Årets havetråd 2019

Jeg har haft en Flymo i mange år … ganske udmærket, bortset fra at det der med at den svæver ubesværet over græsplænen helt af sig selv, har aldrig virket på min maskine :cool:

1 Synes om

Lidt fra haven på en forblæst solskinslørdag i marts:

Fire klokker er det blevet til.

Minipåskeliljer, som er ude af fokus, på vej mellem tulipanerne.

Sart æggeskalsfarvede krokus. Jeg synes, de er helt vildt fine, men fotoet yder desværre ikke farven retfærdighed.

5 Synes om

Argh… damn it. Jeg sidder og er ved at bestille frø hjem fra England, her inden de nok får en anden pris hvis Brexit bliver virkelighed (det gør det jo nok)

… lige nu har jeg købt alt for meget, 85 pund føj det er meget. Jeg bliver nøj til at sortere noget af det fra… men hvilke skal det være, for jeg har jo helt sikkert BRUG for dem ALLE :smirk:

3 Synes om

Carina - Det lyder spændende med havearkitekt! Er I kommet videre siden? :slight_smile:

Her er der ikke gjort det store ved haven endnu, udover at jeg har sat nogle løg fra hyacinter ud efter de var færdige med at blomstre herinde, og har under vores ribes i “100% skyggehjørnet” plantet nogle sommerblomstrende duftende, fuldt skyggetålende nogen, som jeg købte da Birgit slæbte Kamilla og jeg med i Gartneriet Spiren.
@HolmeInc - Kan du huske hvad de hed, dem jeg købte? :slight_smile:

Det var en af deres forårsblomstrende duftende
cyclamen hederifolum arter. Lige hvilken tog jeg ikke notits af; men super kønne er de

1 Synes om

Tak, den af dem jeg valgte var dog sommerblomstrende, er jeg sikker på de sagde :slight_smile: De havde nemlig både forårs- og sommerblomstrende :slight_smile:

Aiiii @Eva_K og @HolmeInc har I været i Spiren uden at besøge mig
Hvordan kan I gøre det, det er jo næsten i min baghave! :venter:

… frøindkøbet blev dyrt! Nå, men når nu Hippy ikke vil være drægtig kan jeg jo altid bruge de penge på haverelaterede ting… også snakker vi ikke om at hun bliver smidt til parring senere og de killinger så bare kommer der i stedet for… og pengene så bare skal bruges der :flojte:

@Eva_K vender lige tilbage med havearkitekt indlæg… det havde jeg helt glemt at følge op på… skal lige have lavet noget mad… I’ll be back!

1 Synes om

Det var fordi vi skulle til Felis Danicas plenarforsamling at vi var der :slight_smile: Så vi kørte lige lidt før for at Birgit kunne købe sig fattig i påskeklokker :hoho:

1 Synes om

Og vi andre var ved at gå til over priserne :besvimer:

Ja, de er umiddelbart lidt pebrede, men når man tænker over hvor lang tid der går før de har den størrelse de sælges i og hvornår de blomstrer, så er prisen ikke så vanvittig endda. Jojo, du kan da godt få dem billigere i Bilka, men der er ikke nær det udvalg som hun har.

1 Synes om

@Eva_K den lovede opdatering ift. havearkitekt besøg. Her er den haveskitse hun lavede til mig

Inden havearkitekten gik igang skulle jeg selv lave en tegning af haven som den så ud nu i målestoksforhold 1:100:

Nedenstående er hvad hun tegnede efter jeg havde vist inspirationsbilleder, fortalt hvad jeg godt kunne tænke mig og vi havde været ude i haven. Da vi så var inde igen satte hun sig ned og tegnede.

.

  1. her skal være kombineret rhododendron og hortensia sat op i en halvcirkel således at der skabes et intimt haverum med cirklen i midten. I blandt rhodoer og hortensia skal der være skyggetålende stauder blandet normal jord og surbundsjord. Det er så meningen at der skal være siddeplads eller et spejlbassin i midten af den halvcirkel… eller en anden form for fikspunkt. Det har jeg ikke taget endeligt stilling til endnu.

