Årets havetråd 2021

Chardonnay har hjulpet mig med dagens havearbejde.
Vi fik beskåret roser og hindbær og fjernet blade i et par bede.


Igår fik jeg sået tomater, agurker og lidt forskelligt andet.
Næste plan er at få udviklet en eller anden smart løsning, så jeg kan bruge en blanding af havejord og kompost istedet for plantesække til kapilærkasserne. Input modtages med kyshånd :grinning:

6 Synes om

Overvejer det samme for jeg kan ikke blive ved med at jordforbedre med de mange poser hvert år.

Jeg tænker at sy en pose i noget plastik/kanvas/beavernylon/sækkelærred eller lignende. Posen skal kunne holde jorden på toppen af kapillær kassen og gerne have lidt 'fordampningskontrol" så jorden ikke tørrer for hurtigt ud men så der samtidig også kommer luft til rødderne og ikke mindst så de holder nogle år så jeg ikke smider alt det plastik ud hvert år
Jorden bliver halv af 'højbedejord" og halv ‘kompist’ måske 2/3 og 1/3 hhv. Henter det fra genbrugspladsen, hvor jeg i år alligevel skal have hentet jord til mine nye højbede.

Jorden kommer så til at indgå i en form for 3 holddrift. Mellem mine 5 kapilærkasser, 3 firkantede højbede og 3 aflange højbede. Skal lige have læst op på hvilke afgrøder jeg kan skifte mellem for bedst at holde jorden de tre steder i bedst mulig kvalitet.

Det er min foreløbige plan

3 Synes om

I håb om at se mindre af naboens grimme hus, og se mere grønt, har jeg plantet et kirsebærtræ, de havde tilbud på dem i Aldi. Nu er jeg så på ingen måde havemenneske, så jeg håber at I kan og vil hjælpe mig med at forstå den forklaring der er med.

Det skal stå i fuld eller delvis sol?
Det skal/kan beskæres når det bliver 8-9 år?
Der kommer frugter når det er 7-8 år?
Der kommer blomster på det, når det er 4-5 år?
Det skal vandes, fast?
Det bliver mellem 300-500 cm. højt?
Og får spiselige frugter? (heldigt nu det er et kirsebærtræ jeg har købt :hoho:)

Er opmærksom på at jeg her i startet skal vande det, hvis det ikke regner. Men det skal jeg vel ikke blive ved med i hele dets levetid, eller skal jeg?

Ps. har selvfølgelig prøvet at google på dets navn, men der fandt jeg færre oplysninger, end der var på skiltet.

Det er et årshjul de viser :wink:

Det kan stå i både fuld sol og delvis skygge.
Det skal beskæres om efteråret efter bær er plukket. Det er ligegyldigt de første mange år.
Bær er modne i juli-august
Det blomsterer i april-maj
Det skal vandes
Det bliver 3-5 meter højt
Du kan blive allergisk over for det.

HUSK at give det en støttepæl, husk at vande det godt de næste par år.
Hvis du har plantet det i græsplæne, så sørg for at lave en meter diameter med sort jord.

Regina er så IKKE selvbestøvende, dvs. du kan ikke forvente der kommer frugter med mindre du køber endnu et og det af en anden sort. Du kan se her hvilke sorter der bestøver et Regina træ Regina kirsebær. Sød. Priser fra 119,- kr. - planteskoler.dk

Der er en bedre bestøvningsoversigt her Bestøvningsoversigt kirsebær

Jeg har også lige købt et kirsebærtræ. Blive spændende at følge de to træer.

4 Synes om

Her er et forslag til sphagnumfrie kapilærløsninger - der er lidt forskel i logistikken, når der benyttes jordblanding fremfor sphagnum: Havenyt.dk - Lav din egen spagnumfrie kapillærkasse

4 Synes om

Jeg skulle lige til at google hvad årshjul betød, da jeg læste videre og så gav det ligesom sig selv.

Støttepæl, ups, så ser det ikke særlig selvplantet ud. Hvis kirsebærtræer kan det. :ups:

Har lige kikket igen på forklaringen der fulgte med, og der står intet om bestøvning, ikke videre smart for et træ der bliver solgt i en Aldi, til typer som mig. :tihi: Dælme heldigt at jeg kunne spørge her inde. Kikkede lige på de links du delte, synes ikke jeg kunne se hvor tæt et andet træ skal stå, for de kan bestøve hinanden, ved du det?

Og tusind tak for svar! :tak:

1 Synes om

Indenfor 50 meter, men jo tættere jo mere sikkert :smil: Det er bier mv., der bestøver, så gode ting i haven der tiltrækker dem er positivt :smil: Vær opmærksom på hvor stor krone de får som udvoksede (der har Birgit lige købt træ, og fik noget at vide ift at højden relaterede til diameteren. Hvad var det nu, @HolmeInc? :gruble: )

1 Synes om

@Eva_K @HolmeInc

Forstår jeg det rigtig (efter at have kikket de to links), at jeg skal have et andet kirsebærtræ, for det kan blive bestøvet?

I har ikke en emsig vicevært, der fjerner selvsåede træer? :cool:

1 Synes om

Indtil d. 01.06, er det kommunen der ejer det. Er det svar nok? :klappe: :rofl: :rofl: :lol: :klappe:

Da jeg flyttede ind i 2006, havde vi buske i bedene foran vores opgange. To forskellige slags, i hver sin farve, og bedene var velholdte. Nu, hvis vi er heldige, blive der fjernet ukrudt en gang om året, og måske bliver den beplantning der er der nu, klippet.

Her flyder med affald over det hele, og intet bliver holdt længere. Jeg har brugt næsten tre måneder, på at vi fik ny pære i lampen over vores indgangsdør, så man kunne læse de sedler jeg har hængt op, om vores dørtelefon er i stykker, og døren nu er ulåst. De valgte at fjerne lukkedelen på døren, frem for at få lavet dørtelefonen, så nu klapper døren op og i, når det blæser.

Nu ser her sådan her ud, dårligt billede taget ud af mit køkkenvindue, hvor der bl.a. er et selvsået træ. Det håber jeg personlig bliver stående, for så kommer det til at skygge for mit soveværelsevindue. :thumbup:

Sådan ser der ud, ud af mit ene stuevindue. Den sofaseng, tror jeg det er, har stået der nogle uger nu.

Der hvor jeg har plantet mit træ, er et par meter fra et andet, selvsået træ. Ingen ide om hvad det er, men nu har det fået lov til at gro nogle år, og det passer mig fint, jo større det bliver, jo mindre ser jeg det grimme nabohus.

2 Synes om

Vi har brugt det i forsøget på at holde sneglene af kattens foder, syntes ikke helt vi havde den effekt af det som håbet

Mit træ bliver 5-7 meter højt.
Forskellen er 2 meter.

Forventet krone er derfor 3-5 meter (højde angivelse fratrukket forskellen).

Så hvis dit er et normalt kirsebærtræ så bliver det de der 5-8 meter og har en krone på 3-6 meter.

Deraf følger at for normale kirsebærtræer er minimumsafstanden mellem træer 3 meter, men 5 er nok bedre.

Kirsebærtræer kan sagtens selvså, men hvorfor risikere det bliver pivskævt og at det ikke sætter en ordentlig rod “blot for et romantisk uden støttepæl”. Den skal blot have den til den har sat ordentlige rødder, dvs. et par år eller tre.

1 Synes om

Det er nu ikke fordi jeg har noget imod det får et støttepæl, havde selv tænkt tanken, men havde intet at bruge. Min tanke er mere, at jeg strengt taget vel ikke må plante træer på vores område, og med en støttepæl er det svært at løbe fra, at det er en person der har sået det. :hoho:

2 Synes om

Pas - jeg er hysterisk angst for hvepse, for jeg kan slet ikke tåle dem :s:

Men nu er der købt magnolia :ups: de er simpelthen så fine og vi kørte jo lige forbi Jespers planteskole … ups! :hoho:

på torsdag skal jeg i gang med at “tegne lidt op” omme i baghaven.
Der skal laves højbede, sættes magnolia det rette sted ift bedene og måske laves terrasse og gangareal bagom huset allerede i år, hvis feriepengene rækker til fliser også :slight_smile:

Bum bum - det bliver en arbejds-påske. Godt jeg ikke har ferie mandag-onsdag, så ville det jo blive en hel uge i haven :money_with_wings: :money_with_wings: :ups:

1 Synes om

For nogle år siden lavede jeg en forårs stribe i græsplænen med mange de forskellige løg, fra en plantehandel (det var dyre løg) De plejer og komme nu krokus er oppe.
Græsplæne plejer ikke at blive slået i den stribe før alle er visne helt ned.
Der er kommet robot, og der må ikke sættes hegn uden om, så det vil blive slået inden blomster er færdige.

Jeg kan lade det hele komme op og blive slået, eller kan en af de næste dage grave det op og lade løg tørre og planet en anden sted.

Nu har jeg jo ikke grønne finger, hvad vil du gøre, hvis det var dig? Eller noget helt andet :woman_shrugging:

Med venlig hilsen beimis ejer

hvis du pludselig kommer til at grave et hul midt i græsplanen og der titter en plante op, bliver det nu nok opdaget alligevel :wink:

Men hvis du planter det i et bed hvor der allerede er sort jord, ja så kan du måske luske dig fra det, men hvad så næste gang der kommer en eller anden form for “oprydning og rengøring” tror du så ikke at det bliver opdaget og så blot hevet op?

Husk det er ikke nok blot at kaste det i jorden og så håbe. For at et træ skal trives skal det vandes i hvertfald det først år og nok også mere især hvis det er en tør sommer. Det tager noget tid for en ny plante at etablere et rodnet som har så meget kraft at det er 100% i stand til at brødføde et træ

Jeg er ikke selv fremmed for at tage mig nogle rettigheder, men måske lige med planter som potentielt bliver 6-8 m højt tænker jeg at tilladelse er bedre :wink:

1 Synes om

Man siger jo at løgene plejer at suge næringen fra plantedelene over jorden tilbage i løget når den er færdig med at blomstre. Så hvis de slås inden vil jeg tror at de stille og roligt bliver pint ud, men det vil måske tage mange år.

Hvis det er nogle blomsterløg du gerne vil have kommer igen og bliver ved med at dele sig, vil de have bedst af at blive flyttet. Hvis jeg havde sådan en stribe ville jeg nok lade prisen på løgene styre hvad jeg ville. Hvis det var meget dyre løg som jeg var meget øm over ville jeg sandsynligvis grave dem op. Men hvis det “bare” er crocus, så ville jeg nok lade dem stå også købe nogle nye til efteråret. Du kan købe store mængder krokus til efteråret hos alle de store løgfirmaer, så der vil jeg ikke synes det var besværet værd at grave dem op - jeg hader at grave blomsterløg op :grin:

2 Synes om

Jaeh, joeh, men sådan som Enkis udlejer beskrives, så ville jeg nok bare trække lidt på skuldrene og gøre som det passede mig. De virker til at tage meget lidt ansvar for noget som helst.

1 Synes om

Vi havde sådan en stribe løg i græsplænen og de piner ret hurtig ud, allerede året efter kunne vi se der var færre blomster og tro de var væk efter 3-4 år

2 Synes om

Ja, for det er jo ikke altid at plantebiologien er klar over at den ikke burde leve hvor den gør og efter hvad den bliver udsat for :wink:

Jeg har selv nogle krokus i et bed… og de deler sig lystigt år efter år, for klumpen bliver større og større. Men de får også lov til at visne naturligt ned.

2 Synes om