da der skrives reglerNE - så er jeg meget nysgerrig efter at vide hvilæke regler der ellers omtales, for det er imo megt vedkommende hvis man mener de er blevet overtrådt !

#49

[QUOTE=Battlestar;1005878]så burde du måske være lidt mere konkret om hvilke regler du er usikker på, hvilke alternativer du som opdrætter kunne have valgt der var garanteret et lige så heldigt udkomme som dette forløb, så du reelt set starter en debat og ikke blot tilkendegiver at du ville have gjort anderledes…

da ingen kan lære af at du ville have gjort noget anderledes uden at du definere på hvilken måde, samt kan være enige eller uenige med dig om hvorvidt regler er overtrådt når du end ikke nævner sammenhængen - så kommer dit ønske om at starte en debat dårligt fra start…

Hvis du er af den opfattelse at du kunne have gjort det bedre/anderledes med lige stor succes - så frem med det :)[/QUOTE]
Jeg har vist allerede nævnt at jeg ikke ville overlade pasning af en lille killing til en kattepasser medmindre der tale om en krise. Det er et eksempel på hvad jeg ville have gjort anderledes. Jeg ville eksempelvis som opdrætter desuden have forsøgt med flere ting for at få mor og killing til at blive sammen - have givet det meget lang tid og siddet i samme rum alene med mor og killinger, og i øvrigt forhørt mig om andre opdrætteres erfaringer med hunkatte der afviste en killing. Hvis nødvendigt ville jeg støttefodre med KMR som jeg naturligvis ville have på lager ved en kattefødsel. Hvordan hunkatten så reagerede ville afgøre hvad jeg efterfølgende ville gøre. At en hunkat afviser en syg killing er ikke ualmindeligt, og en killing i bedring, og en hunkat i trykke rammer med sit yndlingsmenneske kunne måske gøre en forskel - det ville i hvert tilfælde være et forsøg værd.

Håbe du kan bruge mit svar. :slight_smile:

Jeg skriver på en iPad så beklager mulige tastefejl og autocorrect fejl.

#50

Det ved hverken du eller jeg, så jeg finder det ret lige meget at sidde og gisne om det… men man er meget velkommen til at melde mig for overtrædelse af loven om overdragelse af killinger, hvis man mener at det er det som jeg har overtrådt!

Dybest set aner ingen reelt hvad der er forsøgt for at bevare killing og mor sammen - og hvorfor det er blevet opgivet… Hverken jeg eller Camille har fortalt detaljeret om dette - og helt ærligt… JEG har IKKE tænkt mig at gøre det heller!
Man glemmer let at det her er et forløb over mindst to døgn (for mit vedkommende)… og ikke bare at jeg er kommet og har konstateret at morkatten var gået et lille smut væk fra fødekassen…

Så hvis man mener at nogen former for regler eller love er overtrådt… så meld det! til politiet, til stambogsførende klub, til Kattens Værn eller Søfartsministeriet, eller hvem man nu mener kan være relevant…
Og ellers… tja… skal jeg sige det pænt?.. ti stille…
Jeg gider faktisk ikke at høre på den slags halvkvædede viser længere :slight_smile:

#51

[QUOTE=JKJ;1005914]Jeg har vist allerede nævnt at jeg ikke ville overlade pasning af en lille killing til en kattepasser medmindre der tale om en krise. Det er et eksempel på hvad jeg ville have gjort anderledes. Jeg ville eksempelvis som opdrætter desuden have forsøgt med flere ting for at få mor og killing til at blive sammen - have givet det meget lang tid og siddet i samme rum alene med mor og killinger, og i øvrigt forhørt mig om andre opdrætteres erfaringer med hunkatte der afviste en killing. Hvis nødvendigt ville jeg støttefodre med KMR som jeg naturligvis ville have på lager ved en kattefødsel. Hvordan hunkatten så reagerede ville afgøre hvad jeg efterfølgende ville gøre. At en hunkat afviser en syg killing er ikke ualmindeligt, og en killing i bedring, og en hunkat i trykke rammer med sit yndlingsmenneske kunne måske gøre en forskel - det ville i hvert tilfælde være et forsøg værd.

Håbe du kan bruge mit svar. :slight_smile:

Jeg skriver på en iPad så beklager mulige tastefejl og autocorrect fejl.[/QUOTE]

Men alt det der er jo ikke REGLER eller LOVE?

Forhøre mig om andre opdrætteres erfaringer???
Prøv lige at se, hvad man her fået ud af det her!!! Og helt ærligt… verden består af andre steder at søge sine råd og vejledninger end fx KG eller andre kattefora :slight_smile:

#52

Bekendtgørelse om overdragelse af kattekillinger er ikke “regler”. Det er en lov. Hvis man mener, at loven er overtrådt, bør man anmelde det. Slut, færdig. Jeg synes i hvert fald ikke, det er passende at komme med indirekte beskyldninger, hvad enten man er sikker eller ej.

