Bare så ked

Ja det er sådan jeg har haft det de sidste par dage. Jeg må indrømme at tabet af Tutsie virkelig går mig på, meget mere end godt er faktisk.
Jeg har siddet ude ved hendes grav og grædt, set på billeder og grædt. Jeg er vant til min lille Tuts kom når jeg kaldte, som en lille hund, men nææ de andre mislinger kigger bare på mig.

Jeg er vant til min lille støvbold sov med mig i sengene og vi omkring k. 3.30 når jeg som sædvanlig skulle på toilet, så hyggede vi med at nusse lidt, bare os to og et helt stille hus.

Der er bare så tomt uden hende. Jack har helt sikkert fået en ny ven i Primula og hun er også utrolig charmerende, men hun er ikke Tutsie.
Vi har mistet flere katte de seneste år, men lige her er jeg virkelig ramt.

Ved ikke hvad jeg ville med indlæget, måske bare få lidt luft :ked:

MVH
Gitte

:kram:

-kramer

Nogle individer bore sig dybere ind i vores hjerter end andre - sorg tager tid -kramer

:kram:
Nogle sætter dybere spor end andre… :brist:

Åh hvor jeg kender det… Der er nogen der sætte dybe spor i vores hjerte…

cyper kram til dig

Du får lige en kæmpe krammer herfra <3

Det er så hårdt, de sætter sig dybespor de kære dyr.
Men vi havde en god tid med dem, det skal vi huske.
Også bare elske og ære deres minder:)

:trøste:-kramer

Ja jeg må indrømme at det her virkelig tager på mig. Gemalen er på Sjælland og arbejde og bare det at komme ud af sengen og få ungerne gjort klart er blevet et stort arbejde, da jeg bare mest har lyst til og gemme mig væk under dynen, jeg savner hende bare så meget.
Hun var virkelig en eneér for mig, savner virkelig en rigtig kramme ven, der vil nusse og nulle med mig, både når jeg har gode og dårlige dage. Hun kunne altid få det bedste humør frem i mig, bare hun lå ved min side

MVH
Gitte

Åh, hvor jeg forstår dig. Jeg har jo selv været i dén situation,
det er altid så svært, men nogen gange bare værre end andre.

Jeg føler med dig.
Også et cyberspace-knus herfra.
.

Årh hvor er jeg ked af det på dine vegne…:frowning: Jeg går selv igennem det samme, og har gjort det siden 11 juni hvor jeg sagde farvel til min bedste ven gennem 6 år…-ked

De første par uger kunne jeg ingen glæde finde… Hverken i solskin, min fødselsdag eller noget andet… Jeg var dybt ulykkelig, jeg sov dårligt om natten hvis jeg da sov…

Det bliver langsomt bedre… Men så sent som igår nævnte det Karen Hækkerup i tv, og så blev jeg ked igen… Min Sirius elskede Karen Hækkerup, eller ihvertifald hendes valgplakater. Og det går rent ind når der kommer sådan en oplevelse… :græde:

Det er helvede du lever i lige nu, men det blir bedre langsomt og langsomt. Nogen dyr vandrer lige ind i vores sjæl ved første møde, og bliver der til vi en dag selv skal sige farvel. -kramer

Kære Gitte

Uhh jeg føler med dig, og kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har, - - men mit råd tildig vil være: få en ny lille mis,- ikke en erststnings kat, men et lille kræ du kan give al din omsorg og kærlighed, og få lige så meget igen!

Jeg har det selv sådan, at der er enkelte af mine katte jeg slet ikke kan leve uden, - - men, det samme sker hver gang jeg får en ny kat/killing i huset, - - ja, så elsker jeg jo også den,- og faktisk elsker jeg mine katte for den personlighed de har, – og jeg kommer aldrig til at leve uden en kat i mit hjem!

Mange knus og tanker fra :lys:
Cats og Conni

[quote=conninissen;441665]Kære Gitte

Uhh jeg føler med dig, og kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har, - - men mit råd tildig vil være: få en ny lille mis,- ikke en erststnings kat, men et lille kræ du kan give al din omsorg og kærlighed, og få lige så meget igen!

[/quote]

Vi har fået Primula, hun var bestilt mens Tutsie blev dårligere og flyttede så ind få dage efter vi havde sagt farvel, men hun har knyttet sig især til datteren, hvilket er fair da det er hendes misling og ikke mindst Jack vores huskatte knægt.

Hun kommer gerne og nusser om aftenen, men om dagen der er hun børnenes og Jacks ven, er dog rigtig gode venner med mig når jeg fodre ss
Havde håbet at hun kunne dæmpe min sorg og ikke mindst min datters, det sidste har hun gjort med bravour, så nu er det kun mor her der virkelig lider afsagn og at gemalen så pt. heller ikke er hjemme, hjælper vist ej heller på situationen.

Men tusind tak for jeres venlige tanker og råd, det varmer.

MVH
Gitte

Sådan som du har det nu kender jeg alt for godt.
Rigtig mange ;kram: til dig

Gitte jeg føler med dig … Det bliver aldrig nemt.

Her i sommers da Inge (Milosmor) var på ferie med sine katte. Sad vi og så nogle optagelser af mine unger som små og hvem kommer lige så dejlig og levendene igennem billedet ? Det gør min gamle somali Sanddrop`s Mona og der sad jeg og græd som var det lige sket at vi måtte aflive hende …
Det kommer på afstand men aldrig helt væk … Mona måtte vi sige farvel til ja tror det var 2003 så det er mange år siden men alligevel kunne jeg tude … !

Vi har i sommers midstet katten Victor på 16 år og det hjælper godt at gå til graven og tænde et lys , utrolig dejlig fornemmelse … Prøv at give dig selv lov til at være ked af det , men kan godt se det er lidt svært når du pt er alene om det der hjemme …
Sender varme tanker og et lille kram.

:knuser: det bliver lettere med tiden, sorgarbejde tager tid…håber snart din mand kommer hjem, det er frygteligt at være alene med sin sorg…menge tanker herfra

:kram:

Hvor trist :frowning: Gør mig ondt for jer. Hvad skete der dog da med hende? :frowning:

Trøstekram herfra. Hvor er det bare trist for dig - håber din mand snart kommer hjem igen.

Tutsie fik da hun var 16-18 uger gammel konstateret dårlig nyrer. Hun har de sidste mdr. fået speciel dietkost samt der er taget utallige blodprøver på hende, men trods medicin og diet gik det kun en vej og desværre gik det pludselig hurtig med hende i løbet af få dage.

MVH
Gitte

[quote=Lone;441919]Trøstekram herfra. Hvor er det bare trist for dig - håber din mand snart kommer hjem igen.[/quote]Tak skal du have, ja jeg ser virkelig også frem til fredag aften hvor han lander her hjemme igen, pu ha hvor er han savnet.
I aften har ungerne dog underholdt mig med en rigtig god gåtur med dem og hundene :thumbup:

MVH
Gitte