Jeg er interesseret i at lære, hvad de erfarne opdrættere kigger efter, når de skal godkende en køber af en killing eller voksen kat fra opdrættet?
Bliver man bedre med årene til det?
Har I taget grusomt fejl - og lært af det - eller hvordan griber man det bedst an som ny?
Vi kan jo ikke forvente at køber nødvendigvis deler vores holdning til det at holde katte - ofte er vi ikke en gang selv enige herinde - så hvis der er nogle gode råd, til, hvad en ny som mig skal kigge efter så ville jeg blive glad for at høre dem.
Lægger den her i åben, da jeg ikke forventer navne osv - mere generelle ting - og jeg tænkte som køber er den også interessant at se. Personligt ved jeg fx ikke hvad jeg er blevet valgt på selv, men måske jeg kunne genkende nogle ting i de ting, der skrives.
Mavefornemmelse! Og siger den nej, så siger jeg også nej! Og ja, man tager nogle gange fejl. Er jeg i tvivl, siger jeg konsekvent nej - jeg vil hellere gøre en killingekøber fejlagtig uret, end jeg vil risikere at gøre min killing uret ved at slukke for alarmklokken. Vi har mange killinger hvert år, som skal have nyt hjem - alligevel tager vi os “råd” til at sige nej, hvis ikke mavefornemmelsen er helt i orden.
VH
Susanne
Mavefornemmelsen er en god ting jeg vil så sige, at jeg aldrig har måttet afvise kælekattekøbere, men jeg har afskrækket nogle, så de selv har bestemt sig for at købe andetsteds, og det har jeg været glad for! Jeg har afvist opdrættere, men det har været holdningsspørgsmål, der har været afgørende.
Jeg har fået en enkelt killing retur - den var solgt til et ældre ægtepar, som ville have en enekat (det havde de altid haft …). Den kom retur efter 4 dage eller deromkring, fordi de mente der var noget galt med den, da den sov meget og ikke rigtigt legede … det lærte mig så aldrig at sælge killinger som enekatte, kræet kedede sig jo!
[quote=lenschow;419644]Jeg er interesseret i at lære, hvad de erfarne opdrættere kigger efter, når de skal godkende en køber af en killing eller voksen kat fra opdrættet?
Bliver man bedre med årene til det?
Har I taget grusomt fejl - og lært af det - eller hvordan griber man det bedst an som ny?
Vi kan jo ikke forvente at køber nødvendigvis deler vores holdning til det at holde katte - .
KH Helle[/quote]
Hvorfor dog ikke. Det er da det bedste udgangspunkt.
Personligt testede jeg faktisk mange af de ‘dårlige’ holdninger som jeg er stødt på hos katteejere igennem katteforums. Og de blev alle mødt med chokeret ‘nej nej det kunne vi aldrig finde på, det er slet ikke sådan vi er’. Så jeg tror måske også man selv kan starte med at lægge op til hvad ens holdninger er allerede før køberne henvender sig, f.eks. igennem opdrættets hjemmeside, hvordan man bor, taler og opfører sig osv. osv.
Jeg har været fint tilfreds med de folk som henvendte sig hos mig, og faktisk lidt imponeret. Synes det er ret fedt at få henvendelser fra sådan nogle tjekkede mennesker, som mine killingekøbere var. Det havde jeg ikke forventet.
De allerfleste mennesker som skal ud og investere x antal 1000 kr i en racekat, er som regel godt forberedt, og ønsker kun det bedste liv for deres kommende killing.
Men derfor har vi jo alle hver især præferencer vi hælder mere til.
Jeg sælger feks helst ikke til meget unge mennesker som ikke er i fast forhold. Og det er ikke personligt - men unge menneskers liv er ofte præget af foranderlighed.
Mine “kernekunder” er typisk enkefruer, som efter mandens bortgang nu kan hellige sig deres drøm om et par katte. Også familier med teenagebørn hører til vores kundekreds samt ægtepar hvor børnene er fløjet fra reden.
Jeg tror de allerfleste opdrættere kender deres målgruppe - egentligt er det ikke så svært, det handler om kemi og om du kan mærke at køber er ansvarlig.
Ja det var netop mit næste spørgsmål, for fra hundekenneler ved jeg at nogle ikke sælger til unge - er det noget flere overvejer… Årsagen er, at deres liv er omskiftelige
KH
PS ang mavefornemmelser - den kvindelige intuition er ikke at kimse af:-)
Jeg har jo meget lidt erfaring, eftersom vi kun har solgt 2 killinger (den 3. er til min søster, og tæller ikke med)
Og det har været vores førstehåndsindtryk der har afgjort sagen.
Samt selvfølgelig at køber har haft holdninger og indgangsvinkler til kattehold som har matchet vores.
Vi kunne begge lide køberne fra første øjeblik, og er helt sikre på at de små får hjem hvor de vil blive tilbedt og forkælet ud over alle grænser.
Og får gode katteliv.
At jeg så har fortrudt det ene salg, har så absolut intet med køber at gøre.
Det er nærmere sælger…
Dessverre er det ikke alltid penger er noe sikkerthet.
En venninne av meg,“pensjonert oppdretter”, sitter i dag med en liten forskremt Savannah kattunge. (I Norge).
En venninne av henne tryglet henne om å ta kattungen hjem,for den hadde det ikke noe godt i det nye hjemmet han hadde fått.
Der hadde ungene, 2 gutter fått katten fordi dem hadde mast seg til en katt. Mor i huset tenker verdien av hva ting koster,og derfor ble det en av de dyreste katterasene.
Men guttene hadde slett ikke vært snill mot kattungen,så det det en veldig forskremt liten jentepus som lå under sofaen i flere dager hos min venninne. Sakte med sikkert blomstret hun opp.
Egentlig kunne hun ikke ha kattungen,og tok kontakt med oppdretterene.
“Du kan få penger igjen for avlivningen,bare send oss kviteringen, vi har så mange katter hjemme at vi ikke har sjans til å ta henne tilbake”
Jeg vet ikke helt jeg,jeg liker verken disse eierene som ser verdien kun i hva ting koster og jeg syntes ikke noe om oppdretterene heller.
Men lille jentepusen er heldig,for hun har kommet til verdens beste hjem,enda det egentlig ikke var plass til henne. For min venninne gir henne aldri fra seg.En sånn start på livet,nå fortjener hun å få det godt resten av sitt liv.
Jeg kender også en SNO-opdrætter der har hentet en killing hjem, som er dødangst for mennesker og lyde - ikke just racetypisk. Katten var solgt med en huskat, som de så gik af med, så gik hun alene i ugevis uden selskab, blev råbt af og måske også fysisk straffet - så nu sidder der sådan et lille forskræmt kræ hos opdrætter…
Hun skal dog nok komme sig, men disse folk betalte også kassen, samt havde indkøbt alverdens skrammel til katten.
Men det kan jo ske for alle at man fejlbedømmer folk, eller der kan ske ting i det nye hjem bagefter som her, der ændrer situationen
Nogen gange får jeg allerede en “forkert mavefornemmelse” over mail eller telefonen, simpelthen fordi jeg kan fornemme at køber og jeg ikke er på “bølgelængde” og i disse tilfælle falder køberne som oftest fra allerede dér - eller bliver afvist af mig (f.eks. hvis det er til fritløb el lign.).
Jeg har “brændt” nallerne ganske få gange, hvor køber har været “den perfekte killingekøber” for at “vende på en tallerken” ganske kort tid efter. Det er virkelig hårdt at stå i den situation, men indimellem svigter selv “den kvindelige intuition” - i de tilfælle kan man kun håbe på det bedste, slå sig selv oven i hovedet og lære af det! …
Killingekøbere er ikke dumme - de er blevet bedre til at kontakte og besøge forskellige opdrættere. Heldigvis virker ofte netværket opdrættere imellem.
Køberne lærer simpelthen at sige det rigtige (også selvom de ikke mener det) for at få lov til at købe …
[quote=Lis Dahlstrøm;419821]Killingekøbere er ikke dumme - de er blevet bedre til at kontakte og besøge forskellige opdrættere. Heldigvis virker ofte netværket opdrættere imellem.
Køberne lærer simpelthen at sige det rigtige (også selvom de ikke mener det) for at få lov til at købe …[/quote]
Uhh, Lis - du får os killingekøbere til at lyde som nogle værre nogen. Tænk
på det pres, der ligger på os for at slippe igennem nåleøjet. Vi bliver jo helt
nervøse, får præstationsangst og tanker om, hvordan man kommer videre,
hvis man vejes og findes for let
[quote=Charlotte Oeh.;419834]Uhh, Lis - du får os killingekøbere til at lyde som nogle værre nogen. Tænk
på det pres, der ligger på os for at slippe igennem nåleøjet. Vi bliver jo helt
nervøse, får præstationsangst og tanker om, hvordan man kommer videre,
hvis man vejes og findes for let [/quote]
Det var skam ikke personligt ment på nogen her.
Men det er en oplevelse jeg har haft mere end een gang - der er lært fra forrige opdrættere:-) Det er rigtig godt - hvis de mener det:-)
Ja det kan de vel… Godt nok fra hundeverdenen og en tavleløs hund, men de der købte Ace i sin tid, gav 3000 kroner for ham, besøgte ham 3 gange i hjemmet som hvalp med deres børn, fortalte stolpe op og stolpe ned om, hvordan han skulle bo, sove og trænes med - og se hvordan det gik… Et års tid senere hentede vi en vild usocialiseret hund derude, som aldrig havde haft adgang til stuehuset, var radmager, bed ud efter mennesker ved berøring og ikke en gang kunne iføres halsbånd uden at gå amok.
Det første vi gjorde var at bringe ham til dyrlæge, hvor han fik fjernet 72 TÆGER fra kroppen!
[quote=Chicabee;419757]De allerfleste mennesker som skal ud og investere x antal 1000 kr i en racekat, er som regel godt forberedt, og ønsker kun det bedste liv for deres kommende killing.
[/quote]
Personligt synes jeg også 5000 kr eller mere er mange penge, så jeg ville ikke bruge dem på en killing, hvis jeg ikke var sikker på, jeg ville ha’ den og give den et godt liv. Jeg kunne da sagtens bruge de penge på andre ting.
Jeg forstår ikke folk vil lyve for at få lov til at købe og bruge penge på en killing, hvis de alligevel ikke vil behandle den godt :øhmm:
Jeg tror ikke man kan opsætte regler for gode købere, men hvis man har dem på besøg flere gange, får man jo et indtryk af, hvordan og hvilken opfattelse de har af katte/killinger,- de fleste glæder sig jo vildt til at få deres lille kat!! vi har vist alle vurdere forkert, men mit bedste bud er: " stol på din 6.sans"! og er du i tvivl, - - - AFVIS!!!
[quote=Mislingen;419858]Personligt synes jeg også 5000 kr eller mere er mange penge, så jeg ville ikke bruge dem på en killing, hvis jeg ikke var sikker på, jeg ville ha’ den og give den et godt liv. Jeg kunne da sagtens bruge de penge på andre ting.
Jeg forstår ikke folk vil lyve for at få lov til at købe og bruge penge på en killing, hvis de alligevel ikke vil behandle den godt :øhmm:
Hvad kendetegner en god killingekøber?[/quote]
Nogen mener jo et godt liv er de får lov at gå frit - andre mener et godt liv er når de kan reproducere sig, nogen mener at katten selv skal komme over småskavanker, andre igen mener at katten skal med alle steder de selv skal hen, osv. …
jeg vil så sige, at jeg aldrig har måttet afvise kælekattekøbere, men jeg har afskrækket nogle, så de selv har bestemt sig for at købe andetsteds, og det har jeg været glad for! Jeg har afvist opdrættere, men det har været holdningsspørgsmål, der har været afgørende.
- i de tilfælle kan man kun håbe på det bedste, slå sig selv oven i hovedet og lære af det! …