2 + 3. nyetablering af et bed (2), som skal være en spejling i hvert fald størrelsesmæssigt af det overforliggende bed . Her skal jeg bla have en parykbusk og jeg har en rødbladet hyld som jeg også skal have herovre. Derudover vil jeg fylde bedet op med stauder og løgplanter… sandsynligvis også nogle roser. Der er altid plads til en rose mere :wink:
Dette bed skal så omkredses af en hæk (3) som også skal sættes rundt om det bed som bed 2 er en spejling af.

  1. er små taks eller buksbomhække, max højde ½ meter som igen har funktionen at afgrænse som den anden hæk.

5+6+7. Herfra er det meningen at man kan gå over i et drivhus/orangeri (det er en drøm som dog ligger langt ude i fremtiden. Ved siden af dette skal min køkkenhave (5) rykkes over og blive lidt større end den er nu. Her skal der også sættes en hæk op som skal afgræse kommende kompostafdeling så denne ikke er så synlig. Køkkenhaven skal afgrænses af bærbuske, rabarber og nogle skyggetålende buske nede op mod hegnet ud til stien som ligger bagerst i billedet og afgrænses af vores hegn (som lige netop ikke er med på billedet) og der skal også plantes nogle frugttræer. Køkkenhaveafdelingen skal så afgrænses af enten endnu en hæk, espalierede frugttræer eller klematis der klatrer på rionet, ikke taget stilling til dette endnu.

  1. Når man kommer ind i haven på nuværende tidspunkt er der rosenhave i en stor del af det område der har alle 8-tallerne. Her skal der fortsat være roser (mange af dem) iblandet stauder og buskbombuske (eller anden stedsegrøn busk) som fikspunkter til øjet. Jeg skal sandsynligvis også have et spejlbassin her i midten. Det er også planen at der på sigt skal sættes nogle rosenbuer op.

Vi nåede kun at tegne for ca. 2/3 af haven, men det gør ikke så meget. For i det nuværende har jeg alligevel arbejde til nogen år, med de hastigheder der arbejdes i her i huset når der også skal passes arbejde og katte :slight_smile: For ikke at tale om at det også koster en del at få indkøbt planter.

Jeg har dog en måske naiv ide om at jeg godt kunne tænke mig at lave en del af planterne og de nye hække selv fra henholdsvis frø og stiklinger. Så bliver det noget billigere men kommer også til at tage længere tid. Nu vi så hvad det ender med tidsmæssigt.

Jeg glæder mig så meget, og alle mine bekymringer om hvorvidt hun kunne lave noget jeg godt kunne lide blev gjort fuldstændig til skamme. Der var også rigtig god kemi imellem os lige fra starten, så ret hurtigt turde jeg godt at “slippe tøjlerne” :slight_smile:

3 Synes om

Penge er til for at blive brugt :blush:
Og jeg syntes faktisk ikke de er så dyre når man tænker på hvor fin kvalitet det er. Mange penge måske men ikke dyrt :blush:

Jeg smiler til den sorte dobbelte hver dag jeg er i haven og den smiler tilbage - ægte kærlighed :wink::joy::joy:

3 Synes om

Wow, det ser spændende ud! Jeg håber du husker at tage før, undervejs og efter billeder? Kunne være enormt spændende at følge :slight_smile:

1 Synes om

Ja, så kan Carina få en renoveringstråd lige som Pias :slight_smile:

2 Synes om

Her i drivhuset har vi altså masser af lyserøde dutter… :sunglasses:

3 Synes om

Har været ude at servere kaffe for mine roser i dag. Hver anden dag tømmer vores piccoline alle kaffemaskinerne på arbejdet for kaffegrums, og så kan man få sådan en pose med hjem. Det skulle efter sigende være rigtig godt - men det vil jo vise sig :slight_smile:

2 Synes om

Mine haveplanter får kun kaffe hvis jeg sidder i haven, men mine stueplanter ville ikke overleve uden alle mine kolde sjatter :tihi:

2 Synes om

kaffe er trods alt mest vand :wink::joy::joy:

Har lige bestilt en lyserød pampasgræs.
De bliver et par meter høje og blomstre i sensommeren.
Er den ikke bare smuk?
Bliver plantet ved siden af mine sorte og mørklilla sommerfuglebuske

5 Synes om

Jo, den er fin :slight_smile: