Føj det var en grim oplevelse!!! Det har jeg godt nok ikke lyst til igen, hvis det kan undgåes.
Frederik var i sidste uge kommet sig så meget over sin luftvejsinfektion at det nu var blevet tid til at få kigget bisserne efter for at sikre at de ikke havde bidraget til hans ubehag under hans infektion, der var han nemlig ikke så glad for at skulle tygge… hans mad skulle helst være most.
Tandtjekket gik i fin stil :), hentede ham sidst på eftermiddagen, fik at vide af dyrlægen hvad jeg kunne forvente mht. til hans stand og opførsel resten af dagen.
Det lille pus… hvor var han groggy. Ingen problemer mellem ham og Bastian heldigvis … havde ellers frygtet at Bastian ville blive sur og bitter nu han kom hjem og lugtede anderledes. Frederik blev installeret oppe på badeværelset… men der ville han i hvert fald ikke være… alene!! Så jeg logerede mig derop sammen med en madras, så kom han over og lå og puttede… også gik det den anden vej . På et tidspunkt var han helt slap, ringede til en veninde og blev lidt beroliget, han havde trods alt både spist og drukket og været på bakken, så tænkte at det ikke kunne være helt skidt… også fik jeg kigget på ham :vræle: … næsen helt bleg og kold, den plejer at være fin lyserød, hans poter var på samme måde, hans øjne halvt lukket og fuldstændig rullet om, og jeg kunne hverken se eller høre om han trak vejret… gik fuldstændig i panik og ruskede i ham… og han reagerede slet ikke… troede han var død… nej hvor jeg hylede -ked… så vågnede han op og begyndte at vaske sig… men jeg hylede videre. Dag jeg endelig havde fået beroliget mig selv så meget at jeg kunne snakke uden at hyle fik jeg fat i vagtdyrlægen og bad om at få at vide hvornår det evt. blev akut… Her havde Frederik spist og drukket lidt igen… så dyrlægen mente ikke der var noget galt… han synes det lød normalt. “Tag katten med i seng og pak den ind i et tæppe, eller tag den under dynen hvis den vil”. Ja, han ville så hverken det ene eller det andet.
Det var min længste nat nogensinde, heldigvis havde han det så meget bedre om morgenen at han havde overskud til at løfte halen og gnide sig op af benene når man snakkede med ham
Det har jeg bare ikke lyst til at opleve igen, det var grimt. Men nu er jeg da i det mindste forberedt på hvordan Frederik reagerer på en narkose. Håber jeg kan slippe for at skulle se Bastian i sådan en…
Jeg har fornylig haft en hunkat i narkose (en længerevarende operation), og hun reagerede meget lig Frederik.
Lige ankommet hjem fra dyrlægen var hun “frisk”. Hun var groggy som man kan forvente efter en fulbedøvelse, men efter en times tid blev hun helt slap :S
Hun kunne ikke stå/gå, men væltede bare om på siden, hvor hun blev liggende.
Jeg forsøgte at lægge/putte hende på nogle varme steder, men hun blev ved med at rejse sig op - gå nogle få skridt, for så at vælte om igen
Det var rigtig grimt at se hende sådan.
Da hun føltes kold, og var meget, meget slap, tog jeg hende med ind under dynen og gav hende kropsvarme.
Så faldt der ro over hende.
Efter en times tid friskede hun lidt (meget lidt) op, og jeg gav hende lidt vådkost og vand i en engangssprøjte.
Vi hoppede ind under dynen igen, hvor hun bare lå, slap og kold, og så meget livløs ud. Uha på et tidspunkt var jeg SÅ bange for at miste hende
Der gik 6 timer inden hun blev sig selv igen, men så var hun til gengæld også frisk og jeg var meget, meget glad
Har oplevede det med en hun huskat jeg havde på et tidspunkt. Hun var blevet neutraliseret, og fandt hende livløs i kattebakken, og kunne heller ikke lige få liv i hende med det samme… Nøøj, hvor jeg også hylede
Nej det er ikke sjovt. Mine har nu været glade for at blive puttet i noget varmt - de har frosset. Til gengæld er de så gået meget døde når de har fået dækket de basale behov - mad, varme, tryghed. Som om de så tillader sig selv af slappe af og sove rusen ud.
Jeg er så nået frem til at jeg faktisk bedre kan li’ de sover end den sidste narkose vi prøvede. Her var de vågne, men totalt skudt i hovedet i en times tid efter. Tumlede rundt og virkede mere eller mindre psykotiske. Faktisk mere skræmmende end en kat der sover dybt.
Men uanset er det rigtig ubehageligt at se sin ven sådan.
Jeg ved at de orientalske racer er mere følsomme overfor narkose, for det fortalte vores daværende dyrlæge mig; men om Birmaer også er det - det ved jeg ikke.
Godt det er overstået
Åhhh, min tykke Gucci reagerer også sådan på narkose. Jeg HADER det og ønsker og håber ALDRIG at han skal i narkose igen (hvis han kan slippe - altså)… Når han har ligget der helt bevistløs og gennemkold og uden at magte at reagere på menneskets uro, har han heller ikke kunnet styre sig - så han tissede - og han har jo ikke kunnet flytte sig… Bette myr… Det er simpelthen såååå skrækkeligt at se sin kat på den måde:ked:
Bliver der en næste gang - fortæl dyrlægen om oplevelsen. En anden narkose kan gøre stor forskel - det kan det også har katten være i drop under/efter narkosen -. og ikke mindst er vågnet op på varme
[QUOTE=DK Lindvig;791480]Lis vil du uddybe hvad du mener med at katten har været i drop under/efter narkosen.
Hvilken indvirkning har det og på hvad?[/QUOTE]
Det skåner organerne og “vasker” narkosen ud af kroppen
Min hunkat var barberet på begge forpoter, så jeg formoder at hun har haft drop (fik ikke spurgt dyrlægen )
Alligevel var hun meget medtaget efter narkosen.
Det var også en længere varende operation, så måske har hun fået lige rigeligt narkose - altså længden af narkosen eller måske tåler hun den ikke så godt.
Anyway, så er dyrlægen informeret om hendes efterfølgende reaktion.
[QUOTE=TrekkieGrrrl;791348]Puha det lyder godt nok som en gyser. Godt at han har det bedre nu.
Er der et eller andet med at Bimser tåler narkose dårligere end andre katte? Det forekommer mig at jeg har læst det?[/QUOTE]
Jeg havde fået samme opfattelse af at have læst forskellige bidder hist og her på KG og snakkede derfor med min dyrlæge om det (jeg har selv birma).
Jeg bruger Fasanvejens Dyreklinik, som er meget brugt af birmaejere, og der fik jeg at vide, at det har at gøre med, at birmaer er meget tillidsfulde katte og derfor er meget afslappede når de bliver lagt i narkose - når systemet er “i ro” er narkosen mere virkningsfuld, end hvis der er tale om en kat, hvis krop er i “alarmberedskab”. Nu er det en rum tid siden jeg spurgte, så jeg kan ikke huske den præcise forklaring - om det kan have at gøre med produktion af stresshormoner, der bekæmper narkosens indvirkning på kroppen eller hvordan og hvorledes.
De oplevede i hvert fald sjældent, hvis overhovedet, problemer ift. birma og narkose. Har haft begge mine i narkose der, uden andet end lidt “slingren i valsen” ved hjemkomst.
Jeg går ud fra at de justere dosis ift., at der er tale om birma.
Bortset fra det: Det lyder simpelthen helt aldeles forfærdeligt! Godt at høre, at det går bedre nu og håber, at I ikke skal igennem sådan en tur igen. :trøste:
Jeg synes der foresvæver mig noget med, at overvægtige katte er længere påvirkede - noget med at narkosen lagres i kropsfedtet? Men det kan godt være det er noget jeg har drømt…
Nogen der kan be- eller afkræfte? Bare af interesse…
Ganske få birmaer tåler ikke narkose. Og de når ikke at blive dårlige bagefter som denne her - de går simpelthen til uden varsel! Det er som at hive stikket ud - det ene øjeblik står man med en kat i narkose, der ikke sender nogen advarselstegn og få øjeblikke senere er katten allerede død, helt død. Det sker ikke ret tit - men jeg har da oplevet nogle få gennem årene. Men alle racer kan risikere at blive kolde og slatne ovenpå narkose, jeg har såmænd også oplevet en enkelt europe reagere nøjagtigt som Frederik ovenfor. Det tog også en lang nat under dynen for at varme hende op igen.
VH
Susanne
[QUOTE=DK Lindvig;791487]Min hunkat var barberet på begge forpoter, så jeg formoder at hun har haft drop (fik ikke spurgt dyrlægen )
Alligevel var hun meget medtaget efter narkosen.
Det var også en længere varende operation, så måske har hun fået lige rigeligt narkose - altså længden af narkosen eller måske tåler hun den ikke så godt.
Anyway, så er dyrlægen informeret om hendes efterfølgende reaktion.[/QUOTE]
Det er ofte kattene bliver barberet på begge forben, fordi dyrlægen kan have svært ved at lægge venflon - det betyder ikke nødvendigvis, at katten har ligget i drop
Hm. Mennesker, der har en langt langsommere fordøjelse end katte skal kun faste 8 timer før de skal i narkose. Jeg plejer at regne ca 5-6 timer bagud fra vi afleverer katten og så stå op og fjerne maden dér. Det har ikke givet problemer. Vand fjerner jeg ikke.
[QUOTE=kamikaze;791565]Det er helt korrekt
En af grundene til mislinger kommer sig så hurtigt af narkosen…de har endnu ikke oparbejdet kropsfedt i en grad som voksne mis[/QUOTE]
Det kunne være interessant at høre, hvor lang tid de katte, der havde problemer efter narkosen, havde fastet forinden, for gennem tiden har jeg noteret mig, at flere katte med opvågningsproblemer, havde fastet i (for) lang tid.
Mine egne voksne katte har aldrig fastet i mere end 5 timer (mine killinger som regel slet ikke) og i akutte situationer har der slet ikke været tid til faste og det har heller ikke givet problemer bagefter, men dyrlægen har selvfølgelig været obs på det.
… havde ellers frygtet at Bastian ville blive sur og bitter nu han kom hjem og lugtede anderledes. Frederik blev installeret oppe på badeværelset… men der ville han i hvert fald ikke være… alene!! Så jeg logerede mig derop sammen med en madras, så kom han over og lå og puttede… også gik det den anden vej 
. På et tidspunkt var han helt slap, ringede til en veninde og blev lidt beroliget, han havde trods alt både spist og drukket og været på bakken, så tænkte at det ikke kunne være helt skidt… også fik jeg kigget på ham :vræle: … næsen helt bleg og kold, den plejer at være fin lyserød, hans poter var på samme måde, hans øjne halvt lukket og fuldstændig rullet om, og jeg kunne hverken se eller høre om han trak vejret… gik fuldstændig i panik og ruskede i ham… og han reagerede slet ikke… troede han var død… nej hvor jeg hylede -ked… så vågnede han op og begyndte at vaske sig… men jeg hylede videre. Dag jeg endelig havde fået beroliget mig selv så meget at jeg kunne snakke uden at hyle fik jeg fat i vagtdyrlægen og bad om at få at vide hvornår det evt. blev akut… Her havde Frederik spist og drukket lidt igen… så dyrlægen mente ikke der var noget galt… han synes det lød normalt. “Tag katten med i seng og pak den ind i et tæppe, eller tag den under dynen hvis den vil”. Ja, han ville så hverken det ene eller det andet.
)