Bander du?

Nej ikke på dansk. Men jeg bander en del på engelsk. Jeg har lært en masse ord af mine engelske og irske venner :slight_smile:

Jeg synes det er udtryk for intelligens at kunne bande bevidst:-)

Med tanke for at jeg er sømandsdatter så bander jeg ikke så meget…Jeg er vokset op med at både min far og min morfar bandede som åndsvage, men det hørte vist til dengang for at vise at de kunne være lidt “hårde”.
Jeg bander mest hvis jeg slår mig, så lyder det gerne “aaaav for en i hede hule sgu-hevede da en gang lorte-lort!!!” efterfulgt af et stille “pis”…
Hvis jeg bliver rigtig arrig så lister der sig en del "sgu"´ere, "forhelvede"´ere og "for satan"´ere ind, mens hvis jeg leder efter noget som jeg ikke kan finde eller hvis jeg stresser og ikke kan finde mine nøgler, så lyder det “fuck, fuck, fuck, fuck, FUCK…”

Ellers bruger jeg mit hjemmelavede udtryk “kraft - helvede” fordi min mor altid har været imod brugen af “kraftederme” da det betyder “lad kræften æde mig” og da det er en sygdom vi har ret grundigt med tilfælde af i min familie så er det ikke et bandeord vi vil bruge…

[quote=Ronja;180076]Ellers bruger jeg mit hjemmelavede udtryk “kraft - helvede” fordi min mor altid har været imod brugen af “kraftederme” da det betyder “lad kræften æde mig” [/quote]Og det er så en meget udbredt misforståelse af det udtryk :slight_smile: Det betyder ikke kræft som i cancer “æd mig”.

Men derimod er “Kraftedemig”… en ed, hvor man siger at kraften (her er der tale om Guds/Satans kraft) må æde en hvis man tager fejl. Oprindeligt er det altså noget man siger for at love noget eller slå noget fast - med sit liv som indsats.

Nudansk ordbog staver eden kraft-ede-mig (og ikke kræft) og betyder stærke kræfters eder og forbandelser.

[quote=Rikke H;180086]Og det er så en meget udbredt misforståelse af det udtryk :slight_smile: Det betyder ikke kræft som i cancer “æd mig”.

Men derimod er “Kraftedemig”… en ed, hvor man siger at kraften (her er der tale om Guds/Satans kraft) må æde en hvis man tager fejl. Oprindeligt er det altså noget man siger for at love noget eller slå noget fast - med sit liv som indsats.

Nudansk ordbog staver eden kraft-ede-mig (og ikke kræft) og betyder stærke kræfters eder og forbandelser.[/quote]

ja ok, min mor har så altid sagt at det var den anden betydning, men alle kan tage fejl…dog vil jeg aldrig tage det udtryk i brug…

JA!

Jeg bander ALT for meget desværre :ups:

Jeg var dog rigtig god til at lade være som barn, fra 3-7 klasse, for der gik jeg på Midsjyllands Kristne Friskole. Jeg bandede ikke én eneste gang i skolen, og det er jeg ret stolt af, for jeg boede i et hjem hvor der blev bandet, og bandede også selv derhjemme :slight_smile:

Jeg synes mit banderi er blevet værre med alderen, og jeg bliver faktisk ret flov nogle gange, når jeg selv bliver opmærksom på det :frowning:

Et ord jeg aldrig bruger er spasser. Jeg er vokset op med at det var et meget forbudt ord, da min onkel er fysisk og mentalt retarderet. Jeg synes desuden det er et meget grimt ord, og mine børn får heller ikke lov til at bruge det.

Jeg bander som en havnearbejder, når ikke lige jeg husker på at det altså lyder forfærdeligt :smiley:
De værste udtryk bruges dog som regel i situationer, hvor jeg er alene - eller hvis fx jeg slår mig eller lignende uheld.
Nå, ja… og så kommenterer jeg lystigt andre trafikanters (manglende) evner, når jeg kører bil! NAR - er meget brugt i den forbindelse -LOL

[quote=Ann K;180118]
Nå, ja… og så kommenterer jeg lystigt andre trafikanters (manglende) evner, når jeg kører bil! NAR - er meget brugt i den forbindelse -LOL[/quote]

Her er de allesammen SPADER! -LOL

[quote=lenschow;180065]Nej ikke på dansk. Men jeg bander en del på engelsk. Jeg har lært en masse ord af mine engelske og irske venner :slight_smile:

Jeg synes det er udtryk for intelligens at kunne bande bevidst:-)[/quote]

-LOL-LOL-LOL-LOL

Helle, du er godt nok en herlig kost…

Jeg melder mig i havnearbejder-klubben :ups: Jeg kan godt tale pænt og gør det da også på jobbet overfor kunderne - har faktisk fået en flaske vin af en kunde, fordi jeg med hans ord er sød, høflig og altid i godt humør??!!! Whaaaaaaaaaatttt??!!! :rofl: Den udtalelse burde jeg måske have fået på skrift, så jeg kunne vise den til min familie og venner :tihi:

Jeg bander - og jeg bander meget.

Jeg er vokset op på bryggen så min barndom har været farvet af en masse fulde folk (bryggen har hus ved siden af legepladsen til drukkenboltene) så alle os unger er vokset op med fulde folk der sloges ved siden af hvor vi legede og de værste gloser i bogen.

Jeg bander som en tyrk, og tænker faktisk overhoved ikke over at jeg gør det. Det er blevet en integreret del af hvem jeg er, og min måde at udtrykke mig på, på samme måde som accent er det for andre.

Dog prøver jeg at tænke over det når jeg er sammen med børn. Der er ingen grund til at give det videre. Men jeg vil vove den påstand at mit sprog ikke er stuerent. Middag hos dronningen passer jeg i hvert fald ikke til.

Jeg bander meget, og nogle gange tror jeg de på jobbet syntes det er liiige i overkanten.
Men når man hver dag omgåes automenanikere osv så får man sådan et sprog som dem. Og det er ikke altid liiige pænt !!
Engang mens jeg var i lære, ville de oprette en bandekasse til mig hehe

jeg bander desværre en hel del og er ikke stolt af det.
men det kommer meget an på selskabet- stik mig en øl og en flok venner og jeg lyder væree end jeg ved ikke hvad - men når jeg taler med ældre mennesker eller i “officiel” sammenhæng gør jeg ikke.
men ville ønske jeg helt kunne lade være

Jeg bander aldrig overfor de borgere jeg har kontakt med på mit arbejde. Men ellers så kan jeg vist godt bruge både sgu og fanden. Men slet ikke i så stort omfang som da jeg var helt ung.

Bander ikke så tit, men hvis jeg er sur eller slår mig, så får den vist ikke for lidt.

Bander mest på mit arbejde, når computeren og programmerne ikke vil som jeg vil, så får computeren lige et par sandheder. Det er vist noget vi alle gør derinde -høhø-høhø-høhø