Samtidig er den en lov, der hedder Dyreværnsloven.

§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Så hvad skal vi nu vælge her? At være principrytter og holde os rigidt til Bekendtgørelsen? Eller forsøge i samarbejde med en kvalificeret dyrlæge at beskytte killingen bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, selv om det betyder, at Bekendtgørelsen ikke ville blive overholdt? Og hvad ville retten mon lægge til grund, hvis det kom dertil?

Som jeg skrev i det første indlæg, så afviser jeg bestemt ikke, at der er andre scenarier OGSÅ. Det betyder bare ikke, at det Ann og Camilla har gjort er forkert. Og det er lidt nemt at sidde og være bagklog på en sag, når man oven i købet kender udfaldet på den. Hvis killingen kunne overleve et andet sted, kunne den også overleve hos opdrætter. Ja, måske. Det er der så ingen der ved. Og vi ved også først nu her bagefter, at killingen faktisk overlevede et fremmed sted. Selv dyrlægen, som trods alt må have en vis kompetence, regnede ikke med, at den ville klare sig.

#53

Jeg er jo ikke ligefrem opdrætter, men måske kommende opdrætter. Jeg kan for min død ikke se problemet her, for jeg synes stadigvæk det lyder som om at morkatten havde forladt og/eller forladt sin killing. Hvis killingen har haft en begyndende lungebetændelse el. en lungebetændelse kørende for fuld kraft, har morkatten sandsynligvis mærket dette. Det ses tit og ofte at moderdyr forlader deres unger hvis de er syge, og ikke kan klare den selv… medmindre mennesket træder til. Jeg kan ikke forstå hvorfor det kan være forkert at fjerne sådan en killing over til en anden kat der vil optræde som reservemor?

Dette spørgsmål stilles ikke for at pege fingre af nogen på hverken den ene eller anden måde, men af et oprigtigt ønske om at forstå hvordan fx. Jette (*Kongensgaard) ville have handlet.anderledes, meget gerne med en beskrivelse af hvordan, eller hvis der for den sags skyld er andre opdrættere herinde der ville have handlet anderledes ganske som Jette skriver hun havde villet. Eller hvis der er andre opdrættere herinde der har lignende historier med en beskrivelse af hvorfor I har handlet som I har i en lignende situation.

Med den beskrevne situation indtil videre hælder jeg indtil videre mest til at der er taget en fin beslutningen IMO (ikke at forglemme :wink: )

#54

tak for dit svar :slight_smile:

det er sund fornuft… ved vi specifikt at det ikke var tilfældet her? Ved vi at denne beslutning ikke var truffet på baggrund af en krise og derfor var den helt korrekte? Hvad defineres som en krise ? hvor går grænsen…

Jeg ville eksempelvis som opdrætter desuden have forsøgt med flere ting for at få mor og killing til at blive sammen - have givet det meget lang tid og siddet i samme rum alene med mor og killinger, og i øvrigt forhørt mig om andre opdrætteres erfaringer med hunkatte der afviste en killing.

Hvad er meget lang tid? og i forhold til hvad

hvordan skulle killingens tilstand være før du i situationen ikke ville give det længere ? hvis andres erfaringer korrelerede med dine egne erfaringer/iagtagelser - hvad ville du så gøre ? Hvad hvis dine muligheder for de nævnte alternativer var små eller ikke eksisterende ?

Hvis nødvendigt ville jeg støttefodre med KMR som jeg naturligvis ville have på lager ved en kattefødsel. Hvordan hunkatten så reagerede ville afgøre hvad jeg efterfølgende ville gøre. At en hunkat afviser en syg killing er ikke ualmindeligt, og en killing i bedring, og en hunkat i trykke rammer med sit yndlingsmenneske kunne måske gøre en forskel - det ville i hvert tilfælde være et forsøg værd.

Støttefodring/hjælpeguf til moren med KMR er praksis for de fleste opdrættere - god sund praksis :slight_smile: men hvad hvis de trygge rammer i selskab med favorit mennesket ikke gør en forskel eller killingen ikke bedres eller moren ikke viser interesse uanset hvor lang tid man så sidder??

Håbe du kan bruge mit svar. :slight_smile:

det kan jeg, men det rejser mange mange mange spørgsmål

men mest af alt - så fortæller det mig at der INGEN garantier er for - uanset hvad man så end forsøger - at man har succes med sit forehavende.

Det fortæller mig at der er alternativer der skal overvejes, at der er nogle rammer der kan lade sig gøre og andre der ikke kan, men først og fremmest fortæller det mig at der på ingen måde er nogen entydig løsning på hvordan et sådan scenarie kan/skal løses.

Alene det at kontakte andre opdrættere giver mulighed for lige så mange løsninger som man har kontakter, og stadig er der ingen garantier.

det er super at have mulighed/plads/overskud/økonomi ect ect ect til alverdens alternativer - men i sidste ende, så kommer opdræt an på en ting - mavefornemmelse. Føler man sig sikker på at man gør det bedste i situationen! og hvis det ender lykkeligt - så HAR man faktisk gjort det rigtige i situationen.

Hvorfor skulle man så gøre det anderledes ?

At begynde at snakke om regler og love når det handler om en lille killings overlevelse hvor ansvaret ligger hos erfarne dygtige opdrættere der kender deres katte og nogenlunde kan gennemskue konsekvenserne af de valg de træffer - hvad er ideen med det?

Hvorfor er det overhovedet vigtigt pludselig at snakke regler i en situation som denne ?

#55

Det menest at killingen aldrig vil kunne vokse op til en normal kat… den vil ikke få den korrekte prægning eller lære kattesprog uden sin mor…
Min påstand er at den slags kan en killing lære lige så vel af en surrogatmor, som af sin rigtige mor… Det væsentlige er at killingen kommer til at have kontakt til andre katte gennem sin opvækst.
Jeg kan godt medgive at det er trist at der ikke er søskende - det er trods alt det bedste… Men at vokse op uden søskende er nu ikek ensbetydende med at være socialt skadet for livet heller… Mange killinger er opvokset uden søskende og er faktisk endt som ganske “fornuftige” katte alligevel :slight_smile:

eller hvis der for den sags skyld er andre opdrættere herinde der ville have handlet anderledes ganske som Jette skriver hun havde villet. Eller hvis der er andre opdrættere herinde der har lignende historier med en beskrivelse af hvorfor I har handlet som I har i en lignende situation.

Den eneste metode jeg endnu har hørt om, er at lukke sig inde med morkatten og killingen i et rum og der så gentagne gange præsentere killingen for hende… teorien er at morkatten tilsidst vil tage sin killing til sig…
Om det havde kunen virke i dette tilfælde… Nej - det tror jeg ikke - ikke med den morkat i hvert fald… Andre af husets hunkatte ville jeg være ret sikker på at jeg sagtens ville have kunne gøre det med… Hunkatte er forskellige - også som mødre…

Og så… det er bestemt ikke fordi jeg ikke har ville bruge min tid i huset eller ikke har ville blive der… Hvis jeg havde haft en fornemmelse af at det ville have været løsningen, så havde jeg gjort det!
Så fantastisk sjov er det nemlig heller ikke igennem flere uger at sove i to timers intervaller fordi en lille killing skal have mad og andre behov tilfredsstillet… Så det er en tjans jeg med glæde ville have overladt killingens opdrætter og ejer!

#56

[QUOTE=Ann K;1005918]Men alt det der er jo ikke REGLER eller LOVE?

Forhøre mig om andre opdrætteres erfaringer???
Prøv lige at se, hvad man her fået ud af det her!!! Og helt ærligt… verden består af andre steder at søge sine råd og vejledninger end fx KG eller andre kattefora :)[/QUOTE]
Jeg ville da bruge mit netværk - ikke et kattefora.

#57

Ja, det vist det samme, Ann skriver.

#58

ikke at forklejne kattefora vs IRL netværk da der trods alt er knap 20 erfarne opdrættere på herinde konstant i dagtimerne :slight_smile: men for argumentets skyld…

hvad hvis både IRL netværk og opdrætterne på foraerne har samme mening…

og hvad hvis de løsninger der bliver foreslået enten ikke har relevans eller er mulige eller giver noget resultat… så er man ligevidt…

og så står man tilbage med sin mavefornemmelse…og sin erfaring

det er ikke et resultat nogen kan sige hinanden på… og da SLET ikke hvis situationen er endt godt…

tvært om kan man da lære AT det er en løsning der kan bruges OG at der findes mulige alternativer til det man selv ville have valgt…

#59

[QUOTE=JKJ;1005914]…Jeg har vist allerede nævnt at jeg ikke ville overlade pasning af en lille killing til en kattepasser medmindre der tale om en krise. Det er et eksempel på hvad jeg ville have gjort anderledes. Jeg ville eksempelvis som opdrætter desuden have forsøgt med flere ting for at få mor og killing til at blive sammen - have givet det meget lang tid og siddet i samme rum alene med mor og killinger, og i øvrigt forhørt mig om andre opdrætteres erfaringer med hunkatte der afviste en killing. Hvis nødvendigt ville jeg støttefodre med KMR som jeg naturligvis ville have på lager ved en kattefødsel. Hvordan hunkatten så reagerede ville afgøre hvad jeg efterfølgende ville gøre. At en hunkat afviser en syg killing er ikke ualmindeligt, og en killing i bedring, og en hunkat i trykke rammer med sit yndlingsmenneske kunne måske gøre en forskel - det ville i hvert tilfælde være et forsøg værd.

[/QUOTE]

Kan se at Jette har svaret tilbage mens jeg sad og skrev mit indlæg - tak for det :slight_smile:

Dog har jeg stadigvæk ikke fået en forklaring på hvorfor beslutningen taget af Ann og Camilla er forkert/helt hen i skoven. Jeg er snarere blevet klogere på en anden løsning som kunne være en mulighed, som måske kan være ligeså rigtig som den der blev taget i situationen. Der hælder jeg lidt som Regitze til at forskellige mennesker måske vil tage forsk. beslutninger i samme situation.

Men hvis killingen var så syg som her med en lungebetændelse… hvis jeg sammenligner med mine knap så sjove erfaringer med mine 2 kuld plejekillinger som er noget ældre end killingen her, så har jeg da lært at killinger tilter til den negative side meget hurtigt. Uden at vide det i forhold til katte specifikt, men sammenholdt med min biologiske viden, kunne jeg godt tro at så unge killinger ville tilte til den dårlige side endnu hurtigere end de 8-12 ugers plejekillinger som jeg havde, men det ved jeg jo af gode grunde ikke. Men ville man så overhovedet have tiden til at forsøge at få morkatten til at acceptere killingen? Man risikerer at miste dyrebar tid i forhold til det punkt der hedder “point of no return” i forhold til behandling af killingen. Hvad nu hvis man mister den fordi man har forsøgt at få morkatten til at acceptere den? Hvad med det punkt der hedder evt. kommende dyrebart arvsmateriale i en race som ikke er så stor i DK?

Jeg synes stadigvæk at killingens tarv - overlevelse - er blevet varetaget på en god måde… uanset at der så er andre der skulle være uenige med mig :slight_smile:

#60

[QUOTE=Ann K;1005933]Det menest at killingen aldrig vil kunne vokse op til en normal kat… den vil ikke få den korrekte prægning eller lære kattesprog uden sin mor…
Min påstand er at den slags kan en killing lære lige så vel af en surrogatmor, som af sin rigtige mor… Det væsentlige er at killingen kommer til at have kontakt til andre katte gennem sin opvækst.
Jeg kan godt medgive at det er trist at der ikke er søskende - det er trods alt det bedste… Men at vokse op uden søskende er nu ikek ensbetydende med at være socialt skadet for livet heller… Mange killinger er opvokset uden søskende og er faktisk endt som ganske “fornuftige” katte alligevel :slight_smile:

Den eneste metode jeg endnu har hørt om, er at lukke sig inde med morkatten og killingen i et rum og der så gentagne gange præsentere killingen for hende… teorien er at morkatten tilsidst vil tage sin killing til sig…
Om det havde kunen virke i dette tilfælde… Nej - det tror jeg ikke - ikke med den morkat i hvert fald… Andre af husets hunkatte ville jeg være ret sikker på at jeg sagtens ville have kunne gøre det med… Hunkatte er forskellige - også som mødre…

Og så… det er bestemt ikke fordi jeg ikke har ville bruge min tid i huset eller ikke har ville blive der… Hvis jeg havde haft en fornemmelse af at det ville have været løsningen, så havde jeg gjort det!
Så fantastisk sjov er det nemlig heller ikke igennem flere uger at sove i to timers intervaller fordi en lille killing skal have mad og andre behov tilfredsstillet… Så det er en tjans jeg med glæde ville have overladt killingens opdrætter og ejer![/QUOTE]

Mht. at lære kattesprog er jeg af nøjagtig samme mening som dig Ann. 1. hold plejekillinger ankom her, netop for at lære kattesprog, da deres mor ikke magtede at varetage dette, snarere tværtimod. Der kom nogle skønne skønne killinger ud af dem.

Mht. at være alene sammen med killing og morkat i et rum og præsentere killing for mor gentagne gange. Hvis moderen afviser killingen fordi den er syg, hvorfor skulle hun så tage den til sig, fordi den bliver ved med at blive præsenteret for hende? Ved godt at du ikke har svaret på dette Ann, men refererer hvad andre har sagt. Er der andre herinde der har prøvet dette med succes med syge killinger?

Afslutningsvis, så anfægter jeg ikke jeres beslutning, men jeg vil meget gerne høre andre opdrætteres mening (som fx. Jette, der gerne vil stille op med svar) simpelthen for at have den/disse meninger i bagagen hvis opdrætter drømmen bliver til noget engang :slight_smile: