Selv om Somalierne:hjerte: har en stor plads i mit hjerte, vil der altid være plads til andre også. Og at se billeder og læse om de forskellige racer her på Kattegale har da også åbnet mine øjne for kvaliteterne ved nogle, som jeg bestemt ikke brød mig om tidligere. Så Persere og Siamesere, undskyld, hvis jeg har talt grimt om jer før - jeg vidste ikke bedre. Katte er katte, og katte er skønne - allesammen.
En Britebamse er for mig det absolut modsatte af en Somali, men alligevel drømmer jeg om en dag selv at få én som kiskis’s Tøffe.
Og hvis vi engang skal have en ny skovkat i stedet for Milly, så skal det være sådan en sød lille tortietøs som Thomani’s Aaliyah.
Endeligt skal der jo også altid være plads til en adopteret huskat - gerne en “ganske almindelig” stribemis som Johnny’s Trixie.
Jeg må hellere stoppe nu, selv om en sølvstribet Europé jo også kunne friste - eller en polydactyl Coon-pige - eller en chokolade Burmeser - eller en…
Uhh Jamen der er flere racer jeg er forelsket i, vil nok altid have skovkattene i mit hjerte men deres pels dur bare ikke til min allergi, heldigvis er der ikke problemer med exotic/perser pelsen, undtagen når den lige står på vask/føn s Men det kan jeg leve med.
Men har allerede inden jeg fik fladsnuderne haft en Selkirk Rex i tankerne, elsker rexkattene og syntes de er så smukke, dette både Devon og Cornish også, men sindsmæssigt er Selkirken nok mere til vores familie nu. Har dånet de sidste uger over annoncer med dem inde på kattegalleriet, der er de smukkeste hvide drenge, men kvoten på missere er brugt op pt. Men man kan altid drømme om at få en kastrat engang i fremtiden.
Men indtil da så bliver vi ved fladsnuderne men det gode ved katte er jo netop der er racer for enhver smag
det var da en mærkelig race - hvem kan dog finde på at lave sådan en blanding :? ej altså…
nå men det er der jo heller ikke nogen som har kunne finde på - det kunne kattene jo selv klare uden mors hjælp:dokdok:
Jeg har altid undret mig over, hvis folk magter at opdrætte 2 racer - men jeg er heller ikke en ørn til at sætte mig ind i tingene, så jeg holder mig til hvad jeg har rimelig forstand på¨
Men skulle jeg en dag ikke gide at være reg. opdrætter mere, så vil jeg til at opdrætte BirCooner - er I færdig det er en fed race. Birma temperament, stor og robust som en MCO, og klog - det er vi godt nok ikke vant til her i huset, men helt klart en meget mere “moden” udvikling motorisk også.
Nemmere killinger findes ikke - ulempe: ja dem er der mange af…nr. 1 de skal sælges, nr 2…så gør det ondt i hjertet ikke at kunne beholde…nr 3…så syntes manden ikke de skal sælges…nr.4 det gør det sværere for opdrættere at fravælge dem… nr 5 øVVVVVVVVVVVVVVVVVV
Jeg har både bøllemisser, labanmisser og mere rolige misser - og så har jeg “5” racer… Dvs en skovkat og en masse KAT. IV katte (siameser, balineser, orientalsk kort og - langhår)… Og nu vi er ved de dersens skrigballoner, så forstår jeg ikke, at folk syns de snakker meget. Har en veninde, der altid har haft siameser. Nu har hun fået en abydreng og hold da kæft han bruger mund. MEGET mere end hendes og mine tilsammen.
Nå men selvfølgelig har jeg også drømmeracer. Jeg elsker blåcreme/hvid harlequin skovkatte og har da spekuleret i sådan en (men nu HAR jeg jo allerede en skovs). Jeg er skabspjattet med persere, men desværre kan jeg ikke tåle dem. En birma er også skøn, men har samme problem med at jeg ikke kan tåle dem. Til sidst er der DRØMMEN. Syns en toyger er vanvittig smuk, men tror ikke det bliver aktuelt de næste mange år. Desværre.
Hvordan er Selkirk rex rent temperamentsmæssigt? Jeg har aldrig rigtig sat mig ind i rexkatte før, men nu hvor vi har fået Adelie har det åbnet mine øjne for i al fald den cornish’e af slagsen, og hun er da godt nok dejlig!
[QUOTE=Con Meo;672345]det var da en mærkelig race - hvem kan dog finde på at lave sådan en blanding :? ej altså…
nå men det er der jo heller ikke nogen som har kunne finde på - det kunne kattene jo selv klare uden mors hjælp:dokdok:
Jeg har altid undret mig over, hvis folk magter at opdrætte 2 racer - men jeg er heller ikke en ørn til at sætte mig ind i tingene, så jeg holder mig til hvad jeg har rimelig forstand på¨
Men skulle jeg en dag ikke gide at være reg. opdrætter mere, så vil jeg til at opdrætte BirCooner - er I færdig det er en fed race. Birma temperament, stor og robust som en MCO, og klog - det er vi godt nok ikke vant til her i huset, men helt klart en meget mere “moden” udvikling motorisk også.
Nemmere killinger findes ikke - ulempe: ja dem er der mange af…nr. 1 de skal sælges, nr 2…så gør det ondt i hjertet ikke at kunne beholde…nr 3…så syntes manden ikke de skal sælges…nr.4 det gør det sværere for opdrættere at fravælge dem… nr 5 øVVVVVVVVVVVVVVVVVV
Heidi, Birma og Bircoon opdrætter:love2:[/QUOTE]
Han er så sød! Og det er hans bror også :-). BirCoon bamse
